Christina Anne Vinter udnævnt til professor i obstetrik ved SDU
Professoratet skal styrke forskningen i gravide med diabetes og overvægt og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden om forebyggende indsatser for mor og barn.

Christina Anne Vinter er udnævnt til professor i obstetrik ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Professoratet er etableret i samarbejde med Gynækologisk Obstetrisk Afdeling og Steno Diabetes Center Odense, Odense Universitetshospital.
Forskningen fokuserer på gravide med graviditetsdiabetes, type 1- og type 2-diabetes samt overvægt. Arbejdet skal bidrage til bedre sundhed for både mor og barn – både på kort og lang sigt – gennem forebyggende indsatser før, under og efter graviditeten.
Graviditeten fungerer som en "stress-test", der kan afsløre kvinders fremtidige sygdomsrisiko. Derfor arbejder Christina Vinter med en række lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere på at udvikle målrettede tilbud om opfølgning, forebyggelse og behandling til kvinder, der har oplevet en kompliceret graviditet.
Professoratet er forankret ved Klinisk Institut på SDU og Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Christina Anne Vinter har siden 2018 været ansat som klinisk lektor ved Klinisk Institut, SDU, med 20% tilknytning til Steno Diabetes Center Odense.
Hun fortsætter i sin rolle som ledende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, OUH, hvor hun har været ansat siden 2017 og ledende overlæge siden 2022.
Udnævnelsen træder i kraft den 1. oktober 2025.
Om den faglige profil
Christina Anne Vinter har gennem en årrække arbejdet med forskning i graviditetsdiabetes, overvægt og livsstilsinterventioner. Hun har publiceret en række videnskabelige artikler og er involveret i flere forskningsprojekter – både nationalt og internationalt.
Hun har blandt andet fokus på global sundhed og deltager i et stort projekt om graviditetsdiabetes i Vietnam. Derudover er hun blandt initiativtagerne til et nyt nationalt projekt under Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik, som skal etablere en national fødselsplatform til forskning - i tæt samarbejde med OPEN. Formålet er at gennemføre kliniske forsøg blandt gravide og fødende kvinder i Danmark. Platformen skal sikre mere evidensbaseret behandling og hurtig implementering af nye løsninger på fødselsområdet.
Fakta – personlig profil
Navn: Christina Anne Vinter
Titel: Professor i obstetrik
Arbejdssted: Klinisk Institut, SDU / Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, OUH / Steno Diabetes Center Odense
Født: 1974 i Roskilde
Privat: Bor i Odense, gift med praktiserende læge Jesper Vinter, mor til tre børn
Kontakter
Tomas HomburgChefkonsulentDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:60113059thomburg@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Den første LEGO® Chair er fundet til SDU Vejle4.11.2025 10:51:09 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Davide Taibi som den ene af to LEGO® Chair centerledere til Syddansk Universitets kommende campus i Vejle bliver der sat en tydelig forskningsmæssig retning for det nye forsknings- og uddannelsesmiljø.
Unge, der er utilfredse med deres krop, dropper oftere ud af deres ungdomsuddannelse29.10.2025 11:00:40 CET | Pressemeddelelse
Unge, der føler sig for tykke eller for tynde, har markant større risiko for ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det viser et nyt studie, som peger på, at de unges opfattelse af deres egen krop kan have lige så stor eller endda større betydning for skolefrafald end deres faktiske vægt.
Mikroalger og kunstig intelligens kommer Østersøen til undsætning23.10.2025 10:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Med mikroalger som levende sensorer vil et ambitiøst dansk-tyskt forskningsprojekt bygge en digital tvilling af Østersøen – og give politikere og borgere et demokratisk værktøj til at teste, hvilke løsninger der rent faktisk virker mod iltsvind og algeopblomstring.
Splittede forældre har svært ved at navigere i deres børns skærmbrug23.10.2025 09:32:41 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at forældre kæmper med at finde balancen i deres børns skærmbrug: For meget skærm opleves som bekymrende og i modstrid mod forældrenes værdier og opfattelse af det gode børneliv – omvendt kan skærmen også give børnene noget godt.
Erfaren universitetsdirektør fortsætter på SDU21.10.2025 14:39:34 CEST | Pressemeddelelse
SDU’s bestyrelse har forlænget ansættelsen af universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, der siden 2017 har stået i spidsen for universitetets administration.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum