Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
I disse dage er der tusindvis af feststemte besøgende på Bornholm til årets Folkemøde. Derfor kontrollerer Sikkerhedsstyrelsen med hjælp fra unge kontrolkøbere, at øens butikker ikke sælger alkohol, tobak eller nikotin til kunder under de fastsatte aldersgrænser.
Resultatet fra torsdagens alderskontroller på Bornholm viser en overtrædelsesgrad på 25 procent, da 4 ud af de i alt 16 kontrollerede butikker overtrådte reglerne og solgte produkter til en ung kontrolkøber under aldersgrænsen.
– Det er uacceptabelt, at mange unge stadig kan købe alkohol, tobak og nikotinprodukter i strid med loven. Vi har et ansvar for at beskytte børn og unge, og derfor fører vi kontrol – også på tidspunkter og steder, hvor vi ved, at mange unge er samlet, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Stine Pedersen.
Siden 1. juli 2024, hvor forsøgsordningen trådte i kraft, har Sikkerhedsstyrelsen foretaget knap 1.500 kontroller med unge kontrolkøbere. Resultaterne heraf viser, at Sikkerhedsstyrelsen konstaterer overtrædelser i 35 procent af tilfældene og dermed fortsat i mere end hver tredje butik.
Udover alderskontrollen med unge kontrolkøbere deltog Sikkerhedsstyrelsen under Folkemødet også i debatter om unges brug af tobak, nikotin og alkohol. Kontorchef Stine Pedersen deltog torsdag den 12. juni i en debat arrangeret af Kræftens Bekæmpelse med overskriften ”Hvordan gør vi Danmark tobaks- og nikotinfrit?”. Samme dag deltog vicedirektør Kirsten Wilbour Dam Christiansen i debatten ”Alkohol-agenter på statens regning – groft eller genialt?”, arrangeret af Det Kriminalpræventive Råd og Alkohol & Samfund, hvor forsøgsordningen hos Sikkerhedsstyrelsen med unge kontrolkøbere blev diskuteret.
FAKTABOKS:
Aldersgrænserne for alkohol, nikotin og tobak
- Alkohol med mere end 1,2 procent og op til 6 procent: Over 16 år
- Alkohol med mere end 6 procent: Over 18 år
- Nikotin- og tobaksprodukter: Over 18 år
FAKTABOKS:
Fakta om alderskontrollen på Bornholm under Folkemødet
- I alt 16 kontroller med unge kontrolkøbere blev torsdag gennemført af Sikkerhedsstyrelsen i butikker på Bornholm, der sælger alkohol, tobak eller nikotinprodukter.
- I 25 procent af tilfældene konstaterede Sikkerhedsstyrelsen en overtrædelse ved salg af alkohol, tobak eller nikotinprodukter til en ung kontrolkøber.
FAKTABOKS:
Fakta om alderskontrollerne med unge kontrolkøbere siden 1. juli 2024 og frem til Folkemødet 2025
- I alt 1447 kontroller med unge kontrolkøbere er siden 1. juli 2024 blevet gennemført af Sikkerhedsstyrelsen i butikker, der sælger alkohol, tobak eller nikotinprodukter.
- I 35 procent af tilfældene konstaterer Sikkerhedsstyrelsen en overtrædelse ved salg af alkohol, tobak eller nikotinprodukter til en ung kontrolkøber.
- I Region Hovedstaden har 447 af de 1447 kontroller fundet sted. Heraf 189 antal overtrædelsessager.
- I Region Midtjylland har 325 af de 1447 kontroller fundet sted. Heraf 93 antal overtrædelsessager.
- I Region Nordjylland har 134 af de 1447 kontroller fundet sted. Heraf 41 antal overtrædelsessager.
- I Region Sjælland har 228 af de 1447 kontroller fundet sted. Heraf 73 antal overtrædelsessager.
- I Region Syddanmark har 313 af de 1447 kontroller fundet sted. Heraf 108 antal overtrædelsessager.
FAKTABOKS:
De nuværende bødestørrelser
- Hvis en erhvervsdrivende gennemfører et ulovligt salg af alkohol til en mindreårig, er bødeindstillingen fra 1. januar 2025 steget fra et udgangspunkt på 10.000 kr. til 50.000 kr. ved førstegangstilfælde.
- Hvis en erhvervsdrivende gennemfører et ulovligt salg af tobak, nikotin eller urtebaserede rygeprodukter til en mindreårig, er bødeindstillingen fra 1. januar 2025 steget fra et udgangspunkt på 25.000 kr. til 50.000 kr. ved førstegangstilfælde.
Links
Kontakt Sikkerhedsstyrelsen
Pressekontakt: presse@sik.dk, tlf. 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Færre butikker solgte alkohol og tobak på sidste skoledag til børn og unge21.5.2025 09:15:50 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsens kontrol med unge kontrolkøbere på sidste skoledag afslørede færre overtrædelser, end styrelsen normalt ser ved tilsyn med salg af alkohol, nikotin og tobak til mindreårige. Det var dog fortsat næsten hver femte butik, der brød loven.
Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer salg af alkohol, tobak og nikotin på sidste skoledag12.5.2025 09:25:12 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af de danske folkeskoler har sidste skoledag fredag den 16. maj, og dermed er der tradition for fest på torve og i parker. Men aldersgrænserne for salg af alkohol, tobak og nikotin gælder også på en festdag, og landet over vil tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen sammen med unge kontrolkøbere holde øje med, at butikkerne overholder aldersgrænserne.
Salg af puff bars på sociale medier: over 200 salgsannoncer er afsløret1.4.2025 12:46:33 CEST | Pressemeddelelse
Siden årsskiftet har Sikkerhedsstyrelsen krævet mere end 200 salgsopslag på sociale medier fjernet på grund af salg af ulovlige e-cigaretter. Tendensen er stigende, og derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen forældre til at være opmærksomme på børn og unges køb af ulovlige e-cigaretter på Facebook, Snapchat, Instagram og andre sociale medier.
Nye aldersgrænser for salg af alkohol til 16-17-årige: Gælder fra 1. april 202520.3.2025 10:31:48 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april 2025 sænkes alkoholgrænsen, når der sælges alkohol til 16-17-årige. De nye grænser betyder, at der ikke længere må sælges drikkevarer med mere end 6 procent alkohol til unge under 18 år. Der er desuden krav til korrekt skiltning på salgsstederne.
Mere end 480 virksomheder er nu autoriseret til at nedrive asbest31.1.2025 11:02:36 CET | Pressemeddelelse
Autorisation blev 1. januar 2025 et krav for virksomheder, der arbejder med nedrivning af asbest. Privatpersoner må fx ikke længere selv fjerne et gammelt asbest-tag, og når du får et håndværksfirma til at udføre arbejdet, så husk at tjekke i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, at firmaet har autorisationen i orden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum