Elever vil have håb og handlemuligheder i klimaundervisningen, ikke kun dommedagsvarsler

"Man bliver meget klimatræt, når man igen får at vide, at det hele er noget skidt, og det er jeres generation, der skal fikse det”. Sådan lyder det fra en htx-elev, og mange kan nikke genkendende til følelsen. Eleverne efterlyser ikke flere skrækscenarier – de vil have undervisning, der viser, hvad de selv og andre kan gøre.

Det er en af hovedpointerne i inspirationsmaterialet ”Klimaundervisning set med de unges øjne”, hvor EVA har undersøgt, hvordan elever på gymnasier og erhvervsskoler oplever klimaundervisningen på deres uddannelse – og hvad skal der til for at engagere dem i kampen for den grønne omstilling.

”Emnet er ved at være brugt op”

De unge efterspørger især klimaundervisning, der inviterer dem til at tænke løsningsorienteret og bidrage aktivt - fordi det kan give dem håb i stedet for opgivenhed. Men det er ikke altid det, de oplever at møde, viser EVA’s interviews med de unge. For som en htx-elev siger i undersøgelsen:

"Klima har fyldt, siden vi gik i 5. klasse, hvor vi har haft om, hvor vigtigt CO2-udslippet er, og at det bliver mindre og sådan noget. Så det er et emne, der er ved at være brugt op. I hvert fald hvis man kun bliver ved med at kigge på, hvor slemt det er.”

Fire ud af ti oplever ikke, at undervisningen giver dem håb

45 % af gymnasieeleverne og 43 % af erhvervsuddannelseseleverne oplever sjældent eller slet ikke, at de bliver håbefulde, når de arbejder med klimaforandringer i undervisningen på deres uddannelse, viser EVA’s spørgeskemaundersøgelse. Og 34 % af gymnasieeleverne oplever, at de sjældent eller aldrig bliver handlekraftige, når de arbejder med klimaforandringer i undervisningen – det samme gælder 37 % af eud-eleverne.

”For at engagere de unge må klimaundervisningen ikke kun skabe bekymring, men også vise, at der er noget, man kan gøre. Det kræver, at vi i højere grad sætter fokus på konkrete løsninger frem for klimaudfordringen som et abstrakt problem. Det kan ungdomsuddannelserne for eksempel gøre ved arbejde med konkrete cases og praktiske løsninger. ” siger seniorkonsulent Sonja Marie Staffeldt.

Tydelig faglig relevans giver engagement

Eleverne oplever klimaundervisningen som mest velfungerende, når den er fagligt relevant og naturligt inkorporeret i undervisningen, så der er et tydeligt formål, siger Sonja Marie Staffeldt:

”Eleverne efterspørger, at klimaundervisningen er tænkt sammen med fagets formål, så klimaperspektivet indgår som en naturlig del af faget frem for at være påklistret.,” siger Sonja Marie Staffeldt.

Som en elev på landbrugsuddannelsen siger:

”Det er mest spændende for mig, når vi snakker om nye gadgets eller nye teknologier, der kan gøre vores arbejde lettere og samtidig mere klimavenligt. Jeg elsker fx at høre om, at nu har man udviklet et anlæg, der kan suge CO2 ud af gyllen.”

Store forskelle mellem gymnasie- og erhvervsskoleelever

Der er store forskelle på klimaundervisningen i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne, viser inspirationskataloget.

For det første har eleverne forskelligt syn på klimaforandringerne, for det andet er undervisningen indrettet meget forskelligt:

”Gymnasieelever oplever oftere end erhvervsskoleelever, at klimaundervisningen fokuserer på de negative sider, fordi gymnasiet er mere teoretisk, mens erhvervsskolerne, der typisk arbejder mere praktisk og med løsninger, måske har bedre forudsætninger for at give eleverne ’handlekompetencer’, siger Sonja Marie Staffeldt.

Erhvervsuddannelseselever oplever desuden ofte, at skolens fokus på klima ikke matcher hverdagen på lærepladsen. Eleverne oplever, at klimahensyn vejer mindre, og økonomi prioriteres ofte højere på lærepladsen. Travlhed, traditioner og hierarkier gør det desuden svært for eleverne at handle klimabevidst eller foreslå nye idéer i oplæringen.

”Nogle elever oplever et spænd mellem det, de hører i undervisningen, og det, de møder i oplæringen. Her kan skolerne hjælpe eleverne ved at skabe rammer i undervisningen, hvor eleverne kan dele deres erfaringer fra oplæringen, så forskellene kan adresseres og bruges aktivt i undervisningen,” siger Sonja Marie Staffeldt.

Fakta om inspirationsmaterialet

”Klimaundervisning - set med de unges øjne” henvender sig til lærere og ledere på gymnasier og erhvervsuddannelser.

Det bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 6.849 elever og på kvalitative interviews med 31 elever fra hht, hhx, stx og eud/eux.

EVA har tidligere udgivet undersøgelsen ”Unges perspektiver på klimaforandringer og klimaundervisning – en undersøgelse blandt elever på ungdomsuddannelserne” i serien.