Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet

Danmark har historisk haft elnet nok. Sådan er det ikke længere. Kapaciteten er tæt på at være brugt op flere steder, og efterspørgslen efter nettilslutning vokser hurtigere, end den planlagte udbygning kan følge med. Det er en udfordring for virksomheder, der ønsker at elektrificere, og dermed for den grønne klimahandling.

Derfor har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgået en politisk forståelse om, at et lovforslag om en akutplan nu sendes i høring med henblik på implementering hurtigst muligt.

En ny akutplan skal sikre, at den resterende ledige kapacitet i elnettet udnyttes bedre. Som det er i dag, sker tilslutningen til elnettet i høj grad efter først-til-mølle-princippet. Fremover skal Energinet og netvirksomhederne have mulighed for at prioritere adgangen til nettet, og det skal ske på en måde, der holder hånden under den almindelige danskers nære hverdag, samfundets kritiske funktioner og elektrificeringen af samfundet.

"Vi står i en situation, hvor manglen på plads i elnettet risikerer at bremse den grønne klimahandling. Det kan vi ikke acceptere. Derfor er jeg glad for, at der er bred opbakning og vilje til at tage ansvar for en akutplan, der sikrer, at den ledige kapacitet, vi har, bliver brugt på det, der er vigtigst for Danmark. Almindelige husstande, sundhedsvæsen, forsvar, transport, varmeforsyning, virksomheder og vedvarende energi skal ikke stå bagerst i køen, mens meget store og ufleksible projekter optager den begrænsede kapacitet. Det ændrer vi på nu," siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.

Læs forståelsespapiret på kefm.dk. 

“Det er blevet helt nødvendigt at kunne prioritere imellem de forskellige ønsker om tilslutning til elnettet. At borgerne kan oplade elbiler, virksomheder starte op eller bygge ud og varmeforsyning kan gå fra fossil energi til grøn strøm, det må nu engang være vigtigere end at lade al vores grønne strøm gå til meget strømslugende udenlandsk ejede datacentre,” siger Jesper Petersen (S), klima-, energi- og forsyningsordfører.

”Den grønne omstilling og danskernes forsyningssikkerhed må ikke blive forsinket eller svækket, fordi vi prioriterer strømmen forkert. Vi risikerer at lade globale techvirksomheders datacentre blokere for fælles grønne løsninger som kollektiv transport og fjernvarme. Det handler om at prioritere rigtigt, når der ikke er plads til alle på én gang. SF har hele tiden kæmpet for, at den grønne omstilling skal være både ambitiøs og retfærdig,” siger Nanna Bonde (SF), klima-, energi- og forsyningsordfører.

”Det er afgørende, at der kommer meget bedre styr elektrificeringen i hele Danmark, så hverken borgere eller virksomheder skal frygte om der er el nok i nettet. I den problematiske situation vi er i, støtter vi op om, at den begrænsede kapacitet i elnettet prioriteres bedst muligt. Det har været afgørende for os, at almindelige forbrugere og virksomheder, der ønsker at elektrificere sig, kommer forrest i køen – og at vi sikrer plads til fremtidens energiprojekter som brint og PtX, herunder Syvtallet, hvor der allerede er bundet store milliardinvesteringer op. Det er samtidig vigtigt, at aftalen forpligter aftalekredsen til at tage de næste skridt og sikre en reel udbygning af transmissionsnettet, så endnu flere virksomheder og borgere kan komme på elnettet. Aftalen er et vigtigt skridt, men i Venstre kommer vi til at følge området meget nøje,” siger Mathilde Hjort Bressum (V), klima-, energi- og forsyningsordfører.

”Dansk Folkeparti kan samlet set tilslutte sig principperne i forståelsespapiret om en akutplan for elnettet, og ser frem til den videre behandling og konkretisering af lovforslaget,” siger Malte Larsen (DF), klima- og energiordfører.

”Dette er et vigtigt skridt for at få systematisk og prioriteret åbning for nye nettilslutninger. Det er endvidere vigtigt, at aftalen følges op med tiltag, der sikrer større hastighed og klarhed om de kommende års netudbygning,” siger Lars Aagaard (M), energi- og forsyningsordfører.

“Med aftalen tager vi det første vigtige skridt mod at skabe sikkerhed for, at danske industrivirksomheder også fremover kan skifte gassen ud med grøn strøm. Vi får samtidig brint og PtX placeret dér, hvor de hører hjemme: som en central del af den grønne omstilling. For os har det været afgørende, at aftalen ikke bare administrerer knaphed, men bliver starten på at bruge elnettet klogere. Derfor lægger vi vægt på, at prioriteringen tager højde for netvenlighed, fleksibilitet og samplacering af forbrug og produktion — og på, at vi skal arbejde videre med direkte linjer, batterier, microgrids og hvordan datacentrene fortsat kan indpasses i elsystemet,” siger Anders Storgaard (K), klima-, energi- og forsyningsordfører.

”Jeg er glad for, at vi nu sikrer at der er el til hverdagens behov. Tech-giganternes store datacentre bliver skubbet bagerst i køen, mens almindelige husholdninger, hospitaler, busser, grøn el-produktion og fjernvarme bliver prioriteret højt. For mig og Enhedslisten er der ingen tvivl om, at det er den helt rigtige beslutning. Samtidig kommer jeg til at holde øje med, at prioriteringen er skarp nok til, at alle elbusser nu kan komme ud at køre, og at fjernvarmen kan elektrificeres hurtigst muligt,” siger Lisbeth Torfing (EL), energi- og forsyningsordfører.

“Jeg er glad for, at det er lykkedes at sikre en aftale, hvor vi sikrer, at danske hjem og virksomheder trygt kan fortsætte elektrificeringen. Det er afgørende for den grønne omstilling, og det sætter vi nu to streger under,” siger Anastasia Milthers (RV), klima-, energi- og forsyningsordfører.

“Det er en rigtig god begyndelse, at vi nu politisk prioriterer, hvem der kommer først i køen til nettilslutning. Den begrænsede netkapacitet skal selvfølgelig bruges dér, hvor den gavner den grønne omstilling mest. Derfor er vi glade for, at aftalen lægger op til en skarpere fremtidig prioritering ud fra klimaeffekt og at vi får et genbesøg i 2027. Samtidig er det på tide at tage fat på datacentrenes enorme forbrug af netkapacitet. Derfor er det helt rigtigt, at de nu placeres nederst i prioriteringsrækkefølgen. Strøm er ikke en uendelig ressource, så vi skal bruge den med omtanke,” siger Anna Bjerre (ALT), klima-, energi- og forsyningsordfører.

Akutplan er første skridt

Når høringsperioden er ovre, fremsættes lovforslaget i Folketinget efter sommerferien. Planen er, at Energinet og netvirksomhederne kan administrere efter de nye regler, når de næste gang skal behandle anmodninger om større nettilslutning til efteråret.

Lovforslaget skal give Energinet og netvirksomhederne mulighed for at prioritere nettilslutninger efter politisk fastsatte kriterier, afvise nogle typer af projekter i særlige tilfælde og sikre et tydeligere grundlag for administrationen af den knappe kapacitet i elnettet. Det er noget, som branchen kraftigt har opfordret politikerne til at handle på.

Blandt partierne er der enighed om, at arbejdet ikke stopper her. Efter sommerferien fortsætter drøftelserne om hurtigere udbygning af elnettet og en samlet energiinfrastrukturplan for 2035, der skal ruste Danmark til den voksende efterspørgsel på grøn strøm.

"Akutplanen er første skridt for at rette op på den massive udfordring, som vores elnet på nuværende tidspunkt er i. Den hjælper os med at bruge den kapacitet, vi allerede har, bedre og mere målrettet. Men den løser ikke udfordringerne alene. Derfor skal vi også have mere elnet, hurtigere udbygning og en langsigtet plan for den energiinfrastruktur, der skal understøtte Danmarks grønne klimahandling i de kommende årtier. Det arbejde tager vi fat på umiddelbart efter sommerferien," siger klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.

Sammen med akutplanen nedsætter ministeren desuden et nyt dialogforum med deltagelse af myndigheder, Energinet, KL, netvirksomheder og elnetkunder, ligesom der også etableres en højniveauarbejdsgruppe, der skal bidrage til håndteringen af kapacitetsudfordringerne.

Fakta

Akutplanens prioriteringsmodel indeholder følgende tiltag:

Anmodning om nettilslutning opdeles i fire kategorier, hvor anmodninger i kategori 1 prioriteres først og så fremdeles:

• Kategori 1: Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner
• Kategori 2: Direkte elektrificering, VE, CCS, brint, PtX og øvrige projekter
• Kategori 3: Energilager- og elsystemunderstøttende projekter
• Kategori 4: Visse store energiforbrugere

Projekter i kategori 2-4 vurderes efter netvenlighed. Projekter, der belaster nettet mindre, kan få en bedre placering i køen relativt til andre projekter i samme kategori.

Kontaktinfo

📞 Pressen kan kontakte +45 41 72 38 05 (modtager ikke sms) for yderligere oplysninger