OK skal etablere 40 ladepunkter i Guldborgsund Kommune
Energiselskabet OK har underskrevet en aftale med Guldborgsund Kommune. Det betyder, at OK skal opsætte ladestandere i samarbejde med kommunen og dermed bidrage til at sikre at flere ladepunkter til nuværende og kommende elbilister

Guldborgsund Kommune har netop gennemført et nyt udbud af ladestandere til elbiler, og OK er én ud af tre vindende ladeoperatører, der skal hjælpe med at løse behovet for flere ladepunkter i kommunen.
Der blev i alt udbudt seks delaftaler under tilbudsindhentningen, hvoraf OK endte med at vinde to delaftaler. I vurderingen scorede OK højt på funktionalitet, betaling og data. Desuden opnåede OK også den højeste score på procesbeskrivelse for etablering, drift og vedligeholdelse af ladestandere i forbindelse med de to vundne delaftaler.
OK skal i alt etablere seks lynladepunkter og 34 almindelige ladepunkter fordelt på 12 lokationer i Guldborgsund Kommune. Det er blandt andet ved en række skoler, idrætsanlæg, institutioner og to rådhuse, at ladepunkterne bliver etableret.
En udbygget ladeinfrastruktur
OK tager aktiv del i at skabe et smart, åbent og tilgængeligt ladenetværk til elbilister. Grøn mobilitet er ikke kun kollektiv trafik og cyklisme. For mange vil bilen fortsat være den mest effektive transportform, og derfor ønsker OK at sætte strøm til bilflåden i Danmark i samarbejde med kommunerne.
”I OK ønsker vi fortsat at være bilisternes foretrukne partner på farten. Derfor fokuserer vi på at sikre flere offentlige tilgængelige ladepunkter til gavn for nuværende og kommende elbilister. Vores ambition er, at vores kunder skal kunne oplade på samme måde, som de i dag tanker benzin eller diesel,” siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK's markedsdirektør.
Fakta om udbuddet:
- De tre vindende ladeoperatører er EWII A/S, Clever A/S og OK a.m.b.a.
- OK har vundet to ud af seks delaftaler.
- OK etablerer i alt 40 ladepunkter, hvoraf seks er DC-ladere og 34 er AC-ladere.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Dyre klimakvoter har sendt elprisen og danskernes elregning op i 202516.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2025 bliver for danske elkunder samlet set et år med dyrere strøm end sidste år. Det skyldes især store prisstigninger på markedet for CO₂-kvoter. Også næste år kan fossile kraftværker skabe betydelige udsving i elpriserne.
Almindelige elbilister skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig8.12.2025 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange elbilsejere betaler dyrt for opladning. Det gælder især elbilister med fri opladning på abonnement. Nye beregninger viser, at man som almindelig elbilist skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig.
Vi oplever lige nu den længste periode uden negative elpriser siden energikrisen5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man skal flere måneder tilbage for at finde den seneste time med en elpris under nul. Det skyldes især minimal blæst og sol i Nordeuropa.
Har du styr på strømmen derhjemme? Her er de vigtigste sikkerhedstips3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De mange elapparater i hjemmet gør hverdagen nemmere, men de kræver også, at du har styr på sikkerheden. Her får du de vigtigste tips til sikre elinstallationer i hjemmet, så du undgår overbelastning, brand og andre uheld.
Som det første ladeselskab tilbyder OK nu hjemmeladning uden serviceaftale1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommende farvel til elafgift og refusion har skubbet til markedet for hjemmeladning af elbiler. Nu tilbyder OK som det første ladeselskab en ladeboks hjemme i indkørslen uden serviceaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum