Vælg den rigtige vest når du skal til søs
30.5.2022 10:57:28 CEST | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse
Redningsveste og svømmeveste skal blandt andet være mærket med, hvor de kan anvendes. Og mærkningen er i orden, viser en kontrol, som Sikkerhedsstyrelsen har foretaget af 14 redningsveste og svømmeveste, der er til salg i Danmark. Men det er vigtigt, at dem, der vil købe en vest af hensyn til sikkerheden til søs, vælger den rigtige type vest.
En svømmevest bruges kystnært og af rutinerede svømmere, og den har udelukkende til formål at give opdrift for en person i vandet. Redningsveste findes med flere klassificeringer, afhængigt af om de kun skal bruges i beskyttet farvand eller på åbent hav. Derudover er en redningsvest konstrueret til at vende og støtte en person i vandet, så man flyder med ansigtet opad.
- Vi har tidligere fået anmeldelser om redningsveste og svømmeveste, der blev solgt sammen med paddle boards og ikke var korrekt mærkede. Derfor har vi valgt at screene markedet og se nærmere på 14 af de veste, der var i handelen. Og både mærkningen og dokumentationen for vestene var i orden, siger produktchef Kirstine Gottlieb fra Sikkerhedsstyrelsen.
Kontrollen omfattede fire svømmeveste og ti redningsveste, alle af mærker, der sælges hos mange forhandlere.
- De produkter, vi har kigget på, er generelt i orden. Derfor er det vigtigste, når man vil købe en redningsvest eller svømmevest, at man afklarer, hvor vesten skal bruges. Ellers risikerer man, at vesten ikke giver den nødvendige sikkerhed, hvis man skulle falde i vandet, siger Kirstine Gottlieb.
- - - - - -
FAKTABOKS:
Krav til mærkning af svømmeveste og redningsveste
En redningsvest eller svømmevest skal være CE-mærket. Det er fabrikantens angivelse af, at vesten lever op til kravene i standarder på området.
En redningsvest eller svømmevest skal være mærket med klassificering og dermed, hvor vestetypen egner sig til at blive brugt:
50 N: Svømmevest til øvede svømmere i nærheden af kysten og med hjælp i nærheden.
100 N: Redningsvest til brug i kystnært og beskyttet farvand.
150 N: Redningsvest til brug i alle farvande.
275 N: Redningsvest til brug i alle farvande med ekstreme vejrbetingelser.
(Kilde: Soesport.dk)
Kontakter
Sikkerhedsstyrelsens pressetlf. - 22 38 44 51
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
