Godt nyt for elbilister i Frederiksberg Kommune: 126 OK-ladepunkter på vej
9.1.2026 11:18:12 CET | OK | Pressemeddelelse
Et nyt udbud af ladestandere til elbiler er faldet på plads i Frederiksberg Kommune. Energiselskabet OK har vundet tre af de 10 aftaler og skal etablere 126 ladepunkter over hele kommunen.

Der er kommet et stort antal nye elbilister det seneste år, og det er også tilfældet i Frederiksberg Kommune, hvor behovet for ladestandere er stigende. Nu får elbilisterne endnu lettere ved at oplade bilen ved nye OK-ladestandere rundt om i kommunen.
OK har allerede ladestandere flere steder i kommunen og har nu vundet 3 af 10 delaftaler i et nyt ladeudbud fra Frederiksberg Kommune.
Der er både tale om nye lokationer og overtagelse af eksisterende lokationer fra andre operatører. De nye ladestandere bliver sat i drift i 3. kvartal af 2026, mens overtagelsen af de eksisterende lokationer sker til januar næste år.
OK’s markedsdirektør Kenneth Korsgaard glæder sig til at sætte strøm til OK-ladestanderne.
”Vi er glade og stolte over at få mulighed for at spille en endnu større rolle i hovedstadsområdet og understøtte målet om, at det også skal være nemt at være elbilist i storbyen, hvor det for mange kan være sværere at lade derhjemme,” siger han.
Der er tale om ladestandere med en effekt på 22 kW. Det er ladere, der er oplagte, når bilen står stille i længere tid, fx i løbet af en arbejdsdag.
I vurderingen blev der blandt andet lagt vægt på sammenhængen mellem pris og kvalitet, og her viste OK sig positivt frem.
Fakta om udbuddet:
Aftalen er et resultat af et større udbud om offentligt tilgængelige ladestandere i Frederiksberg Kommune. Ladestanderne er opdelt i 10 delaftaler. Clever, EV Infra og EDF har også vundet delaftaler i udbuddet.
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.800 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
Ekstrem dyr strøm i Østdanmark: Elprisen eksploderer i aften17.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjællændere og bornholmere bør skrue helt ned for elforbruget tirsdag aften mellem 17-18. Elprisen i Østdanmark nærmer sig således ekstreme 10 kr. pr. kWh i en kortere periode. Jyder og fynboer slipper langt billigere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum