Sammenlægning skal styrke den forskningsbaserede rådgivning fra Aarhus Universitet
10.3.2026 14:11:46 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
To centerenheder lægges sammen og får fælles ledelse og organisation.

Aarhus Universitet har besluttet en organisatorisk sammenlægning af to nuværende centerenheder for forskningsbaseret rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi, fødevarer og landbrug.
Hidtil har indgangen til denne rådgivning været fordelt på to centerenheder under henholdsvis DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Med den organisatoriske sammenlægning bliver de to centerenheder samlet under samme ledelse og i en fælles organisation.
- Med sammenlægningen får ministerier og andre samarbejdspartnere en fælles indgang til vores rådgivning. Samtidig understøtter sammenlægningen det strategiske arbejde med at rådgive på tværs af fagområder som for eksempel natur, miljø og landbrug. Det er i høj grad efterspurgt for eksempel i forbindelse med den grønne trepart og i løsningen af nogle af de andre store og komplekse udfordringer, samfundet står overfor, siger Ole Hertel, der er prodekan for myndighedsrådgivning og erhvervssamarbejde ved Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.
Den nye, samlede centerenhed for DCA og DCE får Maria Sommer Holtze som direktør. Hun har hidtil ledet DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Aarhus Universitet løser gennem DCA og DCE flere hundrede rådgivningsopgaver for ministerier og styrelser om året. Dertil kommer yderligere en række opgaver for virksomheder og organisationer uden for rammeaftalerne med staten.
Der er cirka 40 ansatte i den nye, sammenlagte centerenhed. De bibeholder deres tjenestesteder i Viborg, Roskilde og Aarhus.
Fakta: Sammenlægning af DCA- og DCE-centerenhederne til en ny samlet centerenhed
-
Sammenlægningen er organisatorisk. De tre fysiske adresser i Viborg, Roskilde og Aarhus bevares
-
Sammenlægningen skal styrke den forskningsbaserede rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi, fødevarer og landbrug
-
Sammenlægningen medfører ikke besparelser eller nedskæringer i personalet
-
Nyt navn, logo og samlet strategi for den nye centerenhed forventes at ligge klar 1. januar 2027.
-
Indtil januar 2027 udkommer alle publikationer fortsat under de kendte navne DCA og DCE
Kontakter
Maria Sommer HoltzeDirektør
Tlf:93 52 16 60masom@dce.au.dkOle HertelProdekan
Tlf:30 18 31 14hertel@au.dkNiels OlsenTeamleder, kommunikation, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:29691291niol@au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forskere fra Aarhus Universitet stiller faglig viden om svineproduktion til rådighed2.3.2026 08:39:48 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med det kommende ”Svinestopmøde” på Christiansborg d. 3. marts 2026 og den aktuelle debat om svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.
Biokul i landbruget: Stort klimapotentiale - men behov for viden og regulering26.2.2026 10:35:15 CET | Pressemeddelelse
Biokul er ikke bare forkullet biomasse – det er udset til at blive et af landbrugets mest lovende klimavirkemidler. Biokul kan potentielt binde kulstof i jorden i århundreder, forbedre jordens struktur og recirkulere næringsstoffer. Men bag potentialet gemmer sig også usikkerheder om effekter, lovgivning og langsigtede konsekvenser.
Stærk forskningsprofil bliver ny institutleder på Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet25.2.2026 14:52:31 CET | Pressemeddelelse
Søren Wandahl har haft flere lederposter på Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Nu overtager han ledelsen af hele instituttet.
Når skovens stille åndedræt mister rytmen16.2.2026 12:03:10 CET | Pressemeddelelse
Når vi mennesker ikke blander os udånder jorden under verdens skove normalt kulstof stille og stabilt. Men ny forskning viser, at stigende kvælstofforurening forstyrrer denne urgamle rytme på overraskende og forskellige måder.
Aflytning af marsvin viser fødeforstyrrelser ved skibsstøj9.2.2026 16:07:15 CET | Pressemeddelelse
Marsvin bruger mindre tid på at søge føde og kommunikere, når skibe er i nærheden. Det tyder på et fald i dyrenes fødeindtag og socialisering, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum