Vismandsrapport sætter igen spørgsmålstegn ved effekten af nedskæringer på nyuddannedes dagpenge
Det bør give partierne bag aftalen om Danmark kan mere 1 alvorligt stof til eftertanke, at Det Økonomiske Råd (DØR), nu for anden gang, sår tvivl om de regnemodeller, der danner grundlag for beslutningen om at skære i dimittenddagpengene. Det siger formand for hovedorganisationen Akademikerne, Lisbeth Lintz, efter, at Det Økonomiske Råd netop har offentliggjort en ny vismandsrapport.

Allerede inden regeringen sammen med RV, SF, DF og KD aftalte at skære kraftigt i de nyuddannedes dagpenge, kritiserede Det Økonomiske Råd forslaget for at forsøge at løse konjunkturbestemte rekrutteringsudfordringer med vedvarende forringelser af dagpengesystemet. I april konkluderede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at tidligere nedskæringer på dimittendsatsen har haft meget begrænset effekt på dimittendledigheden, og nu - to dage inden forslaget skal 2. behandles i folketingssalen - er Det Økonomiske Råd igen klar med en kritik af regeringens dagpengeberegninger.
Ifølge Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, bør kritikken give alvorligt stof til eftertanke hos partierne bag aftalen om Danmark kan mere 1:
”Jeg håber, vismændenes rapport gør indtryk på de partier, der planlægger at stemme for forringelser af nyuddannedes dagpenge på torsdag. Der er efterhånden meget, som sår tvivl, om hvorvidt nedskæringerne på dimittendsatsen reelt vil have nogle positive effekter. I stedet risikerer de at have negative konsekvenser for opbakningen til dagpengesystemet og den danske model.”
Konkret bemærker Det Økonomiske Råd blandt andet, at finansministeriets dagpengemodel afviger fra forskningslitteratur på området på, at flere punkter ikke understøttes empirisk og ”i udpræget grad (er) baseret på ad hoc antagelser, der betyder, at virkningerne må karakteriseres som værende meget usikre.”
”Der vil altid være usikkerheder til stede, når man forsøger at lave regnemodeller, der forudser menneskers fremtidige adfærd. Men når man, som her, bruger de regnemodeller til at lave reformer, der får alvorlige konsekvenser for tusinder af unges hverdag, så bør vi kunne forvente, at regnemodellerne bygger på mere end ad hoc antagelser.”
Det siger Lisbeth Lintz og fortsætter:
”Nedskæringernes negative konsekvenser for både de unge og for den danske model burde i sig selv være argument nok for at lade være med at skære i dimittendsatsen. At de forudsætninger, man har lagt til grund for aftalen, ikke holder vand, understreger kun, at politikerne er på vildspor.”
For yderligere kommentarer, kontakt Lisbeth Lintz på 2488 8442 eller på ll@ac.dk.
Akademikerne varetager interesser for 465.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.
Nøgleord
Kontakter
Yasmin DavaliKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:20699236yd@ac.dkBilleder
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2021 ca. 447.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Gode tanker bag ny aftale om styrket international rekruttering30.6.2022 21:23:51 CEST | Pressemeddelelse
International arbejdskraft er en forudsætning for Danmarks velstand og velfærd. Akademikerne støtter varmt op om et åbent internationalt arbejdsmarked, så udenlandsk kvalificeret arbejdskraft kan komme til Danmark, og danskere kan rejse til udlandet for at arbejde. Begge dele på ordentlige betingelser og sædvanlige vilkår.
Ny aftale giver ledige en bedre vej gennem beskæftigelsesjunglen24.6.2022 13:33:29 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen, SF, Enhedslisten, DF og en række løsgængere netop har indgået en aftale om, at det fremover bliver a-kasserne og ikke jobcentrene, der står for de første tre måneder af medlemmernes kontakt med beskæftigelsessystemet. Det mener Akademikernes formand Lisbeth Lintz, der peger på, at systemet nu bliver langt mere enkelt og forkorter afstanden mellem de forsikrede ledige og arbejdsmarkedet; i al fald de første måneder af ledighedsperioden.
Akademikerbrancher i top på stress: Behov for handling nu24.6.2022 10:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den er gal med stressbekæmpelsen blandt alt for mange arbejdspladser på det akademiske arbejdsmarked, viser en ny opgørelse fra Arbejdstilsynet: ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere”. Formanden for Akademikerne mener, at arbejdsgiverne skal tage et større ansvar og sikre et bedre arbejdsmiljø.
Akademikerne om pensionsanbefalinger: Fleksibilitet er nøglen til at fastholde flere på arbejdsmarkedet4.5.2022 10:18:43 CEST | Pressemeddelelse
Hvis vi skal lykkes med at skabe et arbejdsmarked, hvor flere både kan og vil blive længere, skal vi prioritere fleksible seniorløsninger og et øget fokus på efteruddannelse. Det er meldingen fra hovedorganisationen Akademikerne, efter at Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning i dag gav deres bud på fremtidens pensionssystem.
Akademikerne om Reformkommissionens anbefalinger: Det sidste, vi har brug for, er mindre uddannelse6.4.2022 11:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Akademikerne hilser Reformkommissionens anbefalinger velkomne som et indspark i en vigtig debat om fremtidens uddannelser. Det gælder ikke mindst vigtigheden af styrket livslang læring for akademikere. Formanden for hovedorganisationen Akademikerne, Lisbeth Lintz, frygter dog negative konsekvenser for social mobilitet og studerendes trivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum