Stærk slutspurt for landvindmøller
15.3.2018 08:16:44 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Støtteordningen for landvind – populært kaldt ”25-øren” – erstattes fra den 21. februar 2018 af årlige teknologineutrale udbud med vind og sol i 2018 og 2019. Udløbet af den hidtidige støtteordning har medført en markant udbygning med landvind. Energistyrelsens oprindelige skøn for udbygningen fra 1. januar 2017 til 21. februar 2018 lød på 250 MW. Slutopgørelsen viser dog, at hele 537 MW er blevet nettilsluttet i perioden. Vindmøllerne vil samlet set kunne forsyne ca. 400.000 husstande med grøn strøm året rundt og sænke Danmarks CO2-udledninger.
”Den store udbygning med landvind sætter endnu en gang en tyk streg under Danmarks globale førerposition på vindområdet. Det blev senest slået fast, da de danske vindmøller i 2017 satte verdensrekord og producerede grøn strøm nok til at dække hele 43,4 pct. af Danmarks elforbrug. Udbygningen med landvind bidrager også positivt til regeringens ambitiøse mål, om at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi,” siger Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister.
”25-øren” har været finansieret over PSO-afgiften. Landvindudbygningen på sammenlagt 537 MW resulterer isoleret set i en ekstraregning på ca. 1,7 mia. kr., sammenlignet med Energistyrelsens oprindelige skøn på 250 MW. En opdateret PSO-fremskrivning er under udarbejdelse i Energistyrelsen, og eventuelt behov for merfinansiering vil blive afklaret, når fremskrivningen forelægger.
”Slutspurten fortæller mig også, at ”25-øren” har været en attraktiv støtteordning for de danske vindmølleudviklere. Derfor ser jeg frem til de kommende teknologineutrale udbud i 2018 og 2019, hvor vind og sol skal konkurrere om at levere mest mulig grøn energi til danskerne,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Fakta:
- Europa Kommissionens statsstøttegodkendelse for den nu forhenværende støtteordning til landvind – ”25-øren” – udløb den 21. februar 2018.
- Udbygningen med landvind i perioden fra 1. januar 2017 til 21. februar 2018 er opgjort til sammenlagt 537 MW i regi af 25-øren.
- ”25-øren” har været finansieret via PSO-systemet.
Kontakter
Pressechef Jesper Caruso, 4172 9184 / jesca@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Regeringen fremsætter akutplan for elnettet20.8.2026 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende høring med 77 eksterne høringssvar er lovforslaget om akutplanen for elnettet justeret og klar til at blive fremsat. Høringen har blandt andet givet anledning til at præcisere forhold omkring netvenlighed og samfundskritiske funktioner.
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum