Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde

I en ny videnskabelig artikel definerer en stor gruppe af internationale forskere for første gang nogensinde, hvad positiv dyrevelfærd er.  

Definitionen bringer et helt nyt perspektiv i dyrevelfærdsforskningen. 

De grundlæggende spørgsmål, forskerne har stillet sig selv, er ”Er dyrene glade?” og ”Hvad gør dem glade?” forklarer professor ved Husdyr- og Veterinærvidenskab Margit Bak Jensen, der er en af flere danske forskere, der er medforfattere på artiklen.  

En klar definition 

I starten af 2024 satte 23 af verdens førende forskere på området sig sammen på en todages workshop i Wien. En af dem var Margit Bak Jensen.  

Målet var, at når forskerne tog hjem til deres respektive lande igen, skulle de have udarbejdet en definition på positiv dyrevelfærd. De havde alle sammen forberedt sig grundigt hjemmefra.  

”Vi startede meget bredt og blev gradvist mere og mere konkrete”, siger hun. 

Stille og roligt kom de tættere og tættere på en definition, og da workshoppen var slut, havde de 23 forskere sammen formuleret én overordnet sætning.  

Forskerteamet har defineret positiv dyrevelfærd ved, at dyret blomstrer gennem oplevelsen af overvejende positive mentale tilstande, og udvikling af kompetence og modstandsdygtighed. 

Definitionen er et meget vigtigt skridt, forklarer Margit Bak Jensen.  

”De sidste ti år er man begyndt at tale om positiv dyrevelfærd, og begrebet bliver brugt på mange forskellige måder. For det lyder jo også meget bedre at tale om positiv dyrevelfærd end dyrevelfærd,” siger hun.  

Netop derfor var der behov for klarhed og konsensus, mens forskningsområdet stadigvæk var ungt. 

”Positiv dyrevelfærd er et forskningsområde, der oplever mere og mere interesse, så vores mål var at sikre, at vi mener det samme, når vi bruger begrebet i forskningen,” siger professoren.   

Den potentielle udhuling og udvanding af begrebet håber forskerne at kunne undgå med den nye definition.  

”Definitionen betyder, at vi er enige om, hvad vi taler om, når vi taler om positiv dyrevelfærd. Og det er et stort skridt, at vi nu i langt højere grad har et fælles sprog.”  

Paradigmeskifte 

Definitionen dækker over en helt ny måde at tilgå og se dyrevelfærd på. I stedet for at undgå problemer, sigtes der efter at opnå positive oplevelser og udvikling af naturlige kompetencer.  

”Selvom der er et fravær af negative dyrevelfærd, er der ikke nødvendigvis positiv dyrevelfærd. Det var vigtigt for os at få slået fast fra starten.” 

I forskningen har der været fokus på dyrevelfærd som et fravær af det, der kaldes negative velfærdsindikatorer, altså om dyret har lidt fysisk eller psykisk overlast.  

Men det er ikke ensbetydende med, at dyret har det godt. Det betyder kun, at det ikke har det dårligt, forklarer forskeren. 

”Det er selvfølgelig vigtigt, at dyrene ikke lider, men god dyrevelfærd tolker mange jo som, at dyrene har et godt liv.  Men er vi sikre på, at dyrene har et godt liv, fordi de ikke lider?” spørger Margit Bak Jensen.  

Todelt definition 

Definitionen er todelt. Den første halvdel handler om, at ”dyret blomstrer gennem oplevelsen af overvejende positive mentale tilstande”.  

”Vi anerkender, at dyret kan have både positive og negative oplevelser. Man kan ikke undgå, at dyret bliver frustreret, hvis de møder noget, de ikke kan lide eller skal lære noget. En besværlig faring er f.eks. smertefuld for soen, men kontakten med smågrisene er formentlig forbundet med positive oplevelser. Tanken er, at dyret skal have fortrinsvis positive oplevelser,” forklarer professorenDen anden halvdel af definitionen handler om, at dyret skal have mulighed for at opbygge kompetencer og robusthed.  

Dyr er fra naturens side nysgerrige. Så selvom man fjerner alt det negative, kan de alligevel blive frustrerede, fordi de ikke får tilfredsstillet deres nysgerrighed, og sociale dyr bliver frustrerede hvis de isoleres.  

”Den nye definition handler også om, at dyrene skal have mulighed for at udvikle sig og få kompetencer, der gør dem mere robuste så de har mulighed for at få et bedre liv i balance,” siger Margit Bak Jensen.  

Kompetencerne gør, at dyrene bliver mere modstandsdygtige.  

”På den måde gør vi dyret i stand til at tilpasse sig bedre og dyret får også på sigt bedre forudsætninger for positive oplevelser. Det er en helt ny måde at anskue dyrevelfærd på. Positive dyrevelfærd er mere end fravær af negative oplevelser” siger hun.    

Og det er for at sikre, at vi kommer ud over argumenterne med, at hvis bare dyret er mæt og raskt, så er det fint. Et passivt dyr, der har alle sine basale behov opfyldt, er ikke et dyr med positiv dyrevelfærd, fortæller hun. Der skal andet og mere til.  

Over ti gange så meget hø 

For bedre at forstå, hvad skiftet i perspektiv betyder, kan vi se på to af de eksempler, forskerne bruger i den videnskabelige artikel:   

En undersøgelse viser, at 20 gram halm per dag er nok til at forebygge halebid hos grise. En anden undersøgelse viser, at grisen skal have 250 gram hø per dag, for at få opfyldt sit naturlige behov for at rode og undersøge.  

Begge undersøgelsers resultater er valide forskningsresultater.  

Men måden, man ser på dyrevelfærd, er markant forskellig i de to studier. Minimerer man lidelse eller opfylder man et adfærdsmæssige behov og giver mulighed for positive oplevelser? 

”Det er en ny måde at stille spørgsmål til dyrevelfærd på,” siger Margit Bak Jensen.  

Internationalt fokus 

Interessen for positiv dyrevelfærd er til at tage og føle på. Margit Bak Jensen er leder et stort europæisk COST ACTION projekt, hvor positiv dyrevelfærd er i fokus.  

Projektet hedder LIFT, hvilket er en forkortelse for ”Lifting farm animal lives – laying the foundations for positive animal welfare” 

Her er arbejdet inddelt i tre dele: En del, der handler om at skabe et solidt teoretisk grundlag, en del, der arbejder med at finde og validere positive velfærdsindikatorer som f.eks. legeadfærd, social adfærd, og forskellige kropspositurer, og en sidste del, der fokuserer på, hvordan den viden, projektet skaber, kan komme ud og virke i forbindelse med velfærdsvurdering i fremtiden.  

Selv deltager Margit Bak Jensen i den del af projektet, der arbejder med det mere teoretiske aspekt. Men forskningsområdet er så ungt, at der er rigeligt at tage fat på, forklarer hun.  

”Det er et nyt og spændende forskningsområde, og vi er kun lige begyndt,” siger hun.