Vasketøjsordning blev drøftet på udvalgsmøde
I efteråret 2020 overtog den private leverandør Ellis (tidligere Berendsen) opgaven med at hjælpe Lolland Kommunes borgere på plejecentre og i eget hjem med vasketøjet. Formålet med udliciteringen var at give det pressede plejepersonale mere tid til at tage sig af den personlige pleje og fortsat sikre, at borgerne får en god service. Kvalitetsstandarden er uforandret.
Den nye vasketøjsordning har givet anledning til en del debat og kritik fra enkelte borgere, som er utilfredse med omkostningsniveaet og med, at finvask, der ikke tåler tørretumbler, kræver et tilkøb.
Ellis oplyste, at der efter deres vurdering har været en fin proces, hvor organisationen har været godt forberedt. I betragtning af, hvor mange borgere der er, kører ordningen fint. Alt tøj vaskes som udgangspunkt ved 40 grader, der forsvarligt kan vaskes helt rent på et professionelt vaskeri. Hvis der er tale om smitte, vaskes der ved 60 grader og i særlige vaskeposer.
Der har indledningsvist været enkelte steder, hvor kommunikationen kunne have været bedre, men det er der nu rettet op på.
Udvalget udtaler:
”Vi havde på mødet en rigtig god dialog, hvor udvalget fik svar på en række spørgsmål. Udvalget er fortrøstningsfulde i forhold til, at borgerne også fremover får en god service og vil følge op på ordningen i forbindelse med budget 22”.
Nøgleord
Kontakter
Hans Ole SørensenVikarierende formand for Ældre- og Sundhedsudvalget
Tlf:40 31 15 99haos@lolland.dkInformation om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Ungeløftet: Fælles indsats skal give unge en ny start25.9.2025 11:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Nye partnerskaber skal hjælpe unge uden job og uddannelse godt videre i livet og samtidig sikre det lokale erhvervsliv ekstra arbejdskraft. Lolland Kommune inviterer til lancering af Ungeløftet med besøg af beskæftigelsesministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
