Vores alkoholvaner smitter den næste generation

Sundhedsprofilen for Furesø Kommunes borgere afslører, at antallet af furesøunge, der ofte drikker sig fulde, er rigtig højt. Men deres forældres generation kan også være med. Alkohol er en fast følgesvend til hverdag og fest i alle generationer og er så kulturelt betinget, at vi måske ikke er bevidste om, at for meget alkohol kan give både fysiske, sociale og psykiske problemer. En ting er sikkert – vores vaner smitter af på den næste generation. Derfor bakker Furesø Kommune op om Sundhedsstyrelsens kampagne HVID Januar, hvor både unge og gamle opfordres til at holde alkoholfri sammen.
Formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, Matilde Powers, håber, at kampagnen giver unge og voksne lyst til at kigge nærmere på deres alkoholvaner:
"Vi kan konstatere, at for mange i Furesø har et højt alkoholforbrug og ofte drikker sig decideret fulde. Hvis vi kan få folk til at genoverveje deres alkoholvaner når de mødes, så er vi nået rigtig langt. En måned uden alkohol er selvfølgelig ikke nok til at rette op på statistikkerne, men vi får tid til at lægge mærke til de vaner, de færreste af os tillægger den store værdi: En øl til aftensmaden, en gin tonic i weekenden – og den rødvin dér, hvor tit er det egentlig, at der ryger flasker i indkøbsvognen? Vores vaner smitter af på næste generation – og vores holdninger til alkoholen har vi taget med os fra vores egen ungdom. Det vil vi gerne ændre på i Furesø Kommune, og derfor har vi politisk godkendt en handleplan rettet mod unges alkoholvaner”.
Furesø Kommune vil bremse udviklingen i unges tidlige alkoholdebut og videre alkoholforbrug, så man ved næste regionale sundhedsprofil 2021 ser et fald i antal af unge, der drikker for at blive fulde og har et storforbrug af alkohol. Handleplanen bygger på inddragelse af og oplysning til både de unge og deres forældre, samt sikring af alkoholfrie børne- og ungdomsmiljøer og strukturelle initiativer vedrørende kommunale institutioner og fritidslivet. Og nu skydes 2020 altså i gang med en bevidsthedskampagne.
For alkoholafhængighed er ikke noget, der kommer efter en enkelt fest. Det kommer snigende. Det kan ramme enhver, og det har meget store konsekvenser for både familie og omgangskreds. Hvis man oplever, det er svært at undvære øl, vin og drinks i en måned, kan det være et tegn på at man har et usundt forhold til alkohol.
Henriette Curtz Jansen er udviklingskonsulent på sundhedsområdet i Furesø Kommune: "Vi har som kommune en forpligtelse til at arbejde med folkesundheden, og alkohol er en af de store spillere, når det kommer til livsstilsfaktorer med negativ indflydelse på det personlige, sociale og samfundsmæssige plan. Alkoholmisbrug lægger over 2900 danske borgere i graven hvert år, og alt for mange børn vokser op i hjem, hvor forældrene har svært ved at styre indtaget af alkohol i dagligdagen. Vi stiler jo efter at borgerne har viden til at kunne leve et sundt liv – og at det sunde liv er nemt at leve i Furesø Kommune. Derfor har vi bl.a. indført røgfri skoletid, arbejder for et inkluderende og rigt idræts- og fritidsliv og skal nu i gang med at understøtte et ungdomsliv hvor druk og andet misbrug ikke er omdrejningspunktet for socialt samvær".
"Mange af os er konkurrencemennesker, så hvorfor ikke udfordre hinanden og os selv – er det overhovedet muligt at komme igennem en hel måned uden alkohol. Det mener jeg faktisk, det er. Og jeg håber, at mange vil prøve kræfter med HVID Januar", slutter Matilde Powers.
Hold fri for alkohol i januar og mærk forskellen:
- Med en måned uden alkohol bliver du mere opmærksom på, hvornår ligegyldige genstande og tomme kalorier ryger ned.
- Med HVID JANUAR kan du bryde vanen. For mange bliver forbruget lavere - forhåbentlig også på længere sigt.
- Uden alkohol får du en bedre søvn.
- Tag en pause fra den danske alkoholkultur. Bare sig “Nej tak, jeg holder HVID JANUAR”.
Kilder og mere viden
- Handleplan for forebyggelse af tidlig alkoholdebut og ruskultur: https://furesoe.meetingsplus.dk/committees/udvalg-for-sociale-forhold-sundhed-og-et-godt-seniorliv/uss-48403#protocolTabContent
- Sygdomsbyrden i Danmark: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2017/sygdomsbyrden_i_danmark
- Også rapporten ”Unges Alkoholkultur” fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2019 viser, hvordan unges drukvaner bringer dem i en førertrøjeposition i Europa.
- www.Facebook.com/HVIDjanuar
- www.hvidjanuar.dk
Kontakter
Matilde Powers, formand for Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, map1@furesoe.dk, 7216 5646
Henriette Curtz Jansen, udviklingskonsulent, Center for Sundhed og Seniorliv, 7216 5384, hcj1@furesoe.dk
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Enigt byråd bag budgetaftale for 202618.9.2025 13:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det er et enigt byråd, der har aftalt at justere den eksisterende 2-årige budgetaftale. De nu kendte økonomiske rammer for 2026 gør det muligt at styrke børne- og skoleområdet, ældreplejen, miljø og kultur samt sikre et budget i balance og fortsat gældsafvikling.
Endnu et skulderklap til Hjemmeplejen i Furesø5.9.2025 14:31:42 CEST | Pressemeddelelse
Særligt hjælpen til personlig pleje og ernæring scorer højt i en ny undersøgelse af tilfredsheden med hjemmehjælp, som Ældreministeriet står bag. Tilfredshedsundersøgelsen viser både styrker og udviklingspotentiale – og kommunen er allerede i gang.
Flere midler skal styrke kvaliteten yderligere i Furesøs ældrepleje4.9.2025 10:19:11 CEST | Pressemeddelelse
Udgifterne til ældreområdet i Furesø Kommune ser ud til at blive 10,5 mio. kr. lavere end forventet i 2025, da effekten af flere plejehjemspladser nu slår igennem. Udvalget for Sundhed og Ældre anbefaler, at pengene bør gå til en række indsatser, der skal videreudvikle kvalitet, kompetencer og kommunikation i Furesøs ældrepleje.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse bedømmer igen Furesø som den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland. I forhold til virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed og dialog er kommunen placeret som nr. 24 på landsplan.
Enigt byråd bag høringssvar om Hillerødmotorvejens udvidelse: Ikke flere biler29.8.2025 13:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Furesø Byråd har i høringssvar til Vejdirektoratet meddelt, at kommunen ikke ønsker flere biler igennem Furesø. Byrådet peger på en helhedsorienteret løsning, som både styrker den kollektive trafik, dæmper støj fra motorvejen og skaber bedre sammenhæng i byen. Planen præsenteres for Folketingets Transportudvalg den 2. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum