Ny centerleder klar til Haderslev Idrætscenter
Det bliver Roland Christiansen, der fremover skal stå i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Et enigt ansættelsesudvalg har ansat den erfarne centerleder, der tiltræder stillingen 1. juni 2024.

Når Haderslev Idrætscenter skal have ny centerleder, så bliver det 57-årige Roland Christiansen, der træder til.
Roland kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i FOF Aarhus. Han har inden da blandt andet været ansat som direktør for DGI Huset Vejle fra fondens start i 2008 frem til 2022.
”Vi får med Roland en dygtig centerleder, der har masser af relevant erfaring, og som formår at tænke nyt. Hans opgave bliver at bygge videre på et solidt idrætscenter, der kører godt, og samtidig forløse det udviklingspotentiale, som Haderslev Idrætscenter har, og jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger Christian Haugk, der er chef for Kultur og Fritid i Haderslev Kommune.
Roland Christiansen er valgt ud af et meget stærkt felt af ansøgere til stillingen, som 35 interesserede havde søgt. Han glæder sig til samarbejdet med både medarbejdere, foreninger og andre af husets brugere og samarbejdspartnere.
”Jeg ser frem til at videreføre den positive og tillidsfulde ånd, som stedet emmer af. Haderslev Idrætscenter skal være et rart sted at dyrke idræt og opholde sig, og det ligger mig meget på sinde, at alle skal føle sig velkomne. Mit hjerte banker for idrætten og idrættens fællesskaber, og jeg vil fra dag ét være optaget af at understøtte disse værdifulde og positive fællesskaber”, siger Roland Christiansen.
Privat er Roland bosat i Vejle med sin hustru, som han har tre voksne børn med. Han har første arbejdsdag 1. juni 2024.
Kontakter
Christian HaugkChef for Kultur, Fritid og Landdistrikter
Tlf:29 43 48 67chr@haderslev.dkJoan JohansenKommunikationskonsulentHaderslev Kommune
Tlf:23 65 12 90jjoh@haderslev.dkFølg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum