OKNygaard A/S

Vi sælger ikke kun projekter, vi skaber relationer og udbygger samarbejdet

Del
Ny salgschef hos anlægsgartner OKNygaard. For at styrke salgsindsatsen i deres afdeling for anlægsprojekter i Jylland og på Fyn, har anlægsgartner OKNygaard valgt at ansætte en ny salgschef, hvis primære fokus bliver at styrke samarbejdsrelationerne med nuværende og fremtidige kunder

”Salg handler ikke kun om at afslutte aftalen, det handler og om de første skridt i en relation, der skal blive til et godt færdigt projekt. Og gerne flere projekter,” udtaler områdedirektør for Anlæg, Lars Bering Sonne om den nye rolle stillingen som salgschef har fået. 

For OKNygaard er det helt afgørende at deres salgsarbejde bliver gennemført i tråd med virksomhedens overordnede strategi, hvor samarbejde er i fokus.

 ”Salg skal være en del af et fremtidigt samarbejde, det skal ikke kun være en underskrift på en kontrakt. Det er den helt store udfordring for OKNygaards salgsteam og derfor er det en gennemtænkt del af den fortsatte strategi, at der er ansat en ny salgschef for Jylland og Fyn,” forklarer områdedirektør for Anlæg, Lars Bering Sonne.

Henrik Kjær kommer fra en stilling som salgsleder hos Aarsleff Rørteknik, hvor han med succes har haft ansvaret for salg af No-Dig projekter i Jylland og på Fyn. Et salgsarbejde båret frem af faglig rådgivning og relationer til kunderne, og det bliver hans opgave at videreføre den vækst som OKNygaard i øjeblikket oplever.    

Internt samarbejde

Når samarbejde er i fokus for anlægsgartner OKNygaard handler det ikke kun om det eksterne samarbejde. Det handler i lige så høj grad om det interne samarbejde.

”Det interne samarbejde med afdelingscheferne og projektlederne skal også være på plads, så kunderne får et produkt der fagligt og strukturelt er i topklasse. Vores salg- og tilbudsafdeling er i lige så høj grad en rådgivende funktion, der skal være med til at vejlede kunderne. Og det gøres bedst i samarbejde med den udførende del af organisationen,” fortæller områdedirektør for Anlæg, Lars Bering Sonne.

”Betingelserne for et godt internt samarbejde handler for mig om at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor der er frihed under ansvar. I kunderelationen er det evnen til at indgå i konstruktiv og forpligtigende dialog omkring projekterne samt lytte det de aktuelle behov, der har mit fokus,” uddyber Henrik Kjær

Nøgleord

Kontakter

Lars Bering Sonne
Områdedirektør for Anlæg, OKNygaard A/S
Tlf.: 2787 7436
mail: lbs@oknygaard.dk

Billeder

Information om OKNygaard A/S

OKNygaard A/S
Rosbjergvej 5G, Årslev
8220 Brabrand

+45 7021 5400https://oknygaard.dk/

OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.

Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os. 

OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye