Oplev kommunikationsmuseet ENIGMAS udstilling AI & Dig på Næstved Bibliotek i uge 40-41-42.
24.9.2026 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens kommer til at forme vores fremtid på et væld af områder. Men hvad har historisk banet vej for de nuværende, teknologiske nybrud? Hvordan fungerer kunstig intelligens egentlig? Og hvad bør vi alle være bevidste om i vores brug af kunstig intelligens? Både i den nære dagligdag og på et større samfundsniveau?

Alt det og meget mere kan du blive klogere på i kommunikationsmuseet ENIGMAs udstilling AI & Dig, der er støttet af Trygfonden og kan opleves på Næstved Bibliotek i tre uger.
Udstillingens 5 temaer rummer et væld af interessante facts, dilemmaer, udstillede genstande og små hands-on aktiviteter, der pirker til nysgerrigheden og vækker til refleksion om alt det nye, vi som samfund står over for.
AI – et teknologisk nybrud
Nye teknologier har altid været båret frem af håb og drømme. Og dét oplever vi i høj grad i disse år, når det kommer til den vilde udvikling, kunstig intelligens gennemgår.
Udstillingen udfolder fordele og ulemper ved kunstig intelligens ud fra fem forskellige roller og funktioner, AI kan have: rollen som ekspert, bedrager, beskytter, hjælper og ven. I hvert tematiserede udstillingsmodul inviteres publikum til at gå på opdagelse i kunstig intelligens’ muligheder og faldgruber. Her får du mange spørgsmål. Svarene skal du selv finde.
Udstillingen er for både børn og voksne og gratis at se. Den kan både opleves i den betjente og selvbetjente åbningstid – mød blot op og gå på opdagelse.
Mød også tre tech-eksperter under udstillingsperioden
Under udstillingsperioden besøger ENIGMA også Næstved Bibliotek for en aften d. 6. oktober kl. 19:00-21:00 med det interessante koncept AI-brevkassen. Her besvarer tre medbragte eksperter indkomne spørgsmål om kunstig intelligens ligesom der også er mulighed for at publikum kan få besvaret egne spørgsmål.
Dette arrangement er gratis og du kan læse mere om det og tilmelde dig på naesbib.dk under 'Det sker.'
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Fransk filmdrama til Bog, Bøf & Bif i Glumsø22.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17:45-ca. kl. 22:00 kan du være med til efterårets anden og sidste omgang Bog, Bøf & Bif. Som altid er der først spisning i Café Rejseladen hvorefter deltagerne ser filmatiseringen af franske Fatima Daas' roman ‘Den yngste’ i Glumsø Biograf og Kulturhus.
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum