Velliv og Industriens Pension køber over 500 nybyggede boliger af NREP i København og Aarhus
Velliv og Industriens Pension har indgået aftale med den danske ejendomsvirksomhed og investor NREP om at købe de nyopførte boligbebyggelser ”Strandhaverne” på Amager, ”Himmelbyen” i Ørestad og ”Risskov Husene” i Risskov ved Aarhus. Samlet set er der tale om godt 50.000 m2 fordelt på 521 boliger og en mindre del erhvervsenheder.
”Vi er glade for aftalen, der understøtter vores strategi om at investere i nye boliger i og omkring de største byer med vækst, herunder selvsagt København og Aarhus. Investeringen vil bidrage positivt til solide afkast til vores kunder og ikke mindst mulighed for attraktive boliger. Endelig bidrager porteføljen til Vellivs strategi om ansvarlige og bæredygtige investeringer,” fortæller ejendomsdirektør Solveig Rannje fra Velliv.
Boligporteføljer med god beliggenhed
Alle ejendommene bliver forventeligt bæredygtighedscertifceret efter DGNB-standarden. Det betyder, at bebyggelserne lever op til høje krav for bl.a. miljømæssig bæredygtighed.
”Det er sjældent, at vi ser boligporteføljer af denne kvalitet og beliggenhed i markedet, og vi er derfor meget tilfredse med, at det er lykkedes os at gennemføre investeringen. Boligprojekterne bidrager til en god udvikling af områderne, og vi forventer, at de vil give solide langsigtede afkast til medlemmerne. Det er en investering, som passer godt ind i Industriens Pensions ejendomsstrategi,” siger Søren Tang Kristensen, ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension.
De 521 boliger er fordelt på 185 boliger i Strandhaverne på Amager Strandvej, 128 boliger i Himmelbyen i Ørestad og 208 boliger i Risskovhusene i den nordlige del af Aarhus. Derudover indeholder Strandhaverne otte erhvervslejemål, fire hotellejligheder og en parkeringskælder med 130 p-pladser.
”De tre byggerier bærer typiske NREP-kendetegn, hvor der lægges vægt på at skabe boliger med udgangspunkt i bæredygtighed og livskvalitet, og vi er glade for at sælge til Industriens Pension og Velliv, som er gode og ansvarlige partnere med bæredygtighed højt på den strategiske agenda. Normalt foretrækker vi at eje vores ejendomme i længere tid, før vi sælger, men disse tre bygninger er en del af vores NSF1 fond, som vi arbejder på at kunne lukke”, siger Jakob Flymer, Investment Director i NREP.
Vellivs og Industriens Pensions rådgivere i forbindelse med transaktionen er Bruun & Hjejle, Gorrissen Federspiel, Red Cushmann & Wakefield, Deloitte og Kuben Management. NREPs rådgivere er Nordanö, Accura og PwC.
Kontakter
Laurits Harmer Lassen, pressechef i Industriens Pension, mobil: 29 39 66 76
Mikkel Bro Petersen, pressechef i Velliv, mobil: 2483 8630
Erik Lorentz Larsen, pressechef i NREP, mobil: 4016 4160
Billeder
Information om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 429.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 220 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Industriens Pension tilslutter sig FN-støttet initiativ om ambitiøse CO2-reduktioner17.10.2022 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension melder sig ind i investornetværket Net-Zero Asset Owner Alliance og forpligter sig nu til at opsætte femårige delmål for reduktion af investeringernes udledning. De løbende CO2-reduktioner skal munde ud i en CO2-neutral investeringsportefølje senest i 2050.
Industriens Pension kåret som årets digitale pensionsselskab for andet år i træk7.10.2022 09:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FinansWatch og analysevirksomheden Wilke har for andet år i træk kåret Industriens Pension som årets digitale pensionsselskab. I år vinder Industriens Pension samtidig prisen for bedste digitale kundeløsninger.
Industriens Pension kåret som årets globale investor i infrastruktur16.9.2022 11:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension er blevet kåret som den bedste globale investor i infrastruktur via fonde i konkurrence med pensionsselskaber fra hele verden. Det skete ved IPE Real Assets & Infrastructure Global Investor Awards 2022 i München torsdag aften.
Industriens Pension skyder gang i nyt byggeri i Gartnerbyen i Odense5.5.2022 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension og entreprenøren Skjøde skyder nu gang i byggeriet af et nyt boligprojekt med 89 nye boliger i Odenses nye grønne kvarter, Gartnerbyen. Der er første spadestik til det nye byggeri torsdag den 5. maj.
Industriens Pension opfører nyt kvalitetsbyggeri i hjertet af Roskilde2.5.2022 11:01:18 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension, Boligselskabet Sjælland og Kuben Management har vundet et udbud om et nyt boligprojekt i historiske omgivelser i centrum af Roskilde. Boligerne får adgang til grønne gårdrum, og det arkitektoniske udtryk er tilpasset de historiske ejendomme i området.