Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser
5.7.2026 19:51:57 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.

Interessen blandt de unge for at læse til civilingeniør er steget igen i år. Det viser opgørelsen over ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2026 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
4.367 unge har søgt ind på civilingeniøruddannelserne som førsteprioritet - en stigning på 2 procent sammenlignet med 2025 - og civilingeniør er dermed for tredje år i træk den mest søgte uddannelse i Danmark.
I IDA vækker den store interesse for ingeniørstudierne glæde hos formand Laura Klitgaard:
"Det er naturligvis godt, at så mange unge stadig søger mod ingeniøruddannelserne. For rigtig mange af de udfordringer, vi som samfund står over for, kræver teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer på højt niveau."
Samlet er der fremgang på både de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på universitetet, som tegner sig for hhv. 5,4 pct. og 6,3 pct. af søgningen (mod 5,2 pct. og 6,1 pct. sidste år).
På diplomingeniøruddannelserne er søgningen til gengæld faldet med 10 procent sammenlignet med sidste år - fra 3.719 til 3.334 ansøgere - et fald, der trækker i den forkerte retning, når Danmark allerede i dag mangler ingeniører.
"Det bekymrer mig, at søgningen til diplomingeniøruddannelserne er faldet så markant. Selvom søgningen til uddannelserne har været stigende i mange år, er det et bemærkelsesværdigt fald - og et problem, hvis det fortsætter sådan," siger Laura Klitgaard.
Laura Klitgaard er glad for, at den nye regering har stort fokus på teknologi i regeringsgrundlaget, så vi som land bliver klar til at håndtere de udfordringer, vi står over for.
"Regeringen har sat teknologi midt i centrum for dansk politik, og det fortjener de ros for. Løftet om 2.000 nye bachelor-studiepladser er et konkret og nødvendigt skridt. Det bliver afgørende, at pladserne rent faktisk oprettes, så de håbefulde unge, der i år banker på døren til ingeniøruddannelserne, ikke bliver sendt hjem med uforrettet sag," afslutter Laura Klitgaard.
I dag er der lagt loft over antallet af studiepladser. Sidste år var der omkring 1.000 kvalificerede ansøgere til ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser, der fik afslag – og med årets tal må en betydelig gruppe igen forvente afslag.
Kontakter
Lasse Loch DavidsenPresserådgiver, IDA
Tlf:24 59 90 65lalo@ida.dkFølg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny analyse: Knap halvdelen af danske biosolutionsvirksomheder har svært ved at rekruttere8.10.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på kvalificeret arbejdskraft bremser væksten i en af Danmarks store grønne styrkepositioner. IDA og DI Biosolutions peger på behovet for en national strategi.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum