Godt nyt til byggebranchen: Exoskeletter skåner tømreres skuldre, nakke og underarme

Når en tømrer skal udføre arbejdsopgaverne, er det ikke unormalt, at det kan mærkes i kroppen. Faktisk oplever fire ud af ti tømrere ofte eller hver dag smerter i muskler og led.

Men nu kommer forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med godt nyt til tømrerfaget. De har nemlig afprøvet exoskelettet – et teknisk hjælpemiddel med formålet at mindske de fysiske belastninger i arbejdet – på en række byggepladser. Og det viste sig at kunne reducere tømrernes belastning i muskler og led i skuldre, nakke og underarme under loftmontering med op til ni procent.

Derfor ser forskerne et stort potentiale i brugen af exoskeletter til loftmontering, som dog kræver yderligere afprøvninger og evalueringer.

Kan skåne muskler ved loftmontering

Tømrerarbejde består af mange forskellige arbejdsopgaver, der kan være krævende for kroppen. Men særligt én arbejdsstilling – at have armene over skulderhøjde – kan belaste skuldrene betydeligt, føre til træthed og give smerter.

Derfor var det heller ikke helt tilfældigt, at NFA-forskere afprøvede et skulder-exoskelet på 20 tømrere, imens de monterede lofter under almindeligt arbejde. Skulder-exoskelettet tages på som en ”rygsæk” og støtter armene, så de lettere kan holdes over skulderhøjde. Gennem målinger af muskelbelastning og bevægelser kunne forskerne sammenligne tømrernes arbejdsbelastning med og uden brug af exoskelettet under almindeligt arbejde.

- Det var særligt i nakke- og skuldermusklerne, vi kunne se en ændring, når tømrerne arbejdede iført exoskelettet under loftmontering. Vores målinger viste også, at exoskelettet ikke påvirkede tømrernes naturlige bevægelsesmønstre, siger Mikkel Brandt, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag studiet.

Exoskelettet aflastede tømrernes muskler og led flere steder, men graden af aflastning varierede mellem kropsdele. Forskerne kunne se, at exoskelettet skånede muskler og led under loftsmontering i:

• skuldre og nakke med op til ni procent.
• underarmene med op til seks procent.

Udover at skåne muskler og led blev exoskeletterne generelt også taget godt imod af tømrerne, fortæller Mikkel Brandt. 65 procent ønskede at fortsætte med at bruge exoskelettet efter målingerne og oplevede, at det passede godt til deres arbejde.

Exoskelettet skal undersøges mere

Det var dog ikke kun positive tal, som kom frem i forskernes tekniske målinger. Målingerne viste nemlig, at selvom skuldre, nakke og underarme var mindre belastet, steg belastningen i lænderyggen med omkring tre procent, når tømrerne monterede lofter iført exoskelettet.

- Vores målinger peger på klare fordele ved at bruge exoskeletter under loftsmontering. Men arbejdspladser og øvrige aktører bør være opmærksomme på den lille stigning i belastningen af lænderyggen, som vi så. Det kan for eksempel være gennem løbende dialog om, hvordan exoskelettet påvirker udførelsen af medarbejdernes arbejdsopgaver, siger Sandra Schade Jacobsen, der er akademisk medarbejder på NFA og med i forskergruppen.

Forskningen mangler endnu at svare på, hvilke langtidseffekter der kan opstå ved brug af skulder-exoskelettet, og hvilke arbejdsopgaver de kan bruges til at aflaste muskelgrupper. Derfor er budskabet fra både Sandra Schade Jacobsen og Mikkel Brandt, at det er nødvendigt at undersøge effekterne af brugen af exoskeletter på sigt – og lave en økonomisk evaluering af, om det kan betale sig for virksomheder at investere i exoskeletter.

Tre gode råd til at bruge exoskeletter på arbejdet

Overvejer I at afprøve exoskeletter på jeres arbejdsplads? Så har forskerne samlet tre gode råd til jer.

1. Vær opmærksom på, at exoskelettet kan aflaste én muskelgruppe, men øge belastningen i andre
2. Husk at involvere medarbejderne. Deres erfaringer og feedback kan bidrage til en bedre tilpasning og vurdering af om exoskelettet er brugbart.
3. Prioritér at sætte tid af til at lære exoskelettet at kende, så medarbejderne kan vænne sig til det. Følg løbende op på både erfaringer og arbejdsgange.

Hvad er et exoskelet?

Exoskeletter er en teknologi, der bæres uden på kroppen for at aflaste muskler og led ved udførelse af visse fysisk krævende arbejdsopgaver. De findes i flere forskellige modeller alt efter, hvilken del af kroppen der skal aflastes. Denne undersøgelse fokuserer på et passivt skulder-exoskelet (uden motor), som ved hjælp af et mekanisk kabeltræksystem kan hjælpe brugeren med at holde armene løftede over skulderhøjde – som det kræves ved eksempelvis loftsmontering.

Sådan gjorde forskerne

20 tømrere fra syv forskellige byggepladser deltog i studiet. De afprøvede skulder-exoskelettet i to uger til tilvænning og gennemførte derefter en testdag med loftmontering med og uden exoskelet. Samtidig målte forskerne muskelbelastning og bevægelser og interviewede både medarbejdere og ledere om brugen af exoskelettet.

Undersøgelsen er et del af et større studie, der også omfatter afprøvning af ryg-exoskeletter til skalmuring og lagerarbejde. Resultaterne fra disse dele forventes publiceret i 2025/2026.

Styrker og begrænsninger

Studiet giver et unikt indblik i exoskeletters effekt under realistiske arbejdsforhold – ikke kun i laboratoriet, men på rigtige byggepladser med reelle arbejdsopgaver. Det er også en styrke, at hver deltager fik målt sin fysiske belastning både med og uden exoskelet, hvilket styrker sammenligningsgrundladet.

En begrænsning er, at studiet udelukkende fokuserer på arbejdsopgaver med armene over skuldrene og derfor ikke siger noget om effekten af exoskeletter i andre typer arbejdsopgaver. Målingerne fokuserede ikke på alle muskelgrupper, hvilket kan betyde, at enkelte belastninger er overset. Derudover har forskerne ikke målt effekten af, at medarbejdere bruger exoskeletter over længere tid. Det betyder, at studiet ikke kan belyse potentielle langtidseffekter samt anvendelige implementeringsstrategier.