Vejen til nul-emissions fremtid kræver ny form for ammoniakproduktion
Med en bevilling på ca. 21 mio. kr. (EUR 2,8 mio.) fra EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, skal et forskningsteam fra Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet, nu lede et globalt samarbejde, der sigter på at udvikle nye teknologier til produktion af grøn ammoniak.
Ammoniak er i dag volumenmæssigt blandt de ti vigtigste kemikalier, der produceres i verden. Stoffet benyttes primært til fabrikation af kunstgødning til moderne landbrug, men kan også tænkes som en mulighed for at reducere CO2-udledningen fra andre industrier, herunder eksempelvis den marine sektor.
Men produktion af ammoniak er i dag langt fra bæredygtig. Den primære måde at producere de årligt omkring 235 mio. tons ammoniak, der benyttes verden over, er via den såkaldte Haber-Bosch-proces, der blev opfundet for over 100 år siden.
Produktionen koster 1,4 pct. af hele verdens energiforbrug og udleder årligtca. 450 mio. tons kuldioxid - omkring 1 pct. af alle menneskeskabte CO2-emissioner og mere end nogen anden industriel kemisk produktion.
”Det vil vi gerne gøre noget ved, og med projektet vil vi derfor se på fordelene ved at producere klimaneutral, grøn ammoniak fra kvælstof og vand i skalerbare reaktionsteknologier til en decentral, lokal produktion. Vi tager udgangspunkt i tre forskellige nye teknologier i dette projekt, hvor den ene er en opgradering af den eksisterende Haber-Bosch-reaktor,” siger adjunkt og ekspert i ammoniak-teknologier Emil Drazevic, der leder projektet, som går under navnet ORACLE.
De tre teknologier til grøn ammoniakproduktion, som Emil Drazevic og hans team af forskere vil analysere og udvikle på i projektet, er (A) en Haber-Bosch reaktor baseret på varme fra elektromagnetisk induktion i stedet for forbrændingsvarme, som benyttes i dag, (B) et plasma-assisteret elektrokatalytisk koncept, og (C) et elektro-katalytisk koncept, der benytter en særlig katalysator til at katalysere ammoniak fra kvælstof og vand ved stuetemperaturer.
”Sidstnævnte skal fungere som en slags brændselscelle, hvor man smider vand og kvælstof ind i den ene ende og får ilt og ammoniak ud i den anden. Brændselscellen kræver kun energi i form af elektricitet fra vedvarende kilder. Forinden dette projekt har vi lavet en meget stor gennemgang af egnede katalysatorer til opgaven, og det har virkelig været en øjenåbner. Vores japanske partnere i projektet er eksperter i vandoxiderende katalysatorer, og vi er meget glade for nu at have sammensat det rigtige team og have fået en bevilling, der betyder, at vi kan komme i gang med projektet. Jeg tror, at vi ender med at finde en god og sikker teknologi til produktion af ammoniak i lokal skala,” siger Emil Drazevic.
ORACLE-projektet (Novel Routes and Catalysts for Synthesis of Ammonia as Alternative Renewable Fuel) starter officielt den 1. maj 2021, og har i alt otte partnere, der består af to japanske og tre europæiske organisationer og deres industrielle partnere.
Projektets samarbejdspartnere er: Aarhus Universitet (koordinator), Institute for Fundamental Energy Research i Holland, Jožef Stefan Institute i Slovenien, Flemish Institute for Technological Research i Belgien, Osaka Research Institute of Industrial Science and Technology og National Institute of Advanced Industrial Science and Technology i Japan samt virksomhederne Cat2Cat (Holland) og Casale (Schweiz).
Projektet løber i tre år.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Emil Drazevic
Mail: edrazevic@bce.au.dk
Tel.: +45 93508345
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forsker: Aktivistiske enkeltindivider spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd26.4.2024 08:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Når aktivistiske enkeltindivider tilskudsfodrer heste i naturpleje og chikanerer dyreholderne, spænder de ben for den forskning, der skal sikre netop den velfærd, de hævder at gå op i.
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum