
Ventetiden på byggetilladelser stiger på Lolland-Falster
Det kræver en god portion tålmodighed, hvis du skal bygge nyt eller bygge om på Lolland eller i Guldborgsund, hvor ventetiden på en byggetilladelse i gennemsnit er henholdsvis 80 og 112 dage.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der ser på den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
- Det er nogle meget lange ventetider, selvom borgere og virksomheder har sendt alle de nødvendige oplysninger. Jeg håber, at disse tal vil få særligt de kommuner, der har længst ventetider til at gennemgå deres processer og samtidig lære af de kommuner, der gør det godt. siger formand for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen.
Den gennemsnitlige ventetid i Lolland Kommune er steget 44 til 80 dage, mens ventetiden i Guldborgsund Kommune er steget fra 80 til 112 dage.
- Det er et dårligt signal, som kommunerne sender til områdets borgere og erhvervsliv, når de skal vente op mod fire måneder på at få grønt lys til at bygge og dermed investere i vores lokalområde. Det er ganske enkelt ikke godt nok, siger Jesper Toftebjerg Andersen.
I 2022 kostede en ventetid på et halvt år på en byggetilladelse til et almindeligt parcelhus op mod 250.000 kr. på grund af stigende priser på materialer og højere udgifter til arbejdsløn. Det viser beregninger fra DI, der tager udgangspunkt i en gennemsnitspris for et enfamilieshus til fire mio. kr.
- Den lange ventetid gør det dyrere for de familier, der skal bygge et parcelhus og for de virksomheder, der får meget svært ved at planlægge og må lade deres kunder vente. Det er altså noget, som koster både tid, penge og vækst i lokalområdet, siger Jesper Toftebjerg Andersen.
Kontakter
Formand for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Jesper Toftebjerg Andersen, telefon 40 21 75 65
Regional konsulent for DI Byggeri Sjælland & Lolland-Falster, Anders H. Jensen, telefon 27 13 49 89
Links
Information om DI Byggeri

H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere.
Læs mere: DI Byggeri
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Se listen: Så lang tid tager det at få en byggetilladelse i din kommune10.3.2025 10:32:44 CET | Pressemeddelelse
Selvom ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, er der stadig store kommunale forskelle, viser en ny analyse fra DI Byggeri.
Danske Tegl bliver en del af DI Byggeri5.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Tegl flytter fra 1. august 2025 foreningens sekretariatsbetjening til DI Byggeri. Foreningens nuværende administrerende direktør, Gitte Krusholm Nielsen benytter - efter snart 10 år på posten - anledningen til at søge nye udfordringer. Gitte Krusholm Nielsen fortsætter på posten frem til 1. august.
Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk
Se listen: Så meget skal der renoveres i Sydjylland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Også i Sydjylland venter der en stor opgave, viser en spritny analyse fra Dansk Industri.
Se listen: Så meget skal der renoveres på Sjælland12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Og også på Sjælland venter der en stor opgave, viser en ny analyse en fra Dansk Industri.