DI - Dansk Industri

Vinder af DI Prisen kan hjælpe millioner af kronisk syge

Del
LEO Innovation Lab har en ambition om at gøre livet lettere for millioner af mennesker med kroniske sygdomme. Foreløbig har virksomheden udviklet ti forskellige sundheds-apps, der hjælper patienterne til at klare de udfordringer, der er forbundet med at have en kronisk sygdom. Den indsats sikrer nu virksomheden DI Prisen 2017.

DI Prisen blev uddelt på DI Topmødet i Operaen i København. Det er anden gang prisen uddeles. Den går til en virksomhed, som har skabt nye muligheder og omsat dem til vækst og arbejdspladser til gavn for det danske samfund. Ved årets prisuddeling har det været et krav, at virksomheden har benyttet digitale teknologier til at udvikle produkterne.

- Med LEO Innovation Lab er medicinalvirksomheden LEO Pharma gået en helt ny vej. De forskellige sundhedsapps gør det lettere for folk at leve med en kronisk sygdom. Samtidig giver det LEO Pharma en uvurderlig viden, som de kan bruge i udviklingen af ny medicin, siger Mads Thimmer, der stod for prisoverrækkelsen på vegne af ekspertkomiteen bag DI Prisen.

LEO Innovation Lab har blandt andet udviklet en app, hvor patienter via foto kan følge udviklingen af deres sygdom i samarbejde med lægen. En anden app ser på sammenhængen mellem glæde og livet som psoriasispatient. 

I alt har virksomheden udviklet ti apps. Gennem dem har de fået kontakt med 120.000 mennesker i over 130 lande. En del af den viden, som LEO Innovation Lab samler op, kommer retur til LEO Pharma. Her indgår den i nye produkter eller forretningsmodeller, der kan bringe virksomheden sikkert ind i fremtiden. 

- Vi er lidt som Google’s berømte X-miljø. Vi er tæt nok på til at trække på LEO Pharmas kompetencer og langt nok væk til at skabe vores eget kreative innovationsmiljø med målrettet digital udvikling, siger Kristian Hart-Hansen, der er adm. direktør i LEO Innovation Lab.

Det er kun to år siden, at LEO Innovation Lab fik 500 millioner kroner af LEO Pharma og besked på at opfinde noget digitalt, der kan gøre en forskel for millioner af mennesker med kroniske sygdomme.

- Vi er meget stolte af prisen. Det er en anerkendelse for det store arbejde, vi har lagt i virksomheden de seneste par år, siger Kristian Hart-Hansen

Ekspertkomiteen bag prisen har fem uafhængige eksperter. De nominerede tidligere i år fem virksomheder, der skulle konkurrere om DI Prisen. Komiteen har derefter stemt på deres favorit. Det samme har DI’s medlemmer.

Med DI Prisen følger et diplom og et kunstværk.

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt pressekoordinator i DI Claus Kaae-Nielsen, clkn@di.dk eller tlf.: 2332 6829.


Adm. direktør i LEO Innovation Lab, Kristian Hart-Hansen, kristian@leoilab.com eller tlf.: 2566 4060.


Kommunikationschef i LEO Pharma Henrik Kyndlev, henrik.kyndlev@leo-pharma.com eller tlf.: 3140 6180.

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Nye anbefalinger viser, at vi skal arbejde med og ikke mod AI på uddannelserne24.4.2024 09:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Ekspertgruppens anbefalinger om anvendelsen af ChatGPT i prøver og undervisning er indeholder gode bud på, hvordan vi kan anvende AI konstruktivt i uddannelsessystemet, så AI ikke opfattes som en genvej til snyd, men snarere en medspiller til styrkelse af elevernes læring. Men vi har et efterslæb på uddannelse og efteruddannelse af elever, lærere og ledere, mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye