Danske BOLIGadvokater

Vælg advokatforbeholdet til og spar penge

Del

Antallet af førstegangskøbere, der vælger advokatforbeholdet til, er få sammenlignet med anden- og tredjegangskøbere. Fravalget af juridisk rådgivning kan dog blive en dyr fornøjelse, hvis der dukker uforudsete overraskelser op efter købsaftalen er underskrevet. Et advokatforbehold giver boligkøbere en gratis mulighed for at fortryde.

Når man sætter sin underskrift på en købsaftale, er alting ikke nødvendigvis i orden. Hos Danske BOLIGadvokater oplever man ofte, at der viser sig at være skjulte fejl ved boligen, mangelfulde købsaftaler, ulovlige delaftaler eller noget helt fjerde, som almindelig lægmand ikke har en kinamands chance for at vide. Det er derfor vigtigt, at man som boligkøber sikrer sig mod ubehagelige overraskelser. Det gøres nemmest ved at få tilføjet et advokatforbehold i købsaftalen. Forbeholdet sikrer, at man som køber gratis kan træde ud af handlen.

”Et advokatforbehold giver køber mulighed for at få gennemgået købsaftalen med uvildige juridiske øjne efter den er underskrevet. Som regel får man 3-5 hverdage ekstra. På den måde kan køber få en professionel vurdering af ejendommen, samtidig med at man får en gratis mulighed for at fortryde handlen. Hvis man ombestemmer sig, skal man kun betale advokatens salær, hvilket er meget billigere end at skulle betale 1 pct. af købesummen til sælger’’, siger Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.

Alle boligkøbere er omfattet af den lovpligtige fortrydelsesret på seks hverdage, men det er vigtigt at vide, at det koster dyrt at bruge denne fortrydelsesret. 1 pct. lyder ikke af meget, men blot 1 pct. af en bolig til 5 mio. kroner er sure lærepenge for de fleste.


Lært lektien

En tidligere undersøgelse foretaget af Danske BOLIGadvokater viste, at 40 pct. af boligkøbere i aldersgruppen 18-34 år troede, at ejendomsmægleren også er deres rådgiver, når de skal købe bolig. Samme undersøgelse viste, at mange førstegangskøbere helt undgår at søge hjælp hos en advokat. For anden- og tredjegangskøbere er sagen dog en helt anden. Her kan man nemlig tale om at have lært lektien, idet mere end hver anden aktivt tilvælger advokatbistand.

”Det siger lidt om boligmarkedet og oplevelsen som køber, når mange ender med at tilvælge advokatbistand efter deres første bolighandel. Mange af de bolighandler, der ender ulykkeligt for køberne, kunne være undgået med uafhængig rådgivning om de juridiske og økonomiske aspekter ved et boligkøb,” siger formanden for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen.


Husk også den uafhængige rådgivning

Som boligkøber kan det være fristende at lade sig overbevise af ejendomsmægleren, men har man først skrevet under, så klapper fælden. Det kan være dyrt at udbedre alvorlige fejl ved en ejendom, ligesom man i værste fald kan ende med en bolig, der er umulig at komme af med igen uden et stort økonomisk tab. Et boligkøb er den største investering, man gør sig her i livet, så uvildig ekspertviden bør altid vælges til, fastslår Niels Erlandsen fra Danske BOLIGadvokater:

”Særligt for førstegangskøbere gælder det, at alt for mange står tilbage med oplevelsen af en bolighandel, der ikke var som forventet, eller med en bolig, der er anderledes end ejendomsmægler eller køberrådgiveren gav udtryk for. Det er uafhængig rådgivning hos en certificeret BOLIGadvokat med til at eliminere’’.



Faktaboks:

Advokatforbeholdet kan downloades gratis på www.danskeboligadvokater.dk. Desuden tilbyder alle medlemmer af Danske BOLIGadvokater et gratis og uforpligtende formøde.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danske BOLIGadvokater

Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater
Vesterbrogade 32
1620 København V

7020 9790https://www.danskeboligadvokater.dk/

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.

Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.

Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet. 

Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Inflation og stigende materialepriser tvinger flere typehusfirmaer i knæ. Det kan få konsekvenser for boligkøberne.7.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

De seneste år har mange danskere valgt at samarbejde med et typehusfirma, når drømmen om en ny bolig skal realiseres. Den seneste tids prisstigninger giver dog mange typehusfirmaer problemer med at holde sig oven vande. Som husbygger bør man nøje overveje alle tænkelige scenarier, advarer Danske BOLIGadvokater. Både før, under og efter selve byggeprocessen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum