Vejen til nul-emissions fremtid kræver ny form for ammoniakproduktion
Et nyt globalt samarbejde, der skal undersøge nye måder at producere grøn ammoniak på, er støttet af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, med 21 mio. kr. Projektet ledes af ingeniørforsker fra Aarhus Universitet.
Med en bevilling på ca. 21 mio. kr. (EUR 2,8 mio.) fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, skal et forskningsteam fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, nu lede et globalt samarbejde, der sigter på at udvikle nye teknologier til produktion af grøn ammoniak.
Ammoniak er i dag volumenmæssigt blandt de ti vigtigste kemikalier, der produceres i verden. Stoffet benyttes primært til fabrikation af kunstgødning til moderne landbrug, men kan også tænkes som en mulighed for at reducere CO2-udledningen fra andre industrier, herunder eksempelvis den marine sektor.
Men produktion af ammoniak er i dag langt fra bæredygtig. Den primære måde at producere de årligt omkring 235 mio. tons ammoniak, der benyttes verden over, er via den såkaldte Haber-Bosch-proces, der blev opfundet for over 100 år siden.
Produktionen koster 1,4 pct. af hele verdens energiforbrug og udleder årligtca. 450 mio. tons kuldioxid - omkring 1 pct. af alle menneskeskabte CO2-emissioner og mere end nogen anden industriel kemisk produktion.
”Det vil vi gerne gøre noget ved, og med projektet vil vi derfor se på fordelene ved at producere klimaneutral, grøn ammoniak fra kvælstof og vand i skalerbare reaktionsteknologier til en decentral, lokal produktion. Vi tager udgangspunkt i tre forskellige nye teknologier i dette projekt, hvor den ene er en opgradering af den eksisterende Haber-Bosch-reaktor,” siger adjunkt og ekspert i ammoniak-teknologier Emil Drazevic, der leder projektet, som går under navnet ORACLE.
De tre teknologier til grøn ammoniakproduktion, som Emil Drazevic og hans team af forskere vil analysere og udvikle på i projektet, er (A) en Haber-Bosch reaktor baseret på varme fra elektromagnetisk induktion i stedet for forbrændingsvarme, som benyttes i dag, (B) et plasma-assisteret elektrokatalytisk koncept, og (C) et elektro-katalytisk koncept, der benytter en særlig katalysator til at katalysere ammoniak fra kvælstof og vand ved stuetemperaturer.
”Sidstnævnte skal fungere som en slags brændselscelle, hvor man smider vand og kvælstof ind i den ene ende og får ilt og ammoniak ud i den anden. Brændselscellen kræver kun energi i form af elektricitet fra vedvarende kilder. Forinden dette projekt har vi lavet en meget stor gennemgang af egnede katalysatorer til opgaven, og det har virkelig været en øjenåbner. Vores japanske partnere i projektet er eksperter i vandoxiderende katalysatorer, og vi er meget glade for nu at have sammensat det rigtige team og have fået en bevilling, der betyder, at vi kan komme i gang med projektet. Jeg tror, at vi ender med at finde en god og sikker teknologi til produktion af ammoniak i lokal skala,” siger Emil Drazevic.
ORACLE-projektet (Novel Routes and Catalysts for Synthesis of Ammonia as Alternative Renewable Fuel) starter officielt den 1. maj 2021, og har i alt otte partnere, der består af to japanske og tre europæiske organisationer og deres industrielle partnere.
Projektets samarbejdspartnere er: Aarhus Universitet (koordinator), Institute for Fundamental Energy Research i Holland, Jožef Stefan Institute i Slovenien, Flemish Institute for Technological Research i Belgien, Osaka Research Institute of Industrial Science and Technology og National Institute of Advanced Industrial Science and Technology i Japan samt virksomhederne Cat2Cat (Holland) og Casale (Schweiz).
Projektet løber i tre år.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Emil Drazevic
Mail: edrazevic@bce.au.dk
Tel.: +45 93508345
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Hvorfor bruger landbruget ikke flere digitale teknologier?4.3.2021 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Der er både økonomiske og miljømæssige gode grunde til at adoptere moderne informations- og kommunikationsteknologier i husdyrbrug. Men alt for få bedrifter i Europa tager teknologien til sig. Et nyt EU-støttet udviklingsprojekt skal nu finde ud af hvorfor og samtidig demonstrere teknologierne hos en række landmænd.
Samarbejde om udvikling af danske klimateknologier2.3.2021 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er langt fremme med viden om mulighederne for at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget. En workshop efterfulgt af en international konference skal synliggøre de danske kompetencer og skabe nye muligheder for virksomhedernes udvikling af klimateknologier til landbruget.
Hvorfor ikke forene landbrug og solenergi på samme areal?26.2.2021 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af vertikale solcelleanlæg vil forskere fra Aarhus Universitet hive både energi og afgrøder ud af samme landbrugsareal. Planen er at producere energi, når der er mest brug for den, og samtidig give plads til, at landmanden kan arbejde i marken.
Størst potentiale for at reducere indtaget af usunde sager hos ”light-forbrugerne”24.2.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er størst potentiale for at reducere indtaget af fastfood, færdigretter, snacks og sodavand hos forbrugere med hang til light-produkter, også selv om de har en stærk trang til de usunde sager. Det viser en helt ny undersøgelse fra MAPP Centret på Aarhus Universitet, der kortlægger danskernes forbrugsvaner, motiver og præferencer.
Digitale tvillinger skal gøre byggepladser langt sikrere og mere effektive22.2.2021 10:40:40 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er et af nøgleordene i to store EU-finansierede projekt, som bl.a. sigter efter at reducere antallet af ulykker og nær-ved-ulykker på byggepladser betragteligt.
Bønner og ærter er der fremtid i12.2.2021 09:59:03 CET | Pressemeddelelse
Spis dine ærter, er ikke længere blot noget, man med alvorlig mine siger til kræsne børn. For der er mange gode grunde til at spise friske ærter og bønner, og bælgfrugterne vinder langsomt men sikkert større indpas herhjemme: Fra Michelin-kokken Francis Cardenau’s ”økologiske bønnemøder” til edamame bønnerne, der de seneste år har bevæget sig fra sushi restauranterne og ud i supermarkederne. Bønner og ærter er gode kilder til protein, og de kan sikre næringsstoffer og styrke klimaregnskabet for de økologiske systemer. Alligevel fylder dyrkningen af friske økologiske bælgfrugter til human konsum ikke ret meget herhjemme. Det vil forskere fra Aarhus Universitet og RUC i samarbejde med fødevarevirksomheder og producenter gerne være med til at ændre med projektet GrainLegsGo, der netop er skudt i gang.
Bro-koryfæ bliver æresprofessor på Aarhus Universitet10.2.2021 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end nogen anden har han været med til at pryde det flade, danske landskab med monumentale bygningsværker. Nu er den prisvindende bygningsingeniør Klaus H. Ostenfeld blevet udnævnt adjungeret professor på Aarhus Universitet, hvor han deler ud af sine 55 års erfaringer fra ind- og udland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum