Vandmænd indeholder nul kalorier, hvorfor gider fisk så æde dem?
De indeholder ingen kulhydrater. Ingen fedtstoffer. Ingen proteiner. Ikke ret meget andet end vand. Men alligevel bliver vandmænd ædt af havets rovdyr: fisk, krebsdyr, søanemoner og endda koraller og skildpadder.
Nu kan en ny undersøgelse muligvis forklare, hvorfor disse dyr gider æde de energifattige vandige væsener. Undersøgelsen er baseret på studier af almindelige vandmænd, også kaldet øregopler (Aurelia aurita) fra Kiel Fjord i Tyskland.
– Vandmændene i vores undersøgelse viste sig at indeholde nogle fedtsyrer, der er meget værdifulde for de rovdyr, der æder dem. Fedtsyrer er vitale dele i en celles membran, og de spiller en afgørende rolle i processer som vækst og reproduktion, siger marinbiolog og gople-ekspert, Jamileh Javidpour fra Syddansk Universitet.
To års vandmandsfiskeri
Hun er ledende forsker og medforfatter til undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of Plankton Research. Medforfattere er Vanessa Stenvers fra University of Groningen og Chi Xupeng fra Chinese Academy of Sciences.
Forskerholdet indsamlede vandmænd fra den nordtyske Kiel Fjord hver anden uge i to år. Deres indhold af fedtsyrer varierede med årstidernes skiften, og der var også variationer, knyttet til vandmændenes udviklingsstadie: Modne individer med reproduktionsvæv havde det højeste indhold af fedtsyrer.
– Vandmænd er sandsynligvis mere end bare et opportunistisk bytte for havets dyr. Det er sandt, at et rovdyr ikke får ret meget ud af at spise en enkelt vandmand, men hvis den spiser mange, vil det gøre en forskel og forsyne rovdyret med værdifulde fedtsyrer, siger hun.
Det kræver mindre energi at æde en vandmand end en reje
Med andre ord: Lav fødekvalitet kan vejes op af høj fødemængde. Som eksempel har forskere observeret, at en laks kan æde en vandmand 20 gange hurtigere, end det tager den at æde en reje.
Så hvis rovdyret ikke behøver at bruge så meget energi på at æde en masse vandmænd, begynder denne strategi at give mening, forklarer Jamileh Javidpour:
– Vandmænd kommer ofte i stimer, og de bevæger sig langsomt gennem vandet. De kan ikke rigtig svømme væk, når et rovdyr begynder at æde af dem.
Flere vandmænd = mere føde til havets dyr
På verdensplan ændrer havmiljøet sig, og et stigende antal vandmænd forventes at fortrænge andre af havets byttedyr.
– Hvis der kommer flere og flere vandmænd, vil jeg også forvente, at vi vil se en ændring i bestandene af rovdyr - især i områder, hvor deres sædvanlige byttedyr trues af miljøændringer, siger Jamileh Javidpour.
Forskerne fandt flere forskellige essentielle fedtsyrer i de tyske vandmænd. Bl.a. de flerumættede fedtsyrer arachidonsyre, eicosapentaensyre og docosahexaensyre.
Kontakter
Adjunkt Jamileh Javidpour, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.
jamileh@biology.sdu.dk
https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/jamileh
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU-forskere vil udvikle nyt supermateriale til robotter24.4.2024 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt europæisk forskningsnetværk arbejder forskere fra bl.a. Syddansk Universitet på at udvikle bløde materialer til robotter, som kan ændre form og struktur ved hjælp af magnetisme. Det kan f.eks. bruges til robotfødder og gøre robotterne væsentligt bedre til at bevæge sig på forskellige underlag, ligesom det vil kunne forbedre gribere på industrirobotter.
Tekstbeskeder skal hjælpe borgere mellem 55 og 80 år med at reducere alkoholforbruget22.4.2024 14:00:14 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt vil forskere teste, om beskeder fra en app kan virke som motivation til at drikke mindre.
SDU får ny psykologiuddannelse i Esbjerg19.4.2024 10:19:14 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det officielt, at Syddansk Universitet fra sommeren 2025 starter en ny uddannelse i psykologi på campus i Esbjerg. Så nu skal der gøres klar, så 75 studerende kan starte op næste år. Det er et resultat af et stærkt samarbejde mellem Education Esbjerg og SDU og med stor opbakning fra Esbjerg Kommune, lokale fonde og erhvervslivet.
Hvordan hjælper vi dem, der ikke selv kan få børn?17.4.2024 11:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling - og perspektiver og muligheder i fremtiden.
Professor i sundhedsøkonomi med fokus på almen praksis12.4.2024 08:48:10 CEST | Pressemeddelelse
Line Bjørnskov Pedersen er udnævnt til professor i sundhedsøkonomi ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Hun er tillige ansat ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Esbjerg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum