Haderslev Kommune

Vojens Lufthavn skal huse nyt kampflykontor

Del
Forsvarets Ejendomsstyrelse åbner mandag et nyt kontor i Vojens Lufthavn, hvorfra de vil hjælpe borgere, der ønsker at gøre brug af F-35-kompensationsordningen. Lokalerne er lejet for en periode på indtil videre fire år.

Når Forsvarets Ejendomsstyrelse slår dørene op til det nye kampflykontor mandag den 29. juni, så betyder det også, at der igen kommer aktivitet i lokalerne i Vojens Lufthavn.

”Jeg ser frem til, at lokalerne i Vojens Lufthavn igen kommer i brug. Vores langsigtede ambition er, at der kommer mere aktivitet i Vojens Lufthavn, og det her er et godt første skridt på vejen”, siger borgmester H.P. Geil.

I det nye kontor vil borgere i henholdsvis gul og rød zone omkring Flyvestation Skrydstrup kunne henvende sig og få svar på spørgsmål og hjælp til ansøgningen omkring kompensation.

”Det glæder mig, at Forsvaret er til stede i Skrydstrup for at tage den direkte dialog med borgerne. Det her er noget, der fylder meget hos de berørte borgere, og de vil naturligt nok have en masse spørgsmål, som de skal have svar på. Det er noget, der kommer til at fylde de næste mange år, og derfor er det vigtigt, at det er nemt for borgerne at få kontakt”, siger H.P. Geil.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Christian X's Vej 39
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye