Fire FEST-faktorer er afgørende for studerendes faglige udbytte, trivsel og gennemførelse

Hvad betyder mest for, om universitetsstuderende får et godt fagligt udbytte, trives og gennemfører deres uddannelse? Er fredagsbaren vigtigst, eller er det studiegrupper, der drøfter faglige spørgsmål? En ny undersøgelse fra EVA peger på fire faktorer i studielivet, som har en særlig tæt sammenhæng med netop karakterer, trivsel og frafaldsrisiko – faktorer, som vi har valgt at kalde ”FEST-faktorer”.

De fire faktorer er fagligt engagement, self-efficacy, samarbejde og tilhør. Undersøgelsen dokumenterer, at studerende, der scorer højt på disse faktorer, opnår højere karakterer, har mindre risiko for mistrivsel og har markant lavere risiko for at falde fra.

Undersøgelsen bygger på analyser af registerdata og data fra EVA’s førsteårsundersøgelse og skal give universiteterne et mere solidt vidensgrundlag for at prioritere indsatser i og udvikle undervisning og studiemiljø.

“Der har været arbejdet med mange forskellige sociale og faglige tiltag på universiteterne, men med denne undersøgelse får vi ny viden om, hvad der er det mest centrale for, hvordan de studerende klarer sig. Her finder vi, at FEST-faktorerne skiller sig ud - med fagligt engagement som den faktor, der på tværs af både fagligt udbytte, trivsel og gennemførelse har størst betydning,” siger områdechef for videregående uddannelse i EVA, Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Fagligt engagement har stor betydning

Blandt de fire FEST-faktorer skiller faktoren ”fagligt engagement” sig særligt ud: Fagligt engagement har nemlig en stærk sammenhæng med alle tre centrale udfald: frafald, karakterer og trivsel.

Studerende med et højt fagligt engagement får i gennemsnit 1,2 karakterpoint højere karaktergennemsnit, har 16 procentpoint lavere risiko for mistrivsel og har næsten 20 procentpoint lavere risiko for frafald end studerende med lavt fagligt engagement.

Fagligt engagement handler blandt andet om de studerendes interesse for det faglige indhold, deres oplevelse af relevans og deres evne til at arbejde aktivt og vedholdende med stoffet – også når det er komplekst eller udfordrende.

Universiteterne kan derfor arbejde med at understøtte underviserne i at stimulere de studerendes faglige interesse og oplevelse af relevans og tilrettelægge sammenhængende undervisningsforløb, hvor underviserne har tid og mulighed for at koordinere og udvikle undervisningen. At det faglige engagement også har stor betydning for de studerendes trivsel, understøtter et centralt budskab i undersøgelsen, nemlig at trivsel på universitetet i høj grad er knyttet til de faglige rammer og fællesskaber.

“Undersøgelsen viser, at trivsel blandt universitetsstuderende i høj grad hænger sammen med det faglige liv – med undervisningen, organiseringen og de fællesskaber, der opstår omkring det faglige. Det peger på, at universiteterne kan gøre en stor forskel for de studerendes trivsel ved at fokusere på de faglige aspekter af studielivet, og det handler i høj grad om at lykkedes godt med kerneopgaven – som er den faglige undervisning,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Undersøgelsen viser dog også, at mere klassiske forhold som ensomhed og følelsen af stress har betydning for hvordan de studerende har det. F.eks. har studerende, der i høj grad føler sig ensomme, 28 procentpoints større risiko for at være i mistrivsel.

Troen på egne evner styrker både læring og fastholdelse

Den anden af de fire FEST-faktorer er self-efficacy – de studerendes tro på, at de kan leve op til de faglige krav på uddannelsen. Studerende med høj self-efficacy opnår både højere karakterer, har mindre risiko for mistrivsel og lavere risiko for frafald.

Resultaterne viser, at troen på egne evner ser ud til at være en vigtig drivkraft, og det kommer især til udtryk når de studerende møder komplekst og krævende fagligt indhold. Self-efficacy kan fx fremmes med tydelige faglige krav i undervisningen, og ved at anvise konkrete veje til at lykkes.

