DI: Virksomheder udskyder projekter på grund af administrative byrder
Mængden af administrative byrder grundet ny lovgivning fra både EU og Danmark vokser vildt og betyder nu, at danske virksomheder må udskyde planlagte projekter. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri foretaget blandt mere end 550 virksomheder.
I DI-undersøgelsen svarer mere end tre ud af fire danske virksomheder, at de oplever mængden af administrative byrder og krav til indrapporteringer som kraftigt stigende eller stigende. Næsten halvdelen er samtidig blevet nødt til at udskyde projekter og omprioritere ressourcer som følge af de mange nye krav, der særligt rammer SMV’er.
- Mængden af administrativt bøvl og byrder er simpelthen gået amok. Er der overhovedet nogen der tænker på om de store mængder love og regler er mest muligt enkle for virksomheder at efterleve? Det ser ærlig talt ikke sådan ud, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
Enorme mængder love
DI henviser til at der i de seneste år blevet produceret enorme mængder ny lovgivning fra især EU, som ofte kræver store ressourcer af virksomhederne, fordi de også skal indrapportere og indberette om hvordan de efterlever lovene.
Alene på det digitale område kommer 14 nye retsakter, der rammer erhvervslivet – AI-forordningen, retsakterne for digitale tjenester og markeder og syv retsakter på cybersikkerhedsområdet. Samtidig med at der er kommet ny konkurrencelovgivning og regler om hvidvask m.m
Svækker konkurrenceevne
- Ekstra administrative byrder af den her størrelsesorden svækker virksomhedernes konkurrenceevne, fordi de må bruge tid på stadig mere kompleks lovgivning og derfor må udskyde projekter, der ellers kunne øge indtjeningen. Det går jo ikke i et land hvor vi i forvejen har høje omkostninger og højt skatteniveau - og så lægger man et bjerg af nye byrder oven i, siger Lars Sandahl Sørensen.
Den markante stigning i administrative byrder og bureaukrati understreges også i en ny rapport om fremtiden for EU’s indre marked, der er præsenteret onsdag af Italiens tidl. premierminister Enrico Letta og Præsident for det Europæiske Råd Charles Michel.
Helt konkret peger Letta på, udfordringer med overlappende regulering og øget administrative kompleksitet, der skyldes EU’s komplekse flerniveaus forvaltningssystem. Derfor er der behov for langt mere ensrettes og harmoniseret implementering, og fokus på at mindske byrderne – bl.a. ved øget digitalisering.
DI-direktøren understreger at Dansk Industri støtter mange af de nye regler f.eks. når det gælder bæredygtighed.
- Men politikerne herhjemme og i EU bør trykke på pauseknappen nu, så især de små og mellemstore virksomheder kunne nå og følge med. Man er pinedød også nødt til at se på om man har strikket de nye regler sammen på en måde, der gør smidige at efterleve, siger Lars Sandahl Sørensen.
Stigning på 63 procent
En tidligere analyse fra DI viser, at gældende love og lovbekendtgørelser er steget med 63 procent siden 2003. Samlet set forventes den nye regulering at koste danske virksomheder mindst 10-15 mia. kr. at implementere.
På den baggrund kommer Dansk Industri nu med en række politiske lovforslag, der skal dæmme op flodbølgen af nye.
- Brug dog digitalisering og kunstig intelligens til at automatisere nogle af de mange processer. Og så bør de hjemlige politikere skele til f.eks. Finland. Her har den nye regering lagt en ambitiøs plan og et mål om at fjerne 300 stykker erhvervsbelastende lovgivning. Vi foreslår, at der vedtages et mål om at reducere byrderne med 25 procent. Der ligger altså konkrete løsninger klar, som vi håber at Regering og Folketing vil gå videre med snarest, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Enormt behov for investeringer og nødhjælp til Ukraine7.5.2024 13:47:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens donation i dag til nødhjælp i Ukraine rammer ned i et stort humanitært behov. Men der er også behov for at Regeringen i højere grad adresserer det langsigtede behov for genopbygning, mener Dansk Industri.
DI: Ny Øresundsaftale vil øge arbejde over sundet6.5.2024 16:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 års venten vil regeringen med ny Øresundsaftale mellem Danmark og Sverige endelig gøre det lettere for virksomhederne at ansætte medarbejdere på tværs af Øresund. Et fælles arbejdsmarked er til fordel for virksomheder og for medarbejderne, mener Dansk Industri (DI).
DI: Stort behov for tæt samarbejde mellem Ukraines og Europas forsvarsindustri6.5.2024 11:44:13 CEST | Pressemeddelelse
Med EU’s udenrigschef Josep Borrell og Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba i spidsen mødes 150 forsvarsvirksomheder og -organisationer i dag i Bruxelles for at indlede et tættere samarbejde om produktion og udvikling af våben til Ukraine og EU-landene. DI: vigtigt skridt mod formelt samarbejde.
DI: Banebrydende samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden og Bill Gates6.5.2024 08:31:41 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation Dansk Industri kommenterer morgenens nyhed om samarbejdet mellem Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Fonden om at fremme global sundhed i rosende vendinger.
DI: Løkke-forslag om mindre risiko for danske virksomheder i Afrika er et rigtigt skridt3.5.2024 14:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreslog på African Nordic Business Meeting i dag at bruge Ukraine-modellen til en model for at mindske danske virksomheders risiko ved investeringer i Afrika. Det kan være en positiv begyndelse til nye principper for dansk udviklingsbistand, men det er ikke nok til at skabe virkelig forandring, mener adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum