Vigtige elforbindelser til energiøer i Nordsøen og ved Bornholm er rykket et stort skridt nærmere
23.11.2021 13:07:34 CET | Energinet | Pressemeddelelse
Energinet har i dag underskrevet nye samarbejdsaftaler med belgiske Elia og tyske 50 Hertz, som betyder, at elforbindelser til og fra de danske energiøer i Nordsøen og Østersøen rykker et stort skridt nærmere. Aftalerne blev indgået tirsdag af de tre selskabers administrerende direktører på WindEuropes konference Electric City i Bellacentret i København.
Elforbindelserne til flere lande er vigtige og afgørende for, at strøm fra de store havmølleparker, der skal rejses rundt om de danske energiøer, kan give mest mulig værdi og bidrage til CO2 reduktioner i Europa.
- Jeg ser samarbejdsaftalerne som et stort skridt mod, at energiøerne kan realiseres og blive en kæmpe gevinst for et grønnere Europa. Dagens aftaler viser ikke bare, at hele tanken med energiøer og elforbindelser til flere lande er en god ide, når vi skal udbygge massivt med havvind, men også at landene er meget opsatte på at føre de kæmpestore havvindmølle- og energiøprojekter fra vision til virkelighed. Det er en stor dag, som bringer forankring af energiøerne med vores naboer et vigtigt skridt nærmere, siger Thomas Egebo, der er administrerende direktør i Energinet.
Aftalerne betyder, at de tre TSO’er nu konkret forpligter sig til blandt andet at samarbejde om igangsætning af forundersøgelser og de business cases, der skal lægges til grund for nationale godkendelser i Belgien, Tyskland og Danmark.
- Etableringen af et belgisk-dansk kabel er et vigtigt næste skridt i at gøre vores elsystem mere bæredygtigt. Det vil betyde større forsyningssikkerhed, og derudover vil vi fortsætte med at være pionerer inden for innovative teknologier, hvilket giver vores virksomheder et forspring på den internationale scene, siger Chris Peeters, der er administrerende direktør i Elia Group.
De nye og mere forpligtende samarbejdsaftaler skal forberede muligheden for at lave egentlige investeringsbeslutninger.
- Energiø-projektet ved Bornholm bygger på det gode samarbejde mellem 50Hertz og Energinet, der har eksisteret mellem vores virksomheder gennem mange år nu. Verdens første hybride sammenkobling, Kriegers Flak - som blev sat i drift sidste år, forbinder nu danske og tyske vindmølleparker. Med Energiøen ved Bornholm ønsker vi nu at gå et skridt videre og realisere den første rigtige energiø i Østersøen. Dette er teknisk og økonomisk krævende, men sammen vil vi mestre denne udfordring, siger Stefan Kapferer, der er administerende direktør for 50 Hertz.
Politisk aftale om energiøerne
Samarbejdsaftalerne blev indgået samtidig med, at den danske klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og den belgiske energiminister Tinne van der Straeten underskrev en politisk aftale om at etablere en forbindelse mellem landene med udgangspunkt i den danske energiø i Nordsøen. Departementschef i det tyske Økonomi- og Energiministerium Andreas Feicht deltog også i underskriftsceremonien og satte nogle ord på perspektiverne for samarbejdet i Østersøen mellem Danmark og Tyskland.
Alle udtrykte stor glæde over, at elforbindelser nu er et stort skridt nærmere realisering.
Både aftalerne mellem de tre TSO’er og den politiske aftale glæder Giles Dickson, der er administrerende direktør i Wind Europe.
- Havvind er på vej ind i en ny æra. At forbinde havvindprojekter til mere end ét land vil forbedre elforbindelser i hele Europa. Ved at samle produktions- og transmissionsinfrastrukturen reducerer disse "hybride" havvindmølleparker omkostninger og sparer plads. Dagens udmelding fra Elia-koncernen og Energinet er godt nyt for Belgien, Danmark og Tyskland - og for hele Europa. Vi får brug for mange flere af disse hybride projekter, siger Giles Dickson.

Læs mere om energiøer og Energinets opgave med at lave forundersøgelser af miljø, havbund mv.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Storm Edlefsen, vicedirektør, mobil: 23 33 85 50, hse@energinet.dk
Jesper Nørskov Rasmussen, pressechef, mobil: 23 33 85 75, jnr@energinet.dk
Billeder
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Energinet fjerner de gamle 150 kV luftledninger i Vestjylland22.9.2026 09:06:56 CEST | Pressemeddelelse
I takt med, at elnettet udvides og styrkes, skal ældre luftledninger og master tages ned, hvor det kan lade sig gøre. Lige nu fjerner Energinet udtjente, gamle 150 kV luftledninger i det vestjyske område, hvor vejr og natur i løbet af de sidste 50-60 år har sat sit præg på anlægget.
Ny DataHub skal drive det grønne og fleksible elmarked18.9.2026 12:18:32 CEST | Pressemeddelelse
DataHub-systemet, det danske elmarkeds centralnervesystem for afregning, datafrisættelse og kommunikation, er nu fuldt opgraderet til version 3.0, som er rustet til at håndtere større og større datamængder, der skal danne fundament for en række nye løsninger og indfri endnu mere fleksibilitet drevet af markedet.
Fokus på elforsyningen: Sikkerhed og beredskab vejer tungere15.9.2026 10:33:45 CEST | Pressemeddelelse
Energinet sender nu årets redegørelse om elforsyningssikkerhed i høring. Sikkerhed og beredskab vejer tungere i år. Det forhøjede trusselsbillede betyder, at Energinet anbefaler at justere målet for afbrudsminutter fra 38 i 2035 til 40 afbrudsminutter i 2036. I 2025 var der til sammenligning 26 afbrudsminutter.
Efter Forsyningstilsynets påbud: Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling uændret8.9.2026 09:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Energinet indførte i maj 2026 skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed for tilslutninger på eltransmissionsnettet. Fredag gav Forsyningstilsynet påbud og meddelte, at Energinet skal anmelde en metode til Forsyningstilsynets godkendelse. Det ændrer ikke Energinets planlagte behandling af kundernes sager. Energinet fortsætter den puljerede sagsbehandling og forventer fortsat at gennemføre de planlagte kapacitetstildelinger hen over efteråret.
Energinet sænker elforbrugernes tariffer yderligere4.9.2026 09:05:29 CEST | Pressemeddelelse
Lavere tarif kan sætte fart i elektrificering og grøn omstilling af energisystemet. Energinet holder i de her år, tarifferne nede. Det bidrager også til at styrke virksomheders konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
