Industriens Pension kåret som årets digitale pensionsselskab for andet år i træk
Industriens Pensions digitale løsninger sikrer nu, at selskabet for andet år i træk kan kalde sig ’årets digitale pensionsselskab’. Prisen er netop blevet uddelt af FinansWatch og konsulenthuset Wilke, der hvert år kårer de bedste kårer de bedste digitale selskaber i finansbranchen på baggrund af en samlet vurdering fra eksperter og et panel af medlemmer.
Det er andet år i træk og tredje gang på fem år, at Industriens Pension løber med prisen som årets digitale pensionsselskab. Samtidig kan selskabet denne gang også glæde sig over at modtage den anden pris, der uddeles blandt pensionsselskaberne i forbindelse med arrangementet: prisen for bedste digitale kundeløsninger, der handler om brugervenlige løsninger med udgangspunkt i medlemmernes behov.
”Vi er virkelig glade og stolte over begge priser. Et velfungerende digitalt univers og god digital kommunikation via mange platforme er vigtige områder for os. Det handler bl.a. om, at det skal være så enkelt som muligt at få overblik og indsigt i alle relevante forhold om pensionsordningen. Det vil vi også have fuld fokus på i videreudviklingen fremover,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.
Topvurdering på mange områder
Priserne gives på baggrund af en samlet vurdering fra både eksperter og et panel af medlemmer. De vurderer både pensionsselskabernes digitale kommunikation, deres hjemmesider og login-områder, de digitale strategier, automatisering og arbejdet med kunde- og forbrugerindsigter og med sociale medier og innovation.
Det er områder, hvor Industriens Pension har fået flotte vurderinger af både eksperter og medlemmer, der placerer selskabet helt fremme i førerfeltet. Industriens Pension har bl.a. – i lighed med forrige år - fået den bedste bedømmelse af alle pensionsselskaber for innovationsevnen i selskabet.
I panelundersøgelsen blandt medlemmer opnår Industriens Pension samtidig den bedste bedømmelse i branchen for både den digitale kommunikation og den personlige ’Min side’.
Industriens Pension vandt også prisen som årets digitale pensionsselskab i 2018 og 2021.
Kontakter
Laurits Harmer LassenPressechef
Direkte 33 66 81 26
Billeder
Information om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 429.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 220 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Industriens Pension tilslutter sig FN-støttet initiativ om ambitiøse CO2-reduktioner17.10.2022 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension melder sig ind i investornetværket Net-Zero Asset Owner Alliance og forpligter sig nu til at opsætte femårige delmål for reduktion af investeringernes udledning. De løbende CO2-reduktioner skal munde ud i en CO2-neutral investeringsportefølje senest i 2050.
Industriens Pension kåret som årets globale investor i infrastruktur16.9.2022 11:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension er blevet kåret som den bedste globale investor i infrastruktur via fonde i konkurrence med pensionsselskaber fra hele verden. Det skete ved IPE Real Assets & Infrastructure Global Investor Awards 2022 i München torsdag aften.
Industriens Pension skyder gang i nyt byggeri i Gartnerbyen i Odense5.5.2022 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension og entreprenøren Skjøde skyder nu gang i byggeriet af et nyt boligprojekt med 89 nye boliger i Odenses nye grønne kvarter, Gartnerbyen. Der er første spadestik til det nye byggeri torsdag den 5. maj.
Industriens Pension opfører nyt kvalitetsbyggeri i hjertet af Roskilde2.5.2022 11:01:18 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension, Boligselskabet Sjælland og Kuben Management har vundet et udbud om et nyt boligprojekt i historiske omgivelser i centrum af Roskilde. Boligerne får adgang til grønne gårdrum, og det arkitektoniske udtryk er tilpasset de historiske ejendomme i området.
Ny helhedsplan for stor attraktiv bydel i Egedal er klar20.4.2022 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En enig dommerkomité har valgt Vandkunsten som vinder af en arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Landskabsbyen i Egedal Kommune med op mod 900 nye boliger. Den nye bydel skal udvikles i tæt samarbejde mellem kommunen, borgerne, Industriens Pension, Vandkunsten og 2L Projektudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum