Valg af æglægger-linje til økologisk ægproduktion

Moderne kommercielle linjer af æglæggere er blevet selekteret primært efter ægproduktion og fodereffektivitet og ikke efter adfærdsmæssige egenskaber. Det skyldes, at de fleste æglæggere har været indhuset i bure. Men i takt med et større velfærdsfokus hos forbrugerne og vedtagelsen om at forbyde burægproduktion i Danmark fra 2023, går flere og flere ægproducenter over til burfri systemer som fx økologisk ægproduktion, hvor hønerne har adgang til et udeareal.

Der kan være mange sundheds- og velfærdsmæssige fordele, ved at give æglæggere adgang til udearealer. ”Disse fordele afhænger dog af, om hønerne vælger at bruge udearealerne samt af, hvor gode de er til at tilpasse sig eventuelt stressende situationer”, forklarer forsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, Kaitlin Elizabeth Wurtz.

Undersøgelse af to æglægger-linjer
Ifølge Kaitlin E. Wurtz skal høner, der egner sig til de økologiske ægproduktionssystemer, være i stand til at tilpasse sig nye og dynamiske miljøer og samtidigt kunne opretholde et tilstrækkeligt produktionsmæssigt niveau: ”Derfor har vi undersøgt, hvor tilpasningsdygtige to linjer af æglæggere, Dekalb White (DW) og Bovans Brown (BB), er til økologisk ægproduktion. Vi har haft særligt fokus på de to hybriders adfærd, når de er i udearealer, men også set på en række andre målbare parametre for velfærd, ægproduktion samt ægkvalitet”, uddyber hun.

I forsøget blev i alt 1200 økologisk opstaldede høner fra de to linjer fordelt på 12 flokke med 100 høner i hver. Hønernes brug af ude- og indearealer, vejrforhold, vegetationsdække, ægproduktion og –kvalitet, dødelighed og en række andre kliniske velfærdsindikatorer blev registreret.

Bovans Brown hønerne klarede sig bedst
”Vores resultater viste, at BB-hønerne klarede sig væsentligt bedre eller lige så godt som DW-hønerne på alle mål, med undtagelse af ægproduktion. Mens en større del af DW hønerne brugte udearealet tidligt i studiet, bevægede BB hønerne sig længere væk fra stalden, hvilket også sås i form af større slitage af vegetationen i BB hønernes udeareal end i DW hønernes udeareal”, fortæller Kaitlin E. Wurtz.

En sammenligning af de undersøgte sundheds- og velfærdsparametre viste, at BB hønerne havde:

-        bedre fjerdragtstatus

-        bedre trædepudesundhed

-        færre kamskader og

-        lavere dødelighed.

En sammenligning af de undersøgte produktionsparametre viste:

-        at BB hønerne havde bedre ægkvalitet og færre gulvæg

-        at DW hønerne startede tidligere på æglægningen

-        at DW hønerne havde en højere ægproduktion.

Tag højde for hønernes adfærdsegenskaber i praksis
Når der vælges en genetisk linje til økologisk produktion, er det ifølge Kaitlin E. Wurtz nødvendigt at tage de adfærdsmæssige egenskaber med i overvejelserne for at sikre god dyrevelfærd. Eksempelvis kan frygtsomme høner være mindre tilbøjelige til at benytte det tildelte udeareal. Dermed får de ikke glæde af de potentielle fordele, som udearealet tilbyder. Det drejer sig eksempelvis om en mere varieret foderoptagelse, forbedret knogle- og benstyrke samt forbedret sundhed og velfærd.

”Hvis DW linjen bliver selekteret til brug i økologiske systemer, er det derfor vigtigt, at der i managementpraksis bliver taget højde for de specifikke adfærdsegenskaber, som netop høner tilhørende denne linje har. Eksempelvis ser tildeling af shelters i udearealet ud til at blive benyttet mere af DW hønerne, hvilket kan være en hjælp i forhold til at tilskynde hønerne til at bevæge sig mere udendørs”, slutter Kaitlin E. Wurtz.

Supplerende oplysninger
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Finansiering	This work was part of the project “FreeBirds: Optimising the use of the free-range as the key to improve organic chicken production” under Coordination of European Transnational Research in Organic Food and Farming System Cofund (CORE Organic Cofund) by the European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No. 727495. Funding for the Danish part was granted by Innovation Fund Denmark, grant number 7109-00005B.
Samarbejdspartnere	Anja Brinch Riber, ANIVET, AU Karen Thodberg, ANIVET, AU Leslie Foldager, ANIVET, AU Atefeh Berenjian, Department of Animal and Poultry Science, College of Aburaihan, University of Tehran, Iran Fernanda Tahamtani, Animalia AS, Norwegian Meat and Poultry Research Centre, 0513 Oslo, Norway
Ekstern kommentering	-
Interessekonflikter	-
Læs mere	Commercial layer hybrids kept under organic conditions: a comparison of range use, welfare, and egg production in two layer strains - ScienceDirect
Kontakt	Postdoc Kaitlin Wurtz, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: kwurtz@anivet.au.dk