Aarhus Universitet Technical Sciences

Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej

Del

Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.

En person ser ud til at være frustreret, mens de holder om hovedet, med slørede og matte farver omkring dem.
Muligheden for at forudsige, hvilken medicin der vil virke på os baseret på vores genetiske profil, kan give læger helt nye og bedre muligheder for at ramme den rigtige medicin i første forsøg. I dag må næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression skifte lægemiddel mindst en gang, før de rammer noget, der virker. Uday Mittal / Unsplash.com

Depression og angst er de to mest udbredte psykiatriske lidelser i verden. Omkring 300 millioner mennesker lider af depression, mens 301 million har angst. Det svarer til omkring 8 procent af hele verdens befolkning.

Uheldigvis oplever mange af disse patienter, at den medicin, de i første omgang får udskrevet, ikke har nogen effekt. Næsten halvdelen af alle patienter oplever ingen lindring af de første præparater. Det betyder for mange, at deres vej til at få det bedre kan vare uger og nogle gange månedsvis.

Men måske er der en løsning på problemet.

Forskere fra Tyskland, Sverige og Danmark har udviklet en metode til at forudsige, hvilke præparater der vil virke på dig ved brug af en simpel genetisk test. 

Ved at bruge såkaldte polygene risikoscorer (PRS) kan forskerne nu forudsige, hvilke patienter der vil opleve en effekt af de forskellige præparater.

Ung%20mand%20sidder%20p%E5%20gulvet%20ved%20et%20vindue%20og%20ser%20trist%20ud.
Der kan gå uger og nogle gange måneder før patienter med angst eller depression får det rigtige lægemiddel, der virker på dem. Al den lidelse håber Fredrik Åhs og Doug Speed, at de i fremtiden kan nedbringe med deres forskning. Fernando @cferdophotograph / Unsplash.com

Forskningen er dog stadig på et tidligt stadie, så det bliver ikke rullet ud til praktiserende læger lige foreløbigt. Indtil videre har forskerne kun demonstreret teknologien ved at bruge data fra store genetiske databaser. De har ikke brugt det på rigtige patienter, endnu.

Leder af studiet, professor Fredrik Åhs fra Institut for Psykologi og Socialt Arbejde på Mittuniversitetet i Sverige, håber dog på at kunne lave kliniske forsøg snarest muligt. 

- Vi tror, at teknologien kan udnyttes til at udvikle mere præcise tests. Vores langsigtede mål er at udvikle en test, som læger kan bruge til at vælge den rigtige medicin i første omgang.  

- Det kan vi gøre ved at kigge på patienternes gener, men vi er også interesseret i at brede forskningen lidt mere ud. Eksempelvis vil vi også gerne undersøge om en række biomarkører kan hjælpe med at gøre forudsigelserne endnu mere præcise.

Baseret på grundforskning fra Aarhus

For to år siden blev professor Doug Speed fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet kontaktet af Fredrik Åhs. 

Den svenske professor ville gerne bruge de polygene risikoscorer som Doug Speed havde udviklet. Aarhus-professoren forsøger hele tiden at udvikle bedre metoder til at trække information ud af vores genetiske data, så vi kan udnytte det bedre i sundhedsvæsenet.

Han er særligt interesseret i, hvordan vores genetik påvirker vores mentale helbred.
- De sidste ti år har forskningen forsøgt at bruge polygene risikoscores til at forudsige sygdom. Det har vist sig at være meget udfordrende, fordi rigtig mange sygdomme skyldes tusindvis af små variationer fordelt ud over hele genomet, siger han og fortsætter: 

- Det viser sig dog, at polygene risikoscores er ret gode til at forudsige, hvordan forskellige patienter responderer for forskellige præparater. Det er en smule overraskende, men et markant skridt fremad.

Doug Speed har udviklet polygene risikoscores for en række forskellige sygdomme såsom skizofreni, angst, bipolar lidelse og depression. De blev alle brugt i det nye studie.

Polygene risikoscores

Siden det menneskelige genom første gang blev kortlagt i de tidlige 00’erne, har vi lært mere og mere om, hvilke variationer i vores gener, som kan føre til sygdom.

Mennesket har rundt regnet 20.000 gener. Generne kommer i forskellige variationer – eller alleler som de også kaldes. Nogle variationer har vist sig at øge risikoen for at udvikle bestemte sygdomme.

Ved at kombinere alt den viden vi har om de forskellige risici forbundet med disse mange variationer, har forskere som Doug Speed udviklet disse polygene risikoscores. Hans scores kigger på alle de variationer, der eksempelvis er forbundet med depression, og når man har dem, kan man udregne en patients genetiske risiko for at udvikle en depression.

Jo, flere af de variationer, der er forbundet med depression, en patient har i generne, desto større er risikoen for at udvikle sygdommen i løbet af livet.

Med hjælp fra svenske tvillinger

Polygene risikoscores er ikke et værktøj til at diagnosticere. Man kan ikke bruge sådan en test til at slå fast, om en patient har angst, depression eller skizofreni. Men scoren kan sige noget om, hvor stor din risiko er for at udvikle disse sygdomme.

Det betyder dog ikke, at de ikke er et brugbart værktøj. Fredrik Åhs har i det nye studie netop brugt dem til at undersøge, hvilken rolle vores gener spiller i forhold til virkningen af forskellige typer medicin.

For at undersøge det, lånte han de polygene risikoscores fra Doug Speed i Aarhus og kørte dem op imod det svenske tvillingeregister.

Registret er det største af sin slags i verden. Med det er forskere i stand til at udregne præcist, hvor meget vores gener og ikke vores livsstil påvirker risikoen for at udvikle sygdomme.

Fordi alle i registret er tvillinger, er de genetisk meget ens. Det betyder, at hvis alle tvillinger, der bærer en bestemt variation, udvikler en bestemt sygdom, er der stor sandsynlighed for, at sygdommen primært skyldes genetik.

I registret fandt Fredrik Åhs 2515 individer, som havde fået udskrevet medicin mod angst og depression. Ved at kigge på hvilke præparater de fik, og om de skiftede til andre i løbet af deres behandling, kunne han udlede om den første behandling havde virket. 

De oplysninger sammenkørte han så med de polygene risikoscores for de personer i registret.

- Det blev ret tydeligt, at hvis du havde en høj risikoscore for depression eller angst, havde præparater som benzodiazepin og histamin en mindre effekt, siger han og fortsætter:

- Der er brug for mere forskning, men forhåbentlig bliver vi i stand til at udvikle præcise tests i fremtiden som kan forudsige, hvilke medikamenter der vil have den største effekt på den enkelte patient.

Tvillingers%20ansigter%20t%E6t%20p%E5%20hinanden%20med%20fokus%20p%E5%20bl%E5%20%F8jne.
Det svenske tvillingeregister er blandt de største i verden. Registret er unikt, fordi der en stor nok datamængde til at kunne komme med ret sikre vurderinger af, hvor stor en rolle genetikken spiller på en lang række parametre. Alexander Grey / Unsplash.com

Et par begrænsninger ved studiet

Som det er med det meste videnskab, kommer resultaterne med nogle begrænsninger. I studier af denne type bliver resultaterne aldrig bedre end dataen. I dette tilfælde var dataen rigtig god, men ikke perfekt, forklarer Fredrik Åhs.

- Den data, vi kunne skaffe om den enkelte patients respons eller mangel på respons på forskellige lægemidler, var baseret på, hvad de fik udskrevet. Ikke på deres journaler. Vi kan udlede en del info fra receptdata, men vi kan ikke være sikker på, at der ikke er en lille skævvridning, siger han fortsætter:

- Med andre ord: Vi ved ikke præcist, hvorfor de skiftede til andre lægemidler. Var det på grund af bivirkninger, manglende virkning eller noget helt tredje? For at blive helt skarp på om receptdataen var korrekt, sammenlignede vi med andre studier, der havde brugt kliniske data – og de flugtede med resultater. 

I det hele taget var brugen af receptdata en udfordring. Fordi Fredrik Åhs og hans kolleger havde brug for at trække data fra en afgrænset periode, kunne det også skævvride resultatet en smule. Nogle af patienterne fik muligvis udskrevet andre lægemidler inden skæringsdatoen for den periode, forskerne undersøgte.

- Det betyder, at der muligvis er nogle patienter, som i vores tal ser ud til kun at have modtaget et lægemiddel. Måske havde de prøvet nogle andre lægemidler i perioden, før vi trak data. Det er en af grundene til, at vi gerne vil lave et opfølgende klinisk studie, siger han.

Bag om forskningen

Studietype:
Genetisk associationsstudie

Ekstern finansiering:
Studiet er støttet af legater fra Riksbankens Jubileumsfond og Vetenskapsrådet i Sverige.


Interessekonflikter:

Forskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter.

Link til den videnskabelige artikel:
Association Between Polygenic Risk Scores and Treatment Response to Antidepressants, Benzodiazepines, and Antihistamines in Anxiety and Depression

Nøgleord

Kontakter

Doug SpeedProfessorCenter for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet

doug@qgg.au.dk

Fredrik ÅhlsProfessorInstitut for Psykologi og Socialt Arbejde (PSO), Mittuniversitetet

fredrik.ahs@miun.se

Jeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidlerFaculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet

Tlf:93508148jkk@au.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye