Vold på arbejdet er forbundet med risiko for depression: Forskningsbaseret værktøj kan hjælpe jer med forebyggelse
29.11.2022 06:00:00 CET | Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Pressemeddelelse

Vold på arbejdspladsen hænger sammen med øget risiko for hospitalsbehandlet depression.
Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor forskere har fulgt 955.573 lønmodtagere i gennemsnitligt syv år.
Det er ikke blevet undersøgt, om volden blev udøvet af kollegaer eller borgere, klienter og patienter i forbindelse med arbejdet. Man ved dog fra tidligere forskning, at vold og trusler på arbejdet næsten altid kommer fra klienter, borgere og patienter i forbindelse med relationelt arbejde. Dette gør sig især gældende blandt fx plejepersonale i sundhedssektoren eller ansatte Kriminalforsorgen og Politiet.
- Uanset om volden på arbejdet er fra kollegaer eller borgere, klienter og patienter, er det meget alvorligt og skal tages seriøst. Resultaterne fra denne undersøgelse understøtter derfor behovet for, at arbejdspladser har fokus på forebyggelse af vold, siger Ida E. H. Madsen, seniorforsker på NFA.
For kvinder er sammenhængen mellem risikoen for vold på arbejdspladsen og øget risiko for depression den samme på tværs af brancher, mens risikoen for mænd er begrænset til specifikke brancher.
- For mænd sås risikoen i brancherne handel, hotel og restauration, finansiering og forretningsservice, offentlige og personlige tjenester. Disse brancher er også nogle af dem, hvor der ses en relativt høj forekomst af jobs med risiko for vold, siger Ida E. H. Madsen.
Forskningsbaseret værktøj til forebyggelse
En af måderne man kan arbejde med forebyggelse af vold på, er med det forskningsbaserede værktøj ”Integreret Voldsforebyggelse”.
”Integreret Voldsforebyggelse” er en metode til at forbedre ledere og medarbejderes systematiske samarbejde om at forebygge vold og trusler fra klienter, patienter og borgere i især højrisikobrancher, som fx psykiatrien og Kriminalforsorgen.
- Metoden kan styrke jeres praktiske tilgang til at forebygge vold og trusler og give jer konkrete løsninger på de udfordringer, I har på netop jeres arbejdsplads, siger Birgit Aust, der er seniorforsker på NFA og har været med til at lave værktøjet.
Værktøjet kan hjælpe jer med at:
- Styrke samarbejdet mellem ledere og medarbejdere om systematisk at forebygge og håndtere vold og trusler
- Udvikle konkrete løsninger på de udfordringer, I har på netop jeres arbejdsplads.
Kontakter
Line FlatauKommunikationskonsulentDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tlf:60191512lfl@nfa.dkIda E. H. MadsenSeniorforsker
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Billeder
Links
Information om Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøLersø Parkallé 105
2100 København Ø
39 16 52 00http://www.nfa.dk
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsker, formidler og uddanner og bidrager dermed til at udvikle et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
80 års forskning i sunde og sikre arbejdsliv: NFA fejrer jubilæum2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 80 år har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) været omdrejningspunkt for undersøgelser og forskning i arbejdsmiljø. Jubilæet markerer otte årtier med store forandringer og forbedringer i danskernes arbejdsliv.
En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En daglig omgang fysisk aktivitet på 30 minutter kan forebygge alvorlig stress, viser et nyt studie. Og risikoen mindskes allerede, hvis man er fysisk aktiv to minutter dagligt.
Unges sygefravær kan potentielt blive mindre, hvis de får mere indflydelse på deres arbejde30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har undersøgt, hvor meget unges sygefravær kan reduceres ved selv en mindre forbedring i indflydelse på arbejde. Selv ret beskedne forbedringer kan sandsynligvis føre til færre sygefraværsdage, viser studiet.
Arbejde og graviditet: Forskere kortlægger for første gang risiko for at føde for tidligt på tværs af job og brancher25.6.2026 10:42:24 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hjemmehjælpere og butiksassistenter er blandt de jobgrupper, der har højest risiko for at føde for tidligt. Det er også hos disse grupper, hvor forskerne ser størst potentiale for forebyggelse.
Høje fysiske arbejdskrav rammer de ældste medarbejdere mest12.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskning viser, at høje fysiske arbejdskrav i takt med alderen får større betydning for risikoen for sygefravær. Småøvelser kan dog mindske risikoen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
