UNICEF Danmark

Yemens børn sulter i takt med spredningen af COVID-19

Del
Antallet af fejlernærede børn kan nå op på 2,4 millioner ved årets udgang. Det svarer til en stigning på 20 procent.

Millioner af børn i Yemen bevæger sig på grænsen til sult, grundet store mangler på humanitær hjælp og midler under COVID-19 pandemien, siger ny UNICEF-rapport der markerer mere end fem års konflikt i landet. ”Men vi kan gøre noget. Vi når mange børn i Yemen, det vi mangler, er midler til at få hjælpen frem – simpelthen penge, så vi kan købe medicin, mad og installere adgang til rent vand, siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.”

Rapporten Yemen five years on: Children, conflict and COVID-19, advarer om, at Yemens ødelagte sundhedssystem og infrastruktur kæmper med at bekæmpe Coronavirus. En allerede skrækkelige situation kan blive stærkt forværret. Rapporten viser at:

  • Yderligere 30.000 børn kan udvikle livstruende, alvorlig fejlernæring over de næste seks måneder. Antallet af fejlernærede børn under fem år kan stige til 2,4 millioner – det svarer til næsten halvdelen af alle landets børn under fem år og viser en stigning på 20%.
  • Yderligere 6.600 børn under fem år kan dø af årsager, der kunne være forhindret ved årets udgang. Det svarer til en stigning på 28%.
  • Sundhedssystemerne nærmer sig et kollaps. Efter flere års konflikt, fungerer kun halvdelen af sundhedsfaciliteterne optimalt og der er stor mangel på medicin, udstyr og personale.
  • Manglende adgang til vand og sanitet forøger spredningen af COVID-19. Omkring 9,58 millioner børn har ikke ordentlig afgang til rent vand, sanitet og hygiejne.
  • Med lukkede skoler har 7,8 millioner børn ikke mulighed for at modtage undervisning.
  • Mangel på skolegang og dårlig økonomi, kan øge børns risiko for at ende i børnearbejde, blive rekrutteret til væbnede grupper eller ende i børneægteskaber. FN har registreret 3.467 børn, nogle helt ned til 10-års alderen, som er blevet rekrutteret af væbnede grupper over de seneste fem år.

”Vi kan ikke understrege den frygtelige situation for disse børn nok. De er allerede en del af verdens værste humanitære krise og skal nu kæmpe imod COVID-19s konsekvenser også”, siger Karen Hækkerup, Generalsekretær i UNICEF Danmark. ”Hvis ikke vi modtager hjælp nu, vil børn ende med at sulte og mange vil miste livet. Det internationale samfund skal sende et stærkt signal om, at børnenes liv i en stat ødelagt af konflikt, sygdom og økonomisk kollaps, betyder noget”.

Rapporten advarer om, at hvis ikke der modtages 362 mio. DKK til sundhed og ernæring ved udgangen af august:

  • Kan 23.500 børn dø af akut fejlernæring
  • Op imod éen million børn vil ikke modtage vigtige kosttilskud og 500.000 gravide eller ammende mødre vil ikke modtage essentiel hjælp og rådgivning om ernæring af babyer og børn.
  • 5 millioner børn under fem år vil gå glip af vacciner mod livstruende sygdomme.
  • 19 millioner børn vil miste adgang til sundhedsydelser. Det gælder også for en million gravide og ammende kvinder.

Rapporten fremhæver at adgangen til vigtige vand og sanitetsydelser for tre millioner børn og deres lokalsamfund, kan stå overfor nedlukning fra slutningen af juli, hvis ikke der sikres 298 millioner DKK inden da. En sådan nedlukning vil have yderligere negative konsekvenser for de 2 millioner børn, der er særligt udsatte og fejlernærede.

Alt i alt har UNICEF behov for tre mia. DKK til deres humanitære respons i Yemen. Hertil kommer 350 mio. DKK til COVID-19 arbejde alene. Indtil videre er COVID-19 appellen kun 10% finansieret. Den generelle appel har modtaget 39% af den behøvede finansiering.

UNICEF samarbejder med WHO og andre aktører i Yemen om at sikre livsreddende hjælp til børn. Det gælder, blandt andet:

  • Opretholdelse af sundhedsydelser og humanitære programmer for børn i hele landet, herunder sikring af rent vand og sanitet, uddannelse og beskyttelse af udsatte børn.
  • Arbejde for at bekæmpe smittespredning af COVID-19 i lokalsamfund gennem informationskampagner om sygdommen. Disse kampagner har indtil videre nået 16 millioner mennesker.
  • Uddannelse af sundhedspersonale i bekæmpelse af smittespredning.

”UNICEF arbejder døgnet rundt i en ekstremt svær situation for at sikre, at hjælpen når frem til de børn der har brug for den. Desværre har vi kun begrænsede midler til at gøre dette. Børnene i Yemen har brug for langvarig fred og stabilitet i deres land. Indtil dette er opnået må vi gøre alt for, at redde børnenes liv og beskytte deres barndom,” siger Karen Hækkerup.

Kontakter

Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk

Billeder

Links

Information om UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2200 København NV

https://www.unicef.dk/

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye