Vi er nødt til at nytænke frafaldsindsatserne på universiteterne
Hver gang ti unge starter på en videregående uddannelse, er der tre, som falder fra. Det er et bekymrende højt tal og trods flere års forsøg på at løse udfordringen, er udviklingen fortsat i den forkerte retning.
Ser man alene på universiteterne, var der 29 procent af de unge i 2013, som faldt fra deres studie. I 2018 var tallet steget til 36 procent, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. Og her er endda tale om et gennemsnitligt frafald – for på enkelte uddannelser er det mere end halvdelen af de studerende, som falder fra.
- Frafald har mange årsager og skyldes ofte et komplekst samspil mellem flere faktorer. Det kan både handle om manglende trivsel, undervisningens kvalitet eller om, at de studerende simpelthen bliver klogere undervejs. Derfor er der al mulig grund til at hjælpe de unge med at træffe et kvalificeret valg og igangsætte frafaldsindsatser netop der, hvor skoene trykker, siger Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.
Selvom universiteterne allerede i dag tager problemstillingen meget alvorligt, er det tydeligt, at de endnu ikke er lykkes med at knække frafaldskurven.
- Derfor mener vi hos Lederne, at det må være på tide at gå nye veje. Vi mener, at der er behov for en bred vifte af indsatser både før studiestart, i begyndelsen af studiet og undervejs i studiet, siger Christina Laugesen.
Manglende indblik i jobmarkedet giver stort frafald
Først og fremmest mener Lederne, at der er behov for at styrke de studerendes indblik i, hvilke jobmuligheder og karriereveje de forskellige uddannelser tilbyder. I den seneste kortlægning af frafaldet på universiteterne fra Uddannelses- og Forskningsministeriet angiver 43 procent af de studerende, der er faldet fra deres bacheloruddannelse allerede det første år, at de alligevel ikke kan se sig selv i de potentielle jobs, der venter efter uddannelsen. Det kalder på et større indblik i karriereveje og jobmuligheder i forlængelse af uddannelsen.
- Derfor foreslår vi, at man øger vejledningsindsatsen på de gymnasiale uddannelser og hos Studievalg Danmark med et større fokus på individuel karrierevejledning og en særlig opmærksomhed på jobprofiler og jobrettede kompetencer tilknyttet de videregående uddannelser, siger Christina Laugesen.
Det vil sikre, at flere unge er godt klædt på og har tilstrækkelig viden om uddannelserne og studieindholdet, inden de søger – og dermed være med til at mindske frafaldet særligt i begyndelsen af uddannelserne.
Brobygning til arbejdsmarkedet skal styrke uddannelsernes praktiske dimension
Dernæst er der behov for, at der kommer mere fokus på de praktiske dimensioner i de akademiske uddannelser, da 42 procent af de frafaldne studerende angiver, at for meget teori og manglende fokus på det praktiske er blandt de væsentligste årsager til deres frafald.
- Hos Lederne mener vi, at det praktiske skal styrkes ved at bygge bro til arbejdsmarkedet tidligt i uddannelsesforløbet. Helt konkret foreslår vi, at man indfører krav om, at mindst fem ECTS på bacheloruddannelsen gennemføres som et praktik- eller samarbejdsforløb med virksomheder, der er relevante i forhold til det pågældende studie, siger Ledernes uddannelsespolitiske chefkonsulent Christina Laugesen.
Det vil styrke den praktiske dimension på uddannelserne samt skærpe de jobrettede kompetencer og gøre det mere klart for de studerende hvilke typer af jobs, de kvalificerer sig til.
Frafaldsindsatser skal forankres i tal og fakta
Et tredje og vigtigt tiltag er, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad målretter frafaldsindsatserne mod de studerende med den største frafaldsrisiko, da de nuværende frafaldsindsatser ikke nødvendigvis når de studerende, der har det største behov.
- Vi mener derfor, at uddannelsesinstitutionerne bør gøre brug af den teknologiske og digitale udvikling, som i dag giver mulighed for ved hjælp af data at forudsige, hvilke studerende der er i risiko for at falde fra. Sådanne datadrevne analyser vil sikre, at frafaldsindsatserne kan målrettes de studerende med den største frafaldsrisiko og til de uddannelser med det højeste frafald, siger Christina Laugesen.
Endeligt mener Lederne, at man bør overveje at indføre samtaler og test i forbindelse med optag gennem kvote 2 på de bacheloruddannelser med det højeste frafald samt afsætte midler til at forske i effekten af forskellige frafaldsindsatser på de videregående uddannelser og indhente relevante internationale erfaringer.
En samlet oversigt over Ledernes forslag til indsatsområder for det fremtidige arbejde med at mindske frafaldet på universiteterne kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Diana BengtsenPresse- og analysekonsulent
Tlf:2399 4962dib@lederne.dkVedhæftede filer
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Julefrokosten er under forandring: Mindre alkohol, mere ansvar4.12.2025 11:43:39 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig en vigtig social begivenhed, når danske arbejdspladser holder julefrokost. Men formen er under forandring. Fællesskab og tryghed fylder mere, mens alkohol fylder mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.
LEGO-topchef Niels B. Christiansen er Årets Leder 202520.11.2025 12:20:17 CET | Pressemeddelelse
Med en kombination af analytisk skarphed og evnen til at få sine medarbejdere med sig, har Niels B. Christiansen skabt ekstraordinære resultater som adm. direktør i LEGO Koncernen.
De fleste er glade for deres leder17.11.2025 09:05:59 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti danskere har et godt forhold til deres nærmeste leder. Det viser en ny stor undersøgelse af relationen mellem medarbejdere og ledere.
I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum