For et år siden viste de seneste barselstal fra Danmarks Statistik, at fædre var begyndt at tage en smule mere barsel end årene før. Det samme viser dette års tal. For mens fædre i gennemsnit tog 32,3 dages barsel 2018 i, tog de 33,7 dage i 2019. Det gennemsnitlige antal barselsdage blandt mødrene var til sammenligning 282 dage i 2018 og 280,8 dage i 2019.

Selvom det er glædeligt, at tallene bevæger sig i den rigtige retning, går det alt for langsomt med at få mænd og kvinder til at dele barslen mere lige.

Som det er i dag har kvinderne et naturligt forspring i forhold til barslen, da de både før og efter fødslen har en periode, som er reserveret til mødre. Men samtidig har forældre tilsammen 32 ugers forældreorlov med offentligt betalte barselsdagpenge, som de helt frit kan dele mellem sig.

Den mulighed bliver imidlertid slet ikke udnyttet i dag. For antager man, at langt størstedelen af fædre de seneste år har taget de to ugers reserveret fædreorlov lige efter fødslen, så vil der med den udvikling, der har været i perioden 2015 til 2019, gå omtrent 84 år, før mænd og kvinder deler forældreorloven lige.

Derfor kræves der politisk handling nu - særligt set i lyset af FN’s verdensmål om ligestilling i 2030, herunder at få flere kvinder i ledelse, som Danmark har tilsluttet sig. Kort sagt har vi ikke tid til at vente på, at udviklingen sker af sig selv, lyder det fra Nanna Simone Jensen, der er politisk konsulent i Lederne:

- Vi ved, at op mod hver tredje far ikke holder den barsel, han har lyst til. Så der er en kultur her, som er rigtig svært at ændre uden politisk indgriben. Barselstallet blandt fædre har de seneste år kun rykket sig lige over én dag om året, så med den nuværende udvikling kommer vi til at være milevidt fra FN-målsætningen om ligestilling i 2030.

Flere undersøgelser viser nemlig, at den generelle skæve fordeling af barselsorloven går ud over kvinders løn- og karriereudvikling og hæmmer udviklingen med at få flere kvinder i ledelse.

- Eksempelvis udvikler mænd og kvinders indkomst sig stort set parallelt, indtil det første barn kommer. Herefter ’koster’ barnet moren et stort fald i indtjeningen de første år, så kvinderne får et lønmæssigt efterslæb, forklarer Nanna Simone Jensen.

Og dét at kvinderne tager det mest af den samlede barselsorlov, påvirker ikke blot lønnen, forklarer Ledernes politiske konsulent.

- Vi ved, at det også smitter af på arbejdsfordelingen i hjemmet, at kvinderne tager størstedelen af barselsorloven. Det er i langt de fleste tilfælde kvinderne, der tager den største tørn derhjemme, og dermed kommer deres beslutninger om job og karriere også til at tage udgangspunkt i familielivet og den dertilhørende logistik. Hvis forældrene delte forældreorloven lige, er jeg overbevist om, vi også ville se en mere ligelig fordeling af de huslige opgaver, siger Nanna Simone Jensen.

Helt konkret mener Lederne, at de nuværende barselsregler skal ændres, så de 32 ugers forældreorlov med ret til offentligt betalte barselsdagspenge deles ligeligt med 16 uger til hver forælder. Det er kun retten til barselsdagpenge, der ændres – og ikke selve retten til orlov.

- Vi skal gå videre end de ni ugers øremærket orlov, som ligger i EU-direktivet, hvis vi for alvor skal se det her område rykke sig og fædre skal tage mere af forældreorloven. Både til gavn for kvinders løn- og karriereudvikling, herunder muligheder for at blive leder, og til gavn for fædrene, der vil få en stærkere tilknytning til deres børn, slutter Nanna Simone Jensen.

	2015	2016	2017	2018	2019
Mor - barselsdagpengedage i gennemsnit	283,1	282,5	281,6	282	280,8
Far - barselsdagpengedage i gennemsnit	29,3	30,5	32,1	32,3	33,7

Kilde: Danmark Statistik (BARSEL04). I opgørelsen er udvalgt alle forældrepar, uanset deling af orlov, men hvor både mor og far er berettigede til barselsdagpenge.