Aarhus Festuge

Vogt dig for rigtig magi – International Natcabaret er tilbage!

Del

Der er magi i luften, når Festugens traditionsrige tilløbsstykke Natcabareten igen indtager Hermans i Tivoli Friheden med verdensklasseunderholdning indenfor magi, komik og artisteri.

Til Aarhus Festuge 2023 bliver teaterhuset Hermans i Tivoli igen omdannet til et helt særligt sted, hvor man kan søge hen og træde ind i en drømmende verden uden for tid og sted. En verden, hvor poesien, magien, komikken og artisteriet råder:

International Natcabaret er tilbage på 26. år og byder igen på et imponerende program af dygtige internationale artister.

”Til Natcabareten mødes nogle af verdens bedste komikere, artister og magikere med et formål: At få dig til at falde bagover af grin, lave akrobatiske numre højt oppe under loftet, så du næsten mister vejret, og udføre tricks og illusioner, så du ikke tror dine egne øjne. Med andre ord er der garanti for et show, du og dine gæster aldrig har set før”, siger Henrik Mortensen, Festugens kunstneriske konsulent og mangeårige producent på Natcabareten.

Verdens hurtigste kvinde til at skifte tøj
Til årets Natcabaret kan man blandt andet opleve franske Léa Kyle, som er intet mindre end verdens hurtigste kvinde til at skifte tøj. ”Rigtig magi” kaldte Heidi Klum det, da Léa Kyle fik dommerne til at falde i svime i programmet ”America Got Talent”.

Og rigtig magi kunne man også bruge som beskrivelse af resten af artisterne. For med temaet 'Mind the Magic' er der ligesom med Festugens overordnede tema 'Mind the Gap' tale om at være åben for de mange overrumplende indslag på scenen.

Fra sydkoreanske Young-Min Kims poetiske sandmagi til de ungarske luftakrobater Krisztina og Bettina og det fransk/ukrainske slangemenneske Oleksandr Yenivatov kan man opleve lidt af hvert og helt sikkert ting, man ikke i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig.

Hele programmet kan ses på Festugens hjemmeside.

Den særlige varietéstemning
Udover de spektakulære og underholdende optrædender er det i det hele taget en oplevelse at bevæge sig ind i Natcabaretens særlige rammer.

En helt særlig scenografi, skræddersyet til anledningen, forvandler igen teaterhuset Hermans i Tivoli Friheden, så alle gæster modtages af den helt rigtige varietéstemning. Den starter allerede, når man ankommer til Hermans’ foyer, hvor der serveres velkomstdrinks til alle.

Inden forestillingen går i gang, serveres der en tre-retters eller fire-retters gallamiddag i teatret fra den anerkendte Restaurant Terrassen, hvor man sammen med sine ledsagere får mulighed for at opleve både middag og show fra de samme siddepladser hele aftenen.

Under hele Natcabareten spiller Marc Thierrys trio, som udover Marc Thierry består af Jesper Daus og Jesper Gruschy.

Altsammen er med til at gøre Natcabareten til en oplevelse og en aften, man sent vil glemme.

INFO om International Natcabaret

  • Natcabareten finder sted hos Hermans, Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, i perioden 25. august – 1. september
  • Mandag – torsdag:
    Spisning fra kl. 18.00 (dørene åbner kl. 17.30)
    Natcabaret kl. 20.30 – ca. 22.30.
  • Fredage/lørdage og søndag (lørdag d. 2. september er allerede udsolgt):
    Spisning fra kl. 18.30 (dørene åbner kl. 18.00)
    Natcabaret kl. 21.00 – ca. 23.00.
  • Billetpriser varierer mellem 340– 800 kr. og kan købes gennem Festugens hjemmeside
  • Hvis man kun skal se Natcabareten, er der adgang til salen 15 minutter før.

 

Natcabaret arrangeres af Aarhus Festuge i samarbejde med Hermans.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Intet mindre end "verdens hurtigste kvinde til at skifte tøj" har franske Léa Kyle stående på sit CV.
Intet mindre end "verdens hurtigste kvinde til at skifte tøj" har franske Léa Kyle stående på sit CV.
Download
Sand, sanselighed og bjergtagende magi går op i en højere enhed hos sydkoreanske Young-Min Kim.
Sand, sanselighed og bjergtagende magi går op i en højere enhed hos sydkoreanske Young-Min Kim.
Download
Ungarske Kristina og Bettina kombinerer på elegant vis kraft og ynde, når de uden sikkerhedsnet vil flyve højt oppe under taget i Hermans.
Ungarske Kristina og Bettina kombinerer på elegant vis kraft og ynde, når de uden sikkerhedsnet vil flyve højt oppe under taget i Hermans.
Download

Om Aarhus Festuge

Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye