Vil du gerne bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden?

Sammen om verdensmål handler om at skabe lokale fællesskaber, som bidrager til et eller flere af FN’s Verdensmål.
Vi er i fuld gang med at udvikle bæredygtige aktiviteter og fællesskaber på biblioteker i hele landet - også i Næstved. Og til det har vi brug for din hjælp.
For spørgsmålet er, hvor vi skal starte? Og hvordan vi og vores by kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund?
Vi kan ikke gøre alt - men vi kan alle gøre noget. Og vi håber, at du vil være til at gøre Næstved til et bedre og mere bæredygtig sted at bo og samtidig være med i et fællesskab, der skaber glæde, venskaber og trivsel.
Det kan være, vi skal have loppe- og byttemarked, naturvandringer, udstillinger, bæredygtige workshops, reparationscafeer, fællesspisning eller noget helt, helt andet.
Sammen om verdensmål er for alle, men vi håber især på at møde mennesker med livserfaring og lyst til at deltage i fællesskaber, der gør en forskel. Her er der værdifulde erfaringer og viden, som andre kan have gavn af.
Uanset hvad du interesserer dig for og gør, vil vi gerne se dig til opstartsmødet d. 14. juli kl. 12.30-14.30. Det foregår i salen på Næstved Bibliotek, og det er gratis at deltage.
Dette vil være det første møde og det er lige så meget for vores skyld – en indledende snak omkring ideer og inspiration – og hvor vi kan skaffe flere ressourcer.
Det er fuldstændigt uforpligtigende at være med – men vi håber du får lyst til at komme tilbage. D. 12. august vil der nemlig være en workshop med bæredygtighedspsykolog Simon Nygaard, som vil inspirere os til at komme i gang med lige præcis de bæredygtige aktiviteter vi føler der mangler i Næstved.
Pris og tilmelding
Det er gratis at deltage i arrangementet på Næstved Bibliotek d. 14. juli kl. 12.30-14.30. Af hensyn til pladsen bedes du booke en gratis billet ved at gå ind på biblioteket hjemmeside www.naesbib.dk Så ved vi, hvor mange der kommer.
Der vil være kaffe, te og kage. Og det vil uden tvivl blive en hyggelig og givende snak :)
Vi håber du har lyst til at være med!
Der gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder
Kontakter
Andreas Lønstrup PoulsenKulturformidler
Tlf:5588 4149alopou@naestved.dkHelle SigaardKulturformidler
Tlf:55884164hsiga@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den litterære cocktail18.12.2025 10:16:58 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 8. januar kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek i samarbejde med Høgh’s Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med fokus på Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald.
Glumsø Bibliotek fejrer 45 års jubilæum15.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Læg vejen forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 8. januar kl. 15:00 – 17:00, hvor der viftes med flaget i anledning af 45-års jubilæet for bibliotekets åbning.
Højtlæsning og krea-værksted på biblioteket: Ramadan1.12.2025 14:37:30 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd inviterer Næstved Bibliotek lørdag d. 13. december kl. 11-14 til en hyggestund, hvor børnefamilier kan lave flotte klippe-klisterdekorationer til Ramadan og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Den litterære cocktail – Dickens og Austers jul27.11.2025 11:22:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. december kl. 19:00-21:00 inviterer Høghs Cocktailbar og Næstved Bibliotek til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement, der kombinerer cocktails og litteratur.
Tag med på litterær gåtur om nisser og andre sagnvæsner27.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 15. december kl. 15:30-17:00 inviterer Næstved Bibliotek på litterær vandring i Næstveds gader. Tag med en stemningsfuld og sanselig gåtur, mens mørket falder på og hør historier om nisser, trolde og andre sangvæsner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