”Undervisning med klare forventninger, tydelige læringsmål fra underviserne og løbende feedback kan være med til at opbygge de studerendes mestringserfaringer og styrke deres faglige selvtillid. Og så betyder det også noget, om underviserne tror på de studerende. Resultaterne tyder i hvert fald på, at det er et vigtigt område for universiteterne at være opmærksomme på i tilrettelæggelsen af undervisningen,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Samarbejde om faglige spørgsmål gør en mærkbar forskel

Den tredje vigtige faktor er samarbejde om faglige spørgsmål. Studerende, der oplever et højt niveau af samarbejde med deres medstuderende, får højere karakterer, har 15 procentpoint lavere risiko for mistrivsel og har 12 procentpoint lavere frafaldsrisiko.

Det er især det generelle samarbejde på uddannelsen – fx faglige diskussioner, sparring og videndeling – der har betydning. Hertil viser analysen, at samarbejdet i det bredere studiemiljø har større betydning end samarbejdet i den enkelte studiegruppe alene.

”Mens det falder mange undervisere nemt at fokusere på det faglige, kan det at facilitere et godt samarbejde om faglige spørgsmål mellem studerende af nogle undervisere opleves som en vanskelig opgave, der rækker ud over deres egen faglighed. Men undersøgelsen viser, at det faglige samarbejde mellem studerende spiller en vigtig rolle, og der er derfor god grund til at sætte fokus på, hvordan man bedst understøtter undervisere i dette arbejde,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

At høre til mindsker frafald og mistrivsel

Den fjerde FEST-faktor er tilhør – de studerendes oplevelse af at høre til på deres uddannelse og være en del af et fællesskab. Et vigtigt aspekt af tilhør er de studerendes oplevelse af social tilknytning til andre studerende. Undersøgelsen viser, at studerende med høj social tilknytning har lavere risiko for både frafald og mistrivsel og opnår en smule højere karakterer end studerende, der i mindre grad oplever at høre til.

Studiestarten spiller en særlig rolle for de studerendes oplevelse af social tilknytning, da det ofte er her, de første relationer dannes. Ifølge EVA kan universiteterne fx styrke de studerendes sociale tilknytning ved at arbejde målrettet med en inkluderende studiestart, der favner forskelligheden hos de studerende, og rammesætte relationsdannelse i undervisningen.

Et pejlemærke for universiteterne

Undersøgelsen peger på, at universiteterne kan arbejde målrettet med alle fire FEST-faktorer gennem deres kerneopgave: undervisningen og organiseringen af studielivet.

“Det overordnede budskab er, at man ved at fokusere på at fremme de fire FEST-faktorer kan styrke både fagligt udbytte, trivsel og gennemførelse, og at man i høj grad kan gøre dette gennem arbejdet med god undervisning, en veltilrettelagt organisering samt et godt studiemiljø. Det kræver ikke særindsatser,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.

Undersøgelsen er målrettet universitetsledelser, undervisere og uddannelsesansvarlige og skal fungere som et fagligt pejlemærke i arbejdet med at udvikle uddannelser og studiemiljøer på universiteterne. Derudover er den relevant for politikerne ift. at sikre de rette rammer for at kunne lykkedes med at udvikle undervisningen og studiemiljøerne i tråd med ovenstående.

Fakta:

Studerende med et højt fagligt engagement:

• har 19 procentpoint lavere frafaldsrisiko end studerende med en lav grad af fagligt engagement.
• får 1,2 karakterpoint højere karaktergennemsnit end studerende med en lav grad af fagligt engagement.
• har 16 procentpoint lavere risiko for mistrivsel end studerende med en lav grad af fagligt engagement.

Studerende med høj self-efficacy:

• har 10 procentpoint lavere frafaldsrisiko end studerende med lav self-efficacy
• opnår et karaktergennemsnit, der er 1,2 karakterpoint højere
• har 17 procentpoint lavere risiko for mistrivsel

Studerende, der oplever en høj grad af samarbejde:

• har 12 procentpoint lavere frafaldsrisiko end studerende med en lav grad af samarbejde.
• får 0,6 karakterpoint højere karaktergennemsnit end studerende med en lav grad af samarbejde.
• har 15 procentpoint lavere risiko for mistrivsel end studerende med en lav grad af samarbejde.

Studerende, der oplever høj grad af social tilknytning:

• har 9 procentpoint lavere frafaldsrisiko end studerende med lav grad af social tilknytning
• opnår et karaktergennemsnit, der er 0,3 karakterpoint højere
• har 16 procentpoint lavere risiko for mistrivsel