DI - Dansk Byggeri

Vejle skruer op for erhvervsvenligheden

Del
Kommunen både bygger og skruer ned for skatten på erhvervsejendomme. Dansk Byggeri Sydjylland glæder sig over mange positive tiltag, og opfordrer Vejle til at ansætte en erhvervsplaymaker, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

I Vejle skal kommunen bygge for ikke mindre end 1,2 milliarder kroner over de næste fire år. Byggepladser vil skyde op rundt omkring i hele kommunen, og en masse unge fra Syddansk Erhvervsskole vil komme i praktik på de mange byggepladser. Men de mange byggepladser bør også bruges til at give elever i folkeskolen et indblik i, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvad den kan bruges til, mener Dansk Byggeri Sydjylland, der opfordrer kommunen til ansætte en erhvervsplaymaker.

- I andre kommuner har de stor succes med netop at have en person ansat til at koordinere alt fra besøg på byggepladser og virksomheder til at arrangere, at håndværkere og andre faggrupper kommer på besøg i klasserne. Det er en rigtig god måde at give eleverne i folkeskolen et indblik i nogle af alle de spændende erhvervsuddannelser, og de muligheder, en faglært uddannelse fører med sig. På lidt længere sigt kan det forhåbentlig få endnu flere unge til netop at vælge en erhvervsuddannelse, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen.

- Med den åbne skole er det vigtigt, at vi skaber samarbejde mellem skole og virksomheder. Det er vi allerede langt med i Vejle, og vi er altid åbne for at drøfte, om vi skal gøre endnu mere. Vi har behov for, at flere unge tager en faglært uddannelse, så vores lokale virksomheder også i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har brug for, siger borgmester i Vejle Kommune, Jens Ejner Christensen. 

Dansk Byggeri Sydjylland, Lokalforeningen Dansk Byggeri Vejle og Vejle Kommune har netop været samlet til det årlige dialogmøde, hvor kommunens generelle erhvervsvenlighed også blev drøftet.

- Vejle er en visionær kommune, der gerne vil have det lokale erhvervsliv til at blomstre, og derfor skruer de løbende op for erhvervsvenligheden. Fx har de valgt fremover at bruge AB18 uden fravigelser, som er de almindelige betingelser for udbud og kontraktindgåelse. Næste år fjerner de også dækningsafgiften, som er en særskat på erhvervsejendomme. Det er alt sammen meget positivt, siger formand for Dansk Byggeris lokalforening i Vejle, Bent Olsen.

- Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Vejle, siger borgmester Jens Ejner Christensen.

Kontakter

Borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen, telefon 20 16 32 14
Formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60
Formand for Dansk Byggeris lokalforening i Vejle, Bent Olsen, telefon 20 46 25 21

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye