Virksomheder varierer skoledagen
Erhvervslivet er en af de hyppigste samarbejdspartnere i den åbne skole. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. 35 procent af de adspurgte lærere har samarbejdet med en virksomhed i dette skoleår. Kun kulturinstitutioner, som 49 procent har samarbejdet med, er mere anvendte partnere.
Undersøgelsen viser også at danskfaget uden sammenligning er det fag, der lægger flest timer til åben skole-forløb. Knapt halvdelen (41 procent) af forløbene har været koblet til dansktimer. Erhvervslivet kan sagtens være en oplagt samarbejdspartner for en dansklærer.
Skole for alle sanserne
På Bornholm besøger elever i 7. klasse den lokale virksomhed JENSEN Denmark, der udvikler og producerer udstyr til industrielle vaskerier. Forud for besøget er eleverne blevet undervist i forskellige tekstgenrer, og under besøget suger eleverne alle de forskellige indtryk fra virksomheden til sig. Når de mødes igen i klasseværelset, skal eleverne på baggrund af besøget producere en tekst.
»Eksemplet fra Bornholm viser, hvordan den åbne skole kan tilføre undervisningen nogle nye aspekter. Vores undersøgelse peger på, at den åbne skole kan understøtte elevernes læring ved blandt andet at byde på autenticitet, variation og sanseindtryk, fortæller Anne Grosen, der er projektleder på Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Åben skole er middel, ikke mål
Når lærere og pædagoger inddrager eksterne samarbejdspartnere, lægger de vægt på at samarbejdet skal styrke elevernes faglige læring ved at inddrage ekstern viden, skabe gode oplevelser i undervisningen, der styrker elevernes trivsel og sociale fællesskaber og gøre undervisningen mere praksisnær og anvendelsesorienteret.
»Den åbne skole må aldrig blive et mål i sig selv, derimod kan det være et redskab til at skabe en god og varieret undervisning og i sidste ende sikre bedre læring for eleverne«, siger Anne Grosen fra EVA.
En fælles opgave
Mere end halvdelen af de adspurgte lærere og pædagoger angiver, at kontakten til den eksterne samarbejdspartner i det senest gennemførte åben skole-forløb blev etableret, enten fordi læreren eller pædagogen selv kendte den eksterne samarbejdspartner (34 procent), eller fordi samarbejdspartneren anvendes fast på skolen (17 procent).
»Der kan være en risiko for, at åben skole-forløb bliver for afhængige af den enkelte underviser og deres netværk «, siger Anne Grosen fra EVA, »det kan betyde, at arbejdet med den åbne skole bliver skrøbeligt. Hvis både skoleledelse, lokalmiljø og forvaltning kommer i spil, kan der være noget at vinde. Det samarbejde, som ledelse eller forvaltning kan være med til at bane vej for, skal altid vurderes på, om det giver faglig mening i forhold til den undervisning, som klassen er i gang med«.
Nøgleord
Kontakter
Karen DichKommunikationskonsulent
Tlf:35254738kad@eva.dkLinks
Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
EVA - analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår15.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EVA viser, at den vigtigste motivation for at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er muligheden for at gøre en forskel for andre. Samtidig er arbejdsvilkår og løn fortsat blandt de mest udbredte grunde til, at nogle unge fravælger uddannelserne.
Hver fjerde ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse – men kun en halv procent gennemfører årligt27.2.2025 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny EVA-undersøgelse viser, at hver fjerde ufaglært har lyst til at tage en erhvervsuddannelse, mens to ud af tre vurderer, at det vil gavne deres muligheder på arbejdsmarkedet. Men kun en halv procent af de ufaglærte bliver årligt faglærte. Til gengæld er der flere, der tager de kortere AMU-kurser.
Flere ansatte i daginstitutionerne – stadig en tredjedel medhjælpere uden pædagogisk uddannelse29.1.2025 13:24:17 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at daginstitutionerne har fået mere pædagogisk personale. En del er medhjælpere, der ser ud til at komme direkte fra gymnasiet. Derfor bør kommunerne styrke indsatserne for at opkvalificere medhjælperne sideløbende med, at de fortsat arbejder for at tiltrække mere uddannet pædagogisk personale, siger Dina Theis Madsen, chef for enheden for dagtilbud på EVA.
Ny undersøgelse: Forældre ønsker mere dialog med pædagogisk personale25.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leger Sigurd altid alene, når han er på legepladsen? Og er det en udfordring for Carla, at hun ikke har et større ordforråd? En god dialog om barnet er afgørende for et velfungerende forældresamarbejde. Sådan siger både ledere og forældre i daginstitutioner i ny undersøgelse fra EVA, der samtidigt peger på betydningen af at tænke mulighederne for en god dialog grundigt igennem.
Ny kortlægning: Hvem er lærerne i grundskolen?12.8.2024 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever i folkeskolen og fri- og privatskoler møder lærere med mange forskellige uddannelsesbaggrunde, men hvem er lærerne, hvor mange af dem er 4.g’ere, der kommer direkte fra gymnasiet, og hvilken baggrund har meritlærerne? Det har EVA kortlagt i en ny rapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum