Vi dyrker flere kartofler, men færre af dem havner på middagsbordet
I de gode gamle dage bød efterårsferien på kartoffelopgravning i den våde og oktober-kolde jord. I dag har de fleste familier erstattet turen i marken med kastanjedyr og biografture. Og mens spisekartoflen har mistet sin centrale plads i ferien, har den også tabt terræn på markerne til en helt anden slags kartoffel.
Tæt på to tredjedele af kartoflerne er nemlig stivelseskartofler, der ender som kartoffelmel. Kartoffelmelet bruges til alt fra slik, piller, papir og adskillige fødevarer. Og faktisk er arealet med kartofler til kartoffelmel steget markant de seneste år. Siden 2015 er er arealet vokset med 49 procent.
- Selvom appetitten på danske spisekartofler ser ud til at være vigende, så har selve stivelsen i kartofler vist sig at være en nyttig ingrediens i en bred vifte af produkter. På den måde beholder kartoflen sin position som en central afgrøde i dansk landbrug, siger Peter Byrial Dalsgaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen.
Faktisk er det kun 13 procent af kartoffelarealet, hvor der bliver dyrket spisekartofler i dag. Og arealet med spisekartofler er skrumpet med 24 procent siden 2015.
Den sprødeste del af dyrkningen
Selvom der dyrkes færre kartofler til middagsbordet, formår kartoflen ad andre snedige veje at blive en del af danskernes efterårsferie. Dyrkningen af kartofler til chips og pomfritter breder sig nemlig over fire ikke uvæsentlige procent af det samlede kartoffelareal.
Det samlede areal til kartoffeldyrkning er et område større end Falster. Lægger man alle typer af kartoffelmarker sammen, så er arealet vokset med 31 procent siden 2015.
Fakta: Sådan har kartoffeltyperne udviklet sig
Kartoffeltype |
Areal i 2015 (hektar) |
Areal i 2021 (hektar) |
Udvikling i procent |
Spisekartofler |
9.420 |
7.194 |
-24 |
Stivelseskartofler |
23.659 |
35.157 |
49 |
Øvrige |
9.815 |
13.821 |
41 |
I alt |
42.894 |
56.172 |
31 |
Fakta: Her bliver der dyrket flest spisekartofler
Kommune |
Areal (hektar) |
Billund |
713,2 |
Odsherred |
696,5 |
Samsø |
502,4 |
Jammerbugt |
495,1 |
Frederikssund |
356,7 |
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressevagt på 4189 2507 eller presse@lbst.dk
Billeder
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
GUDP-projekt vil ryste svampesygdomme af danske, økologiske vindruer16.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nok er økologisk vinproduktion en lille sektor i Danmark, men uden redskaber til at bekæmpe svampesygdomme kan sektoren risikere til at være ikkeeksisterende i fremtiden. Derfor vil et nyt GUDP-projekt undersøge tre metoder, der skal mindske sygdomstrykket i marken samt forbedre kvantitet og kvalitet i produktionen.
Nye GUDP-teknologier skal skabe større og bedre indsigt i fødevarers PFAS-niveau8.2.2024 09:35:56 CET | Pressemeddelelse
Det skal være nemmere, hurtigere og billigere at teste PFAS-niveauet i fødevarer. Projektet PFAS Detect vil, med 12 mio. kr. i tilsagn fra GUDP, udvikle tre nye måleinstrumenter, der nemt, hurtigt og billigt kan analysere fødevarers indhold af PFAS-stoffer.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer er klar til at uddele 122 mio. kr. i årets ansøgningsrunde7.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 15. februar åbner Fonden for Plantebaserede Fødevarer årets ansøgningsrunde, med en samlet pulje på 122 mio. kr. øremærket til udvikling af den plantebaserede fødevaresektor. Du kan allerede nu se, hvilke udviklingsområder bestyrelsen vil prioritere i årets ansøgningsrunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum