Ingeniørforeningen, IDA

Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende

29.4.2026 06:00:00 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Del

Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.

Det er opløftende at se, at danskerne generelt bakker op om teknologiske løsninger i sundheds- og ældreplejen, og at de føler sig trygge ved teknologierne, siger Laura Klitgaard, formand for IDA.
Det er opløftende at se, at danskerne generelt bakker op om teknologiske løsninger i sundheds- og ældreplejen, og at de føler sig trygge ved teknologierne, siger Laura Klitgaard, formand for IDA. Foto: IDA

Antallet af ældre og mennesker med kroniske sygdomme vokser. Samtidig kommer der i fremtiden til at mangle ressourcer og sundhedspersonale til at tage sig af det stigende antal patienter.

Midt i denne udfordring i sundhedsvæsenet og ældreplejen sker der en hastig udvikling inden for digitale sundhedsløsninger og kunstig intelligens. Knap hver tiende bruger allerede sundheds- og velfærdsteknologi i hjemmet – svarende til omkring 450.000 danskere, viser IDAs nye undersøgelse, som kortlægger danskernes holdninger til sundheds- og velfærdsteknologier.

Blandt de danskere, der bruger teknologi til at monitorere helbredet, er holdningen klar. Teknologien giver mere tryghed i hverdagen. 65 procent af brugerne af våge- og monitoreringsteknologi oplever mere tryghed, når teknologien er en del af deres dagligdag.

Trygheden hænger sammen med, at hjælpen kan komme hurtigt, fx ved brug af sensorer, der automatisk kan tilkalde sundhedspersonale, hvis en borger falder om natten eller pludselig får det dårligt.

“Det er opløftende at se, at danskerne generelt bakker op om teknologiske løsninger i sundheds- og ældreplejen, og at de føler sig trygge ved teknologierne. Sundhedsvæsenet er i forandring, og her kan teknologien spille en afgørende rolle til gavn for borgere, patienter, sundhedspersonalet og for at komme i mål med ambitionerne i sundhedsreformen. Derfor foreslår vi, at der kommer en strategi for anvendelsen velfærds- og sundhedsteknologi, herunder at styrke teknologiforståelsen på tværs af fagligheder,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Flere andre fag- og interesseorganisationer på sundhedsområdet ser positivt på teknologiernes muligheder i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

”Teknologi kan bringe sundhedsvæsenet tættere på patienten. Med den rette løsning kan en borger langt fra hospitalet møde en specialiseret sygeplejerske hjemmefra. Det skaber nærhed, styrker fagligheden og gør, at patienten ikke nødvendigvis skal vente eller rejse langt for den hjælp, de har brug for,” siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

”Ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i at integrere ny teknologi i fysioterapien. Fokus skal dog fortsat være på meningsfuld behandling og funktion – ikke blot på effektivisering. Teknologien er et supplement – ikke en erstatning, og det skal altid tage udgangspunkt i borgerens behov,” siger Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter.

”Teknologi virker først, når den virker i menneskers hverdag. Når manglende introduktion eller det forkerte match mellem teknologi og borger bliver en barriere, skaber den teknologiske udvikling ikke værdi. Derfor skal vi investere både i teknologisk udvikling og i prioritering til sundhedsfaglig implementering hos borgeren. Først når det lykkes, kan teknologien skabe reel værdi i vores samfund og i borgernes hverdag,” siger Tina Nør Langager, forperson i Ergoterapeutforeningen.

Aflaster pårørende
Et flertal mener også, at monitoreringsteknologier kan aflaste de pårørende. Det er et udtryk for, at danskerne anerkender forskellen, som de digitale løsninger kan gøre for den enkelte og de pårørende.

“Mange af løsningerne giver i virkeligheden borgerne tryghed, aflaster de pårørende og styrker kommunikationen med personalet. Det er netop den type løsninger, som i godt samarbejde med de sundhedsprofessionelle kan føre sundhedsvæsenet trygt ind i fremtiden, hvor der kommer flere mennesker med kroniske sygdomme, ældre og færre sundhedsprofessionelle til at tage sig af dem. Danskerne giver et klart mandat til at tage teknologien i brug og udbrede løsninger nationalt, der kan styrke kvaliteten og aflaste sundhedsvæsenet,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Selvom danskerne overordnet set er positive over for teknologierne, der holder øje med helbredet, udtrykker 40 procent af danskerne bekymringer for, at hackere eller uvedkommende kan få adgang til private oplysninger.

“Tillid er fuldstændigt afgørende for, at vi netop kan udvikle teknologier til gavn for sundhedsvæsenet og ældreplejen og dermed hele samfundet. Hvis danskerne ikke stoler på de digitale løsninger, som i stigende grad bliver en del af behandlingstilbuddene i Danmark, så er vi slet ikke i mål. Derfor bør digitale løsninger altid udvikles med et brændende fokus på datasikkerhed og respekt for den enkeltes privatliv,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Erfaring øger opbakning
En tendens på tværs af undersøgelsen er, at jo mere erfaring, danskerne har med sundhedsteknologier, jo mere positive bliver de over for dem.

Undersøgelsen viser, at danskerne, der fx bruger en sensor med forbindelse til deres læge, er 76 procent positive over for teknologier, der deler sundhedsdata med sundhedspersonale. Blandt de adspurgte uden kendskab til teknologierne er kun 28 procent positive. 

Det betyder, at kendskab og konkret erfaring er afgørende for opbakningen til sundhedsteknologier. Når danskerne oplever teknologierne i praksis, vokser tilliden og skepsis bliver mindre. Det peger på, at når teknologierne udbredes, afprøves og implementeres bedre, får de en større opbakning.  

Og danskerne er generelt godt rustet til at tage sundhedsteknologi i brug. Langt størstedelen vurderer deres it-kompetencer som gode eller meget gode, også blandt ældre borgere, hvor næsten tre ud af fire over 70 år har tillid til egne digitale evner.

Alligevel viser undersøgelsen, at det sjældent handler om tekniske vanskeligheder, men derimod om manglende introduktion. Blandt borgere, der kunne have gavn af teknologien, angiver kun tre procent, at de har svært ved at bruge den. I stedet peger flest på manglende introduktion, vaner og et ønske om menneskelig kontakt som de største barrierer.

“Vi har for vane at tale om digital ulighed som et spørgsmål om manglende kompetencer. Undersøgelsen viser, at det også kan handle om information og introduktion. Opbakningen vokser markant, når teknologien bruges i praksis, og det understreger, at løsningerne skal udvikles og implementeres i tæt samspil mellem sundhedspersonale, udviklere og borgere,” siger Laura Klitgaard, formand for IDA.

Grundlaget for befolkningsundersøgelsen
Undersøgelsen, der bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen på 2.000 personer mellem 18-80 år, giver et samlet indblik i borgernes erfaringer, barrierer og forventninger til teknologien, der skal være med til at fremtidssikre sundhedsvæsenet og ældreplejen. Dermed repræsenterer stikprøven i undersøgelsen holdninger og vurderinger fra godt 4.500.000 danskere.

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye