Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige

Lovgivningen om dette område for tilgængelighed siger som udgangspunkt, at et produkt, en tjeneste eller tilhørende oplysninger skal stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal. Det vil sige, at man skal kunne forstå og bruge det med flere forskellige sanser, så fx svigtende syn eller hørelse ikke forhindrer, at man kan klare nogle vigtige funktioner i hverdagen. Der skal være størst mulig tilgængelighed for alle privatpersoner med en funktionsnedsættelse, uanset om den er fysisk, psykisk, kognitiv eller sensorisk – og uanset om den er midlertidig eller permanent.

Tilgængeligheden kan eksempelvis opnås ved brug af undertekster på en instruktionsvideo, en højtlæsningsfunktion som supplement til en tekst i en webshop, tekstbeskrivelser af diagrammer eller forståelige markeringer, man let kan føle sig frem til på et tastatur. Det er funktioner, som allerede i dag findes i nogle produkter og tjenester, men fremover bliver det et krav for de produkter og tjenester, som tilgængelighedsloven dækker. Det kan dog vare en vis tid, før tilgængeligheden er på plads overalt.

- For tjenester, som tilbydes fra 28. juni 2025, skal tilgængelighedskravene være opfyldt med det samme. For produkter gælder kravene kun det, der kommer i handelen efter 28. juni 2025, siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der er myndighed på de fleste områder under tilgængelighedsloven og som for hovedparten af områderne skal føre kontrol med, at reglerne overholdes. Det vil ske ud fra en bruger-synsvinkel.

- Det primære er, at produktet eller tjenesten skal kunne anvendes på flere måder - for eksempel hvis en bruger ikke kan anvende syns- eller høresansen. Ved kontrol vil vi kunne afprøve produktet og anvende de kendte hjælpefunktioner såsom oplæsningsværktøjer, siger Stine Pedersen.

Sikkerhedsstyrelsen skal også udføre kontrol på områder, som hører under andre myndigheder. Det gælder bl.a. betalingsterminaler og pengeautomater, hvor der er en særlig frist til at efterleve tilgængelighedskravene. De skal først leve op til tilgængelighedskravene, når terminalerne og automaterne udskiftes, dog senest 20 år efter ibrugtagning.

- Vi er klar over, at der i den første tid efter, at reglerne skal anvendes, kan være usikkerhed om, hvorvidt lovkravene er overholdt. Men hvis forbrugere mener, at et produkt eller en tjeneste ikke lever op til kravene i tilgængelighedsloven, tager Sikkerhedsstyrelsen mod anmeldelser via https://www.sik.dk/tip eller  https://produkter.dk/anmeldelser, siger Stine Pedersen.

Der er også mulighed for at blive undtaget fra tilgængelighedskravene for mikrovirksomheder og i tilfælde, hvor et produkt eller en tjeneste skal ændres grundlæggende eller hvor det er en uforholdsmæssig stor byrde at leve op til kravene. I situationer, hvor produkter og tjenester ønskes undtaget, skal Sikkerhedsstyrelsen informeres om det. Det kan fx ske via en blanket på Virk.dk.

-------

FAKTABOKS

Tilgængelighedsloven omfatter disse produkter og tjenester

Det er defineret i tilgængelighedslovens paragraf 1, hvilke områder loven omfatter. Loven gælder på disse områder:

• Routere og modemmer
• Smart-tv og tv-bokse
• E-bøger og e-bogslæsere 

• E-handelstjenester
• Banktjenester for forbrugere
• Computere, tablets, smartphones og operativsystemer
• Betalingsterminaler
• Pengeautomater
• Billetautomater til tog, bus, fly og skib
• Selvbetjeningsautomater til checkin