Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Valgforsker: Arbejderklassen lever - og der er stemmer i den

Del

Både Socialdemokratiet og Venstre kan tiltrække vælgere ved at tale til arbejderklassen. Ny forskning viser, at også vælgere i middelklassen belønner kandidater fra begge partier for at sige, at de vil gøre noget for arbejderklassen.

131 år er der gået siden de røde faner første gang smældede på Fælleden 1. maj. Men klassekampen er tilsyneladende ikke gået af mode.

I hvert fald tyder ny forskning på, at politikere stadig kan vinde stemmer ved at appellere direkte til arbejderklassen. Det gælder på begge politiske fløje hos begge Danmarks traditionelt største partier, Socialdemokratiet og Venstre.

"Arbejderklassen er ikke helt så forældet et begreb, som mange vil tro," siger valgforsker og professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

Sammen med kolleger fra Leiden Universitet i Holland, Oxford i Storbritannien og det norske ’Institutt for Samfunnsforskning’ har han lavet eksperimenter i både Danmark og USA med flere end 5000 personer.

De danske deltagere blev hver især præsenteret for en fiktiv politiker ved navn Klaus Hansen, som stillede op til Folketinget for enten Venstre eller Socialdemokratiet. Nogle af forsøgspersonerne fik at vide, at 'Klaus Hansen' for nylig havde udtalt, at man i hans parti mener, at det er tid til at prioritere arbejderklassen. Andre gjorde ikke.

Den version af Klaus Hansen, der ville prioritere arbejderklassen, var klart mest populær, uanset hvilket parti han repræsenterede i undersøgelsen, konstaterer forskerne.

På en skala fra 0 til 10 blev 'Klaus Hansen fra Venstre' eksempelvis vurderet 1,5 point højere i gennemsnit, når han appellerede til arbejderklassen, end når han ikke gjorde. Og blandt vælgere, som selv tilhører arbejderklassen, blev han vurderet 3 point højere.

"Effekten er meget overbevisende," siger Rune Stubager.

Fortjeneste på både gynger og karruseller
Det nye studie viser desuden, at man som politiker ikke taber terræn i middelklassen ved at tale til arbejderklassen.

"Det er ikke som med gyngerne og karrusellerne, at man tjener noget det ene sted og mister noget det andet. Langt ind i middelklassen ser vi, at folk synes bedst om kandidaten, der vil gøre noget for arbejderklassen. Det er ren indtjening," siger Rune Stubager.

Netop i middelklassen er der mange vælgere at komme efter. Ifølge Rune Stubager siger halvdelen af befolkningen selv, at de tilhører middelklassen, mens omkring 15 procent føler sig som en del af arbejderklassen.

Uindfriet vælger-potentiale
Rune Stubager fortæller, at der er en generel tendens til, at folk ikke længere stemmer efter klasser i samme grad som tidligere.

"Forklaringen er formentlig, at politikerne ikke længere taler om klasser. Både Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen slog nærmest klassekampen verbalt ihjel i 00'erne ved at sige, at vi som samfund var ovre den modsætning," siger Rune Stubager.

Tidligere forskning har imidlertid vist, at klassesamfundet stadig lever i folks bevidsthed, og Rune Stubager vurderer på baggrund af sit nye studie, at der eksisterer et uindfriet vælger-potentiale.

"Hvis politikerne i højere grad talte til arbejderklassen, ville de alt andet lige kunne hive flere stemmer hjem," siger han og tilføjer, at Socialdemokratiet måske arbejder på sagen - for eksempel ved at distribuere fotografier af statsministerens makrelmadder og ved at opkalde en pensionsordning efter arbejderen Arne, som i øvrigt også indgik i 2020-udgaven af Mette Frederiksens 1. maj-tale.

_______________________

Mere om forskningen

- I den amerikanske del af undersøgelsen hed den fiktive kandidat Dennis Williams og var på skift republikaner og demokrat.

- De amerikanske resultater var i høj grad sammenlignelige med de danske. For eksempel blev republikanske Dennis Williams - ligesom Klaus Hansen fra Venstre - vurderet 3 point højere af arbejderklassevælgerne, når han appellerede direkte til arbejderklassen, end når han ikke gjorde.

- Deltagere i både USA og Danmark har selv angivet, hvilken social klasse de mener at tilhøre.

- Danmarks Frie Forskningsfond har medfinansieret studiet.

- Forskningsartiklen hedder 'Does Class-Based Campaigning Work? How Working Class Appeals Attract and Polarize Voters'. Den er udgivet i det videnskabelige tidsskrift 'Comparative Political Studies' og kan læses i fuld længde her: https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/001041402095768 

Nøgleord

Kontakter

Rune Stubager, professor i statskundskab, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Mobil: 2869 3532
E-mail: stubager@ps.au.dk

Mia Ulvgraven, presse- og kommunikationskonsulent, Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Mobil: 4051 8724
E-mail: mu@au.dk

Billeder

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum