”Vi kan hjælpe med resocialisering – hvis vi får lov”
23.9.2019 15:00:00 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Der er ikke langt fra indsat til udsat. Det er i hvert fald oplevelsen i Kirkens Korshær, der driver bl.a. varmestuer og herberger i 30 byer i Danmark.
- Det er ikke usædvanligt, at vi ser nye brugere, der kommer mere eller mindre direkte fra fængslerne. Vi har tidligere forsøgt at komme i dialog med Kriminalforsorgen om netop resocialisering, fordi vi i de private hjælpeorganisationer kan hjælpe med at løse netop denne opgave, siger Helle Christiansen.
Kirkens Korshær har erfaring med både SATS-puljen og med indsatte – blandt andet via en besøgstjeneste blandt indsatte i landets arresthuse. Tidligere har organisationen også drevet udslusningsprojekter. Sidste år måtte Kirkens Korshær dog lukke et botilbud for løsladte. Det var nemlig ikke muligt at få en aftale med Kriminalforsorgen.
- I mange andre velfærdsområder bliver civilsamfundet hyldet og anerkendt som en vigtig medspiller til at løse de udfordringer, vi står med i Danmark. Men når det gælder hele retsområdet, så virker det som om, man nærmest aktivt vælger civilsamfundet og frivilligheden fra. Og det er rigtig ærgerligt, fordi vi har unikke og gode forudsætninger for at kunne hjælpe de indsatte tilbage i samfundet igen, siger Helle Christiansen.
Justitsminister Nick Hækkerup har ikke lagt skjul på, at han mener, der skal større fokus på resocialisering. Også Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, efterlyser et øget fokus på resocialisering og kalder det et ’komplet skift af tankesæt’. Den opfattelse deler Kirkens Korshær.
- Der skal en anden mere åben og nysgerrig tilgang til efter vores opfattelse. Det er netop i overgangen mellem indsat og løsladt, det går galt. Den gode løsladelse kommer ikke af sig selv, men vi i den civile sektor kan hjælpe med at bygge bro – hvis vi får lov, slutter hun.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkInformation om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Opråb fra syv udsatteorganisationer: Husk de mest udsatte i valgkampen og regeringsgrundlaget20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række udsatteorganisationer kritiserer det manglende fokus på socialt udsatte i valgkampen og opfordrer en kommende regering til at gennemføre værdighedsreformen og indføre en boliggaranti til hjemløse.
48.600 børn i fattigdom skal ikke overses i valgkampen: Mødrehjælpen, Red Barnet, Kirkens Korshær og flere andre organisationer i fælles aktion foran Christiansborg18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af små, brugte børnesko vil i dag fylde Christiansborg Slotsplads, når Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær med flere sætter landets folketingspolitikere og kandidater til valget i stævne for at få svar på ét spørgsmål: Hvad vil I gøre for at afskaffe børnefattigdom i Danmark? Indtil videre har valgkampen handlet mere om skat på friværdi og formuer i million- og milliardklassen, end på de fattigste børnefamilier herhjemme. Derfor tropper organisationerne op på Christiansborg Slotsplads for at få fokus på de 48.600 børn, der i dag lever i relativ fattigdom i Danmark. Børn, hvis stemmer alt for sjældent bliver hørt i den politiske debat, og som alt for ofte lider store afsavn. ”De mange tusinde sko på slotspladsen symboliserer de børn i fattigdom, som alt for ofte bliver overset i den politiske debat. Det er derfor, at vi organisationer er gået sammen i et fælles opråb til alle folketingskandidater – og i særdeleshed til dem, der måtte blive betroet regeringsmagten efter
Valget skal handle om de udsatte: Kirkens Korshær foreslår en boliggaranti til hjemløse11.3.2026 19:41:19 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget skal handle om de mest udsatte i vores samfund. Alle er enige om, at hjemløshed skal være fortid i Danmark, men der er ikke gjort nok. Derfor foreslår Kirkens Korshær nu at give hjemløse ret til et hjem.
Værdighedsreform er et stort fremskridt for mennesker i svær udsathed29.1.2026 08:49:43 CET | Pressemeddelelse
Reformen giver nye muligheder for at hjælpe en målgruppe, som Kirkens Korshær møder hver dag. Nu handler det om at få samarbejder og løsninger til at fungere i praksis til gavn for de mest udsatte.
Kirkens Korshær og Ole Kirk’s Fond løfter udsatte småbørnsfamilier markant: Ny analyse viser styrket trivsel28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny evaluering dokumenterer markante forbedringer i udsatte småbørnsforældres trivsel og viser potentialet i tværsektorielt samarbejde mellem civilsamfund, fond og kommuner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
