Fransk filmdrama til Bog, Bøf & Bif i Glumsø
22.9.2026 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17:45-ca. kl. 22:00 kan du være med til efterårets anden og sidste omgang Bog, Bøf & Bif. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af franske Fatima Daas' roman ‘Den yngste’ i Glumsø Biograf og Kulturhus.

Så er det blevet tid til årets sidste Bog, Bøf & Bif, det populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Bio. Denne gang kan deltagerne glæde sig til filmen ’To liv, der fik premiere i 2025.
Filmen er baseret på den selvbiografiske roman ’Den yngste’ af den franske forfatter Fatima Daas fra 2020. (Dansk udgave i 2022)
Filmatiseringen har den franske skuespillerinde Nadia Melliti i hovedrollen, som med filmen fik en virkelig rost filmdebut. Den førte til at hun vandt prisen som bedste kvindelige skuespiller ved Cannes Film Festivalen i 2025.
Identitet og den store kærlighed
’To liv’ er en sitrende og stærk fortælling om at finde sin identitet og risikere alt for den første, store kærlighed. Filmen følger 17-årige Fatima, der er den yngste af tre søstre i en kærlig muslimsk familie med algeriske rødder, bosat i Paris.
Fatima er en dygtig elev og skal læse filosofi på universitetet, hvor hun opdager en helt ny verden. Da hun begynder sit voksenliv, frigør hun sig fra sin familie og deres traditioner - hun begynder at stille spørgsmål ved sin identitet og seksualitet. Hvordan forener hun sin tro med sine nye erkendelser om sig selv?
Hvis du vil læse ’Den yngste’ inden visningen af filmen, opfordres du til at reservere bogen hjem til dig selv via www.bibliotek.dk. Glumsø Bibliotek kan også hjælpe med dette i den betjente åbningstid.
Det er dog ikke et krav at du har læst romanen forinden. Du er også meget velkommen uden at have læst den.
Obs: tilmelding sker alene via Glumsø Bios hjemmeside. Ved tilmelding her er du både tilmeldt spisning i Rejseladen og oplæg og film i biografen. Du skal derfor kun tilmelde dig dette ene sted.
Aftenens program
Aftenen starter med hyggelig fællesspisning i Café Rejseladen fra kl. 17.45-19.00, hvor menuen som altid er inspireret af aftenens roman og film. Vi skal derfor have Boeuf Bourguignon. Under middagen kan dessert og drikkevarer udover vand tilkøbes.
Fra kl. 19.00 og frem går vi de få hundrede meter ned til Glumsø Bio, hvor billetten inkluderer en kop kaffe eller te.
Ca kl. 19:30 holder kulturformidlerne Ida og Martin fra Glumsø Bibliotek oplæg om forfatteren Fatima Daas, romanen og filmatiseringen. Herefter ser vi filmen og taler om den i et kvarters tid efter rulleteksterne.
Samlet pris for spisning og film i biograf: 200 kr. (ekskl. drikkevarer og dessert). I prisen er inkluderet vand til maden og en kop kaffe eller te i biografen. Obs: tilmelding er bindende efter mandag d. 26. oktober kl. 12.
Er du vegetar eller lign., kan du skrive til Marianne fra Café Rejseladen på: Oskar.Rosell@mail.tele.dk
Kontakter
Ida Maria Kjærulff OttesenKulturformidler
Tlf:5588 4137imkjot@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder




Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum