Verden taber 2400 milliarder om året på dårlig mental sundhed blandt børn
5.10.2021 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Mange børn og unge kæmper med deres mentale sundhed, og det går hårdt ud over både børnene selv og de samfund, de er en del af. Det viser UNICEF’s årlige statusrapport ’The State of the World’s Children’, der i 2021 tager temperaturen på børns mentale helbred.
Konkret estimerer en analyse i rapporten, at verdens landes økonomier hvert år mister 386,5 milliarder dollar på grund af 0-19-åriges mentale sundhedsproblemer, fordi problemerne påvirker børnenes muligheder for at gennemføre en uddannelse, forme eget liv og bidrage til økonomierne i øvrigt. Tabet svarer til mere end 2400 milliarder - eller 2,4 billioner - danske kroner. Omtrent det samme beløb, som den danske stat får ind gennem personlige indkomstskatter på fire år. Analysen fokuserer på tabt samfundsbidrag og tager ikke højde for udgifter relateret til behandling af mentale lidelser.
Undersøgelsen får generalsekretær i UNICEF, Henrietta Fore, til at kalde på handling:
”Mental sundhed er en del af fysisk sundhed – vi har ikke råd til at blive ved med at se det på nogen anden måde”, siger hun og uddyber:
”I både rige og fattige lande har vi alt for længe set for ringe forståelse og for lidt investering i noget af det, der er helt afgørende for, at ethvert barn kan få det meste ud af sit potentiale. Det er nødt til at ændre sig.”
Medianniveauet for investeringer i mental sundhed blandt verdens regeringer ligger kun på omkring 2 % af de nationale sundhedsbudgetter. Det på trods af, at Lancet Kommissionen for global mental sundhed anbefaler verdens lande at bruge mellem 5 og 10 %, og at meget tyder på, det kan betale sig at investere i mental sundhed. En gennemgang af skoleindsatser mod angst, depression og selvmord i 36 lande estimerer, at værdien af hver investeret krone kommer 21,5 gange igen i løbet af 80 år.
Hvert syvende barn lever med en psykisk lidelse
UNICEFs statusrapport kommer i en tid, hvor coronanedlukninger har vakt stor bekymring for børns trivsel. Men UNICEFs generalsekretær, Henrietta Fore, advarer om, at corona kun har vist os tippen af isbjerget af mental mistrivsel.
”Selv før pandemien bar alt for mange børn rundt på vægten af ubehandlede mentale problemer,” siger hun med henvisning til den nye undersøgelse.
Heri estimeres det - med data fra 2019 - at mere end 1 ud af 7 af verdens unge mellem 10-19 år lever med en psykisk lidelse. Særligt depression, angst og adfærdsforstyrrelser er udbredte. Hertil kommer, at selvmord den femte mest hyppige dødsårsag for børn i samme aldersgruppe.
”Regeringer investerer for lidt i at komme deres vigtige behov i møde. Man tager ikke sammenhængen mellem børns mentale sundhed og videre livsbane alvorligt nok,” siger Henrietta Fore.
Foruden at kalde på investeringer opfordrer UNICEF verdens regeringer til at iværksætte flere og bedre indsatser, som støtter børn med psykiske lidelser og deres forældre. Herudover anbefales verdens lande at tilbyde mere oplysning og rådgivning, der kan bidrage til at bryde tabuet omkring mentale lidelser og lede børn til at søge hjælp.
Kontakter
Julie Kauffmann, Pressemedarbejder i UNICEF Danmark. Tlf. 23 71 18 64. E-mail: JRKauffmann@unicef.dk.
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

