

Industriens Pension skyder gang i nyt byggeri i Gartnerbyen i Odense

Byggetilladelsen er på plads, og Industriens Pension og entreprenørvirksomheden Skjøde påbegynder nu byggeriet af 89 attraktive boliger i Odenses nye store grønne byområde, Gartnerbyen.
Industriens Pension investerer et trecifret millionbeløb i boligprojektet, der ligger to kilometer vest for Odense centrum og bliver et af de sidste projekter i den nye bydel. Alt i alt kommer Gartnerbyen til at rumme 2.000 boliger, og det samlede nye byområde omfatter dermed det største ejendomsbyggeri i det centrale Odense.
Spændende udvikling i Odense
Industriens Pensions nye boligprojekt Pension får navnet ’Trekløveren’ og kommer til at bestå af tre punkthuse, der symboliserer hver deres blad i trekløveren. Forventningen er, at ejendommene bæredygtighedscertificeres med DGNB Guld, der betyder, at byggeriet skal leve op til høje krav for bl.a. miljømæssig bæredygtighed.
”Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan sætte gang i et nyt boligbyggeri i Gartnerbyen og dermed bidrage positivt til udviklingen af den sidste del af Gartnerbyen. Beliggenheden tæt på centrum og i grønne omgivelser er meget attraktiv. Odense er inde i en spændende udvikling, og vi vil gerne udbygge vores tilstedeværelse i byen,” siger ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.
Grønne gårdmiljøer og små butikker
De 89 nye boliger indrettes med lyse materialer, og alle boligerne får enten rummelige terrasser eller altaner. Der bliver grønne gårdmiljøer mellem punkthusene, og Gartnerbyen er som helhed karakteriseret ved grønne åndehuller og en kombination af erhverv og boliger.
Entreprenørvirksomheden Skjøde er totalentreprenør på det nye byggeri, mens Arkitema Architects har stået for arkitekturen.
”Vi er hos Skjøde glade for at kunne byde Industriens Pension velkommen i Gartnerbyen. Byggeriet realiseres nu efter et grundigt forarbejde og ønsket om at skabe de bedst mulige boliger til Industriens Pensions kommende lejere. Jeg er overbevist om, at det vil blive et rigtig godt sted at bo,” siger Allan Nielsen, adm. direktør i Skjøde.
De 89 nye boliger forventes at stå klar i løbet af 2023. Hele Gartnerbyen forventes at være færdigudbygget i 2024.
--
FAKTA: Gartnerbyen og Trekløveren
• Industriens Pension investerer et trecifret millionbeløb i boligprojektet Trekløveren, der består af tre punkthuse med 89 boliger centralt i Odense.
• Der er første spadestik til byggeriet af Trekløveren torsdag den 5. maj 2022.
• De 89 boliger får et samlet bygningsareal på 6.432 m²
• De nye boliger forventes bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld.
• Trekløveren er en del af det nye store byområde Gartnerbyen, der er en ny grøn bydel i Odense.
• Gartnerbyen ligger 2 km vest for Odense centrum på en grund, hvor blomstergrossisten GASA tidligere har handlet med blomster og planter.
• Gartnerbyen kommer samlet til at bestå af ca. 1.950 ejer- og lejeboliger til unge, familier og ældre med tilhørende grønne områder og et butikstorv.
Kontakter
Laurits Harmer Lassen, pressechef i Industriens Pension, mobil: 29 39 66 76
Allan Nielsen, adm. direktør i Skjøde, mobil: 27 22 17 11
Billeder

Information om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 429.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 220 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Industriens Pension tilslutter sig FN-støttet initiativ om ambitiøse CO2-reduktioner17.10.2022 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension melder sig ind i investornetværket Net-Zero Asset Owner Alliance og forpligter sig nu til at opsætte femårige delmål for reduktion af investeringernes udledning. De løbende CO2-reduktioner skal munde ud i en CO2-neutral investeringsportefølje senest i 2050.
Industriens Pension kåret som årets digitale pensionsselskab for andet år i træk7.10.2022 09:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FinansWatch og analysevirksomheden Wilke har for andet år i træk kåret Industriens Pension som årets digitale pensionsselskab. I år vinder Industriens Pension samtidig prisen for bedste digitale kundeløsninger.
Industriens Pension kåret som årets globale investor i infrastruktur16.9.2022 11:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension er blevet kåret som den bedste globale investor i infrastruktur via fonde i konkurrence med pensionsselskaber fra hele verden. Det skete ved IPE Real Assets & Infrastructure Global Investor Awards 2022 i München torsdag aften.
Industriens Pension opfører nyt kvalitetsbyggeri i hjertet af Roskilde2.5.2022 11:01:18 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension, Boligselskabet Sjælland og Kuben Management har vundet et udbud om et nyt boligprojekt i historiske omgivelser i centrum af Roskilde. Boligerne får adgang til grønne gårdrum, og det arkitektoniske udtryk er tilpasset de historiske ejendomme i området.
Ny helhedsplan for stor attraktiv bydel i Egedal er klar20.4.2022 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En enig dommerkomité har valgt Vandkunsten som vinder af en arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Landskabsbyen i Egedal Kommune med op mod 900 nye boliger. Den nye bydel skal udvikles i tæt samarbejde mellem kommunen, borgerne, Industriens Pension, Vandkunsten og 2L Projektudvikling.