Vaccination er en privatsag
4.2.2021 15:19:43 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Efterhånden som flere vacciner bliver godkendt og kommer til Danmark, vil flere og flere medlemmer af IDA også få tilbud om at blive vaccineret mod Covid-19. Men kan din arbejdsgiver forlange, at du bliver vaccineret? Det korte svar er nej.
”Efter arbejdsmiljølovens regler er en arbejdsgiver forpligtet til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder fx, at de skal forsøge at undgå, at coronavirus spredes på arbejdspladsen. Men en arbejdsgiver kan ikke tvinge dig til at blive vaccineret. Det går ud over ledelsesrettens grænser, så din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du får nålen i armen. Ud fra et juridisk synspunkt er det et for vidtgående indgreb i din personlige frihed og integritet,” siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA.
Det betyder også, at hvis din arbejdsgiver ønsker, at du lader dig vaccinere, eller ligefrem stiller som betingelse for din fortsatte ansættelse, at du lader dig vaccinere, så vil du derfor være berettiget til at afslå dette krav.
IDA har spurgt 1.553 offentligt og privat ansatte medlemmer, om de vil lade sig vaccinere mod corona eller ej. Og det svarer knap 9 ud af 10, at de vil. Blot to pct. svarer, at de vil takke nej, når de får tilbuddet om vaccination.
”Det er klart positivt, at så mange vil lade sig vaccinere. Det er vejen til en genoplukning af samfundet og en normal hverdag, som vi alle sammen savner. Vi håber da også, at langt de fleste vil tage imod tilbuddet om vaccination, men det er vigtigt at huske på, at vaccinationstilbuddet er frivilligt,” siger Thomas Damkjær Petersen.
I samme survey er medlemmerne blevet spurgt, om de er blevet pålagt at blive vaccineret af deres arbejdsgiver. Og det er ingen. 78 pct. svarer, at det er frivilligt, mens 3 pct. svarer, at det ikke er et krav, men alligevel forventes af dem.
”Ifølge helbredsoplysningsloven må din arbejdsgiver kun spørge ind til dit helbred, såfremt der er tale om helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for udførelsen af dit arbejde. Om du er blevet vaccineret mod Covid-19 betragtes som en helbredsoplysning, og din arbejdsgiver må derfor kun spørge ind til dette, hvis det har væsentlig betydning for udførelsen af dit arbejde, at du er blevet vaccineret,” siger Thomas Damkjær Petersen.
I IDAs store Corona-FAQ kan kan læse mere om, hvad din arbejdsgiver kan forlange, her
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
