DI - Dansk Industri

DI: Vi har værktøjerne til at stoppe ulovlig og farlig nethandel – brug dem

Del

Landets største erhvervsorganisation Dansk Industri finder forslaget om mere lovgivning for at stoppe ulovlige og skadelige produkter fra Temu helt unødvendigt. DI har fået foretaget en juridisk ekspertvurdering, der viser, at vi allerede i dag har den nødvendige lovgivning til at beskytte forbrugerne.

Branchedirektør Jacob Kjeldsen, Dansk Industri.
Branchedirektør Jacob Kjeldsen, Dansk Industri.

 - Vi ser i DI med stor alvor på markedsføring og salg af ulovlige produkter, herunder legetøj, fra tredjelande til Danmark via onlinemarkedspladser som f.eks. den meget omtalte Temu fra Kina. Der skal være fair og lige konkurrence, og det skal være sikkert for danske forbrugere at handle på nettet, siger branchedirektør i Dansk Industri, Jacob Kjeldsen.

- Men der er altså ingen grund til at bruge en forhammer, når værktøjskassen er propfyldt med de juridiske redskaber, der kan tages i anvendelse for at dæmme op for de værste, skadelige produkter, som strømmer ind i landet.

Masser af regulering

- Det gælder bare om at tage dem i brug. Det handler om håndhævelse og overvågning, og det ser vi gerne at, myndighederne skruer op for.

Ifølge DI er der i dag allerede rigtigt meget regulering af onlineplatforme, som giver de danske og europæiske myndigheder mulighed for at stille de platforme, der udbyder ulovlige produkter, til ansvar i sager som disse. Omfattende regulering er kun lige trådt i kraft, og mere regulering er på vej.

- Vi skal passe på, at vi ikke bare lægger flere byrder på danske og europæiske virksomheder og platforme, som i dag følger loven og agerer etisk korrekt, når myndighederne har redskaberne til at ramme de få onlineplatforme, der ikke gør.

Dialogmøde i DI med myndighederne

- Derfor har vi inviteret en hel række relevante myndigheder og organisationer til et dialogmøde fredag, hvor vi skal drøfte, hvordan vi får styrket markedsovervågningen, håndhævelsen og forbrugeroplysningen. For danske og europæiske myndigheder skal have de tilstrækkelige forudsætninger – herunder ressourcer – for at føre tilsyn med produkter fra tredjelande.

På dialogmødet i DI fredag vil advokatfirmaet Gorrissen Federspiel fremlægge konklusionerne i en juridisk redegørelse, som DI har bestilt, om onlineplatformes forpligtelser og ansvar.

- Konklusionen er klar: Gældende EU-lovgivning fastsætter allerede et tæt net af regulering for onlineplatforme. Derfor har danske og europæiske myndigheder allerede i dag en lang række værktøjer til at gribe ind over for markedsføring og salg af ulovlige produkter, som sælges på onlinemarkedspladser til danske og europæiske forbrugere, siger Jacob Kjeldsen.

Han tilføjer, at nogle af værktøjerne er helt nye og indgår bl.a. Digital Services Act.

- Det er samtidig vigtigt at understrege, at onlineplatforme, der spiller en aktiv rolle i salg og markedsføring af produkter på deres platform, herunder fremmer salget, er allerede underlagt de almindelige forbrugerretlige, markedsføringsretlige, og produktsikkerhedsretlige regler, herunder GPSD/GPSR, som gælder for sælgere, og disse regler kan i mange tilfælde håndhæves af danske myndigheder. Det følger allerede af retspraksis fra EU-Domstolen.

Kontakter

Branchedirektør Jacob Kjeldsen, tlf. 2088 3914, e-mail jak@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Branchedirektør i Dansk Industri Jacob Kjeldsen
Branchedirektør i Dansk Industri Jacob Kjeldsen
Download

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Løkke-forslag om mindre risiko for danske virksomheder i Afrika er et rigtigt skridt3.5.2024 14:10:13 CEST | Pressemeddelelse

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog på African Nordic Business Meeting i dag at bruge Ukraine-modellen til en model for at mindske danske virksomheders risiko ved investeringer i Afrika. Det kan være en positiv begyndelse til nye principper for dansk udviklingsbistand, men det er ikke nok til at skabe virkelig forandring, mener adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye