Stephen King hædres med særlig H.C. Andersen-pris
Stephen King modtager en særlig H.C. Andersen-pris for sin fantasifulde og mørke fortællekunst, der har tryllebundet millioner af læsere verden over. Prisen markeres med et offentligt arrangement i Odense den 17. november.

En pris til fortællingens mester
Den amerikanske bestsellerforfatter Stephen King modtager i september 2025 The Hans Christian Andersen Special Literature Award, uddelt af The Hans Christian Andersen Literature Committee.
Prisen gives til Stephen King for hans enestående evne til – i lighed med H.C. Andersen – at bruge den fantasifulde fortællekunst til at udforske menneskelivets mørke og uhyggelige sider, samtidig med at han tryllebinder millioner af læsere verden over.
Stephen Edward King (f. 1947) er en af verdens mest læste og indflydelsesrige forfattere. Han er især kendt for sine gyserromaner, men hans omfattende og varierede forfatterskab rummer langt mere end det. Med over 60 romaner og 200 noveller har han skabt et litterært univers, der spænder fra det psykologisk urovækkende til det dybt menneskelige. Mange af hans værker er filmatiseret, og han har modtaget adskillige internationale priser for sit bidrag til litteraturen.
Offentligt arrangement i Odense
Prisoverrækkelsen markeres ved et arrangement den 17. november i Café Biografen i Odense, hvor den biografaktuelle film The Life of Chuck, baseret på Kings novelle af samme navn, vises.
Arrangementet byder også på et oplæg om Kings nyere værker ved lektor Thomas Ærvold Bjerre samt en paneldebat om “den mørke H.C. Andersen” med lektor Torsten Bøgh Thomsen, lektor Emily Hogg og professor Anne-Marie Mai – alle fra Syddansk Universitet. Der serveres en forfriskning.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, dog med et begrænset antal pladser. Arrangementet foregår i Café Biografen, Amfipladsen 13, 5000 Odense C.
Billetter kan reserveres her: https://lnk.dk/5fdb
En særlig pris og en særlig tradition
Det er første gang, at komitéen uddeler en specialpris. Prisen vil blive overrakt privat til Stephen King af komitéens formand. Stephen King deltager ikke i arrangementet i Odense.
Hovedprisen, The Hans Christian Andersen Literature Award, blev uddelt første gang i 2007 og gives hvert andet år - næste gang i 2026. Blandt modtagerne er J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami og Margaret Atwood.
Pressefoto: Photo Credit: Shane Leonard – kan frit benyttes.
Nøgleord
Kontakter
Anne HøgedalDet Humanistiske Fakultet
Tlf:65504666Tlf:29621216anhoe@sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Den første LEGO® Chair er fundet til SDU Vejle4.11.2025 10:51:09 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Davide Taibi som den ene af to LEGO® Chair centerledere til Syddansk Universitets kommende campus i Vejle bliver der sat en tydelig forskningsmæssig retning for det nye forsknings- og uddannelsesmiljø.
Unge, der er utilfredse med deres krop, dropper oftere ud af deres ungdomsuddannelse29.10.2025 11:00:40 CET | Pressemeddelelse
Unge, der føler sig for tykke eller for tynde, har markant større risiko for ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det viser et nyt studie, som peger på, at de unges opfattelse af deres egen krop kan have lige så stor eller endda større betydning for skolefrafald end deres faktiske vægt.
Mikroalger og kunstig intelligens kommer Østersøen til undsætning23.10.2025 10:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Med mikroalger som levende sensorer vil et ambitiøst dansk-tyskt forskningsprojekt bygge en digital tvilling af Østersøen – og give politikere og borgere et demokratisk værktøj til at teste, hvilke løsninger der rent faktisk virker mod iltsvind og algeopblomstring.
Splittede forældre har svært ved at navigere i deres børns skærmbrug23.10.2025 09:32:41 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at forældre kæmper med at finde balancen i deres børns skærmbrug: For meget skærm opleves som bekymrende og i modstrid mod forældrenes værdier og opfattelse af det gode børneliv – omvendt kan skærmen også give børnene noget godt.
Erfaren universitetsdirektør fortsætter på SDU21.10.2025 14:39:34 CEST | Pressemeddelelse
SDU’s bestyrelse har forlænget ansættelsen af universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, der siden 2017 har stået i spidsen for universitetets administration.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum